*Formålet med dagene er, at I skal få et bedre kendskab til Spaniens mad- og restaurantkultur generelt. På baggrund af kilder angivet her på sitet og jeres egne søgninger på nettet, skal I i grupper arbejde med, hvilke udfordringer der er ved at skulle etablere sig på det spanske marked. I skal her komme ind på bl.a. kulturforskelle og regionale forskelle.
Selve opgaven består i at komme frem til et madkoncept/restaurantkoncept i Spanien, som ville kunne fungere i samarbejde med Hallernes Smørrebrød, som holdt oplæg for jer i fredags. I skal sætte jer ind i Spaniens særlige madkultur og spaniernes kultur med at spise ude, og I skal med udgangspunkt i den viden udarbejde et færdigt koncept med firmanavn og menukort tilhørende Torvehallernes Smørrebrød. Alt skal være på spansk.
Praktisk information
Krav til synopsen:
I synopsen skal I kort beskrive de produkter, I har lavet i spanskfaget på dansk. Alle de skriftlige produkter og synopsen lægges på jeres hjemmeside.
Den mundtlige årsprøve:
Til den mundtlige årsprøve skal I på spansk præsentere jeres PP over spansk mad- og drikkekultur samt lave en præsentation af jeres bar- og restaurantkoncept. Til slut skal I kort på dansk forholde jer til, hvad Torvehallernes Smørrebrød skal tage særligt hensyn til i forhold til spansk mad- og drikkekultur, hvis firmaet ønsker at ekspandere i Spanien.
Kilder:
Becerra, Østergaard & Højgaard: Viva la vida, kap. 21 +22: ‘Las comidas en España’
& ‘La comida es toda una institución en España’, L&R Uddannelse, 2018
Spain Revealed: 7 Best Tapas Bars on Cava Baja | Madrid's Most Famous Tapas Street, 21. april 2019, (18 min),