Hej DKF Instruktør 3.
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til DKF Censorsamling 2025, som afholdes fra fredag 7. november til søndag 9. november 2025.
Fra fredag 7. november til søndag 9. november 2025.
Censorsamlingen er en unik mulighed for at bidrage til, og komme med forslag til, at forbedre DKF's uddannelser. Vi tilbyder en weekend fyldt med ny inspiration, og mulighed for at dele dine egne erfaringer og metoder med andre dygtige instruktører.
Censorsamling er for alle uddannede DKF Instruktør 3 i Havkajak*.
* Censorsamlingen er kun for Havkajakinstruktører. Der vil komme andet tilsvarende for andre bådtyper (Trænerdag for KTS).
Weekendens tema er benchmark af instruktør 2. Der vil være oplæg og workshops, hvor vi folder niveauet ud og helt konkret kigger vi nærmere på både prøve og kursus for niveauet. Hertil vil der være korte inspirerende oplæg for udvikling og kreative tanker med undervisning og dispositioner for niveauet.
Vi skal helt konkret have lavet nogle nye multiple choice spørgsmål og opgaver til arbejdet med instruktør 2. Vi har brug for både nye og mere erfarne instruktør 3'eres erfaringer fra rejsen til Instruktør 2 og videre.
Deltagelse: Gratis.
Antal pladser: Der er i alt 45 pladser efter først til mølle, hvoraf 5 bruges til udvalgsgruppen.
Overnatning: Delte firsengsværelser på Houens Odde kursuscenter (medbring sengetøj + lagen).
OBS! Der er mulighed for at slå telt op eller sove i shelter også!
Forplejning: Houens Odde kursuscenter sørger for alle måltider sammen med DKF.
Husk at angive eventuelle allergier eller særlige kostbehov ved tilmelding.
Drikkevarer: Du kan købe drikkevarer på stedet. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer til måltiderne på centret.
- Personligt grej
- Havkajak + du er velkommen til at tage SUP, surfski eller kano med.
- Sovegrej (du skal selv medbringe sengetøj og lagen) + evt. ørepropper!
- Computer, skriveværktøj mv.
- Drikkedunk/drikkevare (husk vi ikke må medbring drikkevarer på kursuscentret, men gerne i kajakken..)
- ?
Houens Odde Kursuscenter: Stensgården, Houens Odde 14, 6000 Kolding
Vi glæder os til, at du deltager aktivt hele weekenden og bidrager til det fælles mål om at styrke DKF's uddannelser, samt censorfællesskabet med dit engagement.
Med venlig hilsen, Teamet bag DKF Censorsamling 2025
(Till Blume, Lasse Petersen, Stig Dalum, Jes Brinch og Morten Ib Juul Madsen)