Kørsel i privat bil

Denne politik fortæller hvordan vi sørger for sikkerheden ved kørsel til og fra lejre og andre spejderaktiviteter.

Formål

Kørselspolitikken skal sikre at kørsel i private biler foregår så sikkert som muligt.

Politikken dækker kørsel i privat bil, til og fra lejre og lignende planlagte spejderaktiviteter.

Definitioner

Privat bil tilhører en forælder eller en leder, og kørslen er ikke kategoriseret som erhversmæssig befordring. Bilen er kategoriseret som en personbil og ikke en bus.

Historik

Maj 2023: Første version, udarbejdet på baggrund i KFUM-Spejdernes "Kørselsregler"

Indhold

Tilladelse til kørsel i privat bil

§       Ved tilmelding til et arrangement, hvor kørslen foregår i privat bil, gælder tilmeldingen som forældrenes accept af denne transportform. Ønsker man ikke sit barn transporteret i privat bil skal man selv stå for transporten.

Brug af barnestol/selepude

§       Børn under 135 cm skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr (fx barnestol, selepude), der passer til højde og vægt. Sikkerhedsudstyr skal være godkendt med ECE 44-03, ECE 44-04 eller i-Size. 

§       Det er forældrenes ansvar at godkendt sikkerhedsudstyr afleveres sammen med spejderen. Gruppen tilstræber at have enkelte selepuder i reserve.

Chaufføren

§       Chaufføren skal være mindst 18 år og have et gyldigt kørekort

§       Chaufføren kan afvise at køre med et barn under 135 cm såfremt sikkerhedsudstyr ikke er tilstede.

Bilen

§     Bilen skal være synet og i forsvarlig stand til transporten

§ Der må ikke være flere personer i bilen, end der er seler til. Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag.

Biler uden seler

§       I forbindelse med spejderaktiviteter er det ikke tilladt at transportere børn i en bil uden seler (selvom det i følge færdselsloven er lovligt)