Du skal selv medbringe din egen PC, som du ønsker at anvende til prøver på skolen, herunder nødvendige forbindelseskabler og alm. el-kabler (2-3 meter med to-eller tre polet stik). Du kan kun påregne at disponere over ét strømudtag, til dine behov. Skolen sørger for, at der højst 3 m. fra din plads vil være ét strømudtag.
HUSK at logge dig på UNORD WIFI, IKKE UNORD GUEST (Tjek foretrukne netværk og slet evt UNORD Guest).
Skolen stiller netværksprinter og alm. A4-papir til rådighed. Skolen giver mulighed for, at du 45 minutter inden prøvens start kan få adgang til prøvelokalet og din plads og kan opsætte og tilslutte dit udstyr.
Ønsker du at anvende tilladte elektroniske ordbøger som skolen via it-netværk stiller til rådighed, så hav i god tid kontrolleret, at din pc og netværkskort virker med skolens interne trådløse netværk. Ved problemer kontakt it-afdelingen i god tid forud for prøvedatoen. Det kan være en fordel at have downloadet ibøger mm, hvis nu der er problemer med nettet. Hav dine personlige noter fra undervisningen lagt ind på din computers eget C-drev, eller på en ekstern harddisk, da du ikke har adgang til webbaserede faciliteter og drev under prøven. Det er dit eget ansvar at sikre, at du på lovlig vis kan tilgå alle dine materialer under prøveforløbet.
Kun materialer/sider brugt i undervisningen må benyttes – det er IKKE tilladt at bruge ekstern kommunikation (f.eks mail, iMessage, facebook, messenger mm) Dette vil betragtes som snyd og medfører øjeblikkelig bortvisning. Slå derfor alle notifikationer fra.
Du kan ikke forvente at skolen kan hjælpe dig med PC-problemer, der opstår undervejs i prøveforløbet.
Nedenfor kan du se hvordan dit sidehoved skal se ud på hver side i den opgave som du skal aflevere:
UNORD Fags navn Prøvedato:
Dit Navn Holdets/klassens navn Side x af y
Dit Eksamensnr. Lokale: Terminsprøve eller eksamen
Termin: Terminsprøve 2020 el. sommer 2020”
For god ordens skyld gøres du opmærksom på, at det påhviler dig selv at have en forsikring, der dækker evt. skade på eller tyveri af de ejendele, du har medbragt på skolen.
Hvis du får driftsforstyrrelser på dit udstyr under prøven, så tag kontakt til en tilsynsførende. Hvis skolens it-afdeling ikke kan afhjælpe problemet, kan du låne en pc af skolen og fortsætte på denne.
I værste tilfælde skal du fortsætte og aflevere din præstation indenfor den normale prøvetid, evt. fuldføre ved at skrive med medbragt pen på papir. Skolen sørger via tilsynet for både alm. skrive- og printerpapir.
Skolen kan foretage stikprøvekontroller ved prøverne.
Hvis du bliver udtaget til stikprøvekontrol vil en IT-medarbejder bede om samtykke til at din Pc/Mac bliver undersøgt.
Hvis du giver tilsagn til dette, vil IT-medarbejderen instruere dig i at lave et teknisk tjek af din Pc/Mac. Du har hele tiden selv ansvar og kontrol over din Pc/Mac.
Undersøgelsen har udelukkende til hensigt at sikre, at du ikke har snydt og fokuserer på teknik ikke på indholdet på din Pc/Mac.”