Deling af dokumenter

Det særlige ved Google Drev er, at du kan dele mapper og dokumenter, så flere kan arbejde i det samme dokument på samme tid.

Du deler på samme måde uanset, hvilken dokumenttype der er tale om.

Du kan dele via email-adresse eller via link. Når du deler via email-adresse, sendes der en mail med et link til dokumentet til modtageren. Denne mulighed er god, hvis du kun skal dele med en eller få personer.

Det er smart at dele via link, hvis du skal dele noget med mange.

Rettigheder i delte dokumenter

Inden du deler, skal du tage stilling til , hvilke rettigheder, den du deler med skal have. Du kan vælge mellem følgende muligheder

  1. Kan redigere

    • Den du deler med kan lave ændringer i teksten på samme måde, som du selv kan.

  2. Kan kommentere

    • Den du deler med kan ikke ændre i dokumentet, men vedkommende kan tilføje kommentarer

  3. Kan se

    • Den du deler med kan hverken ændre eller tilføje kommentarer. Vedkommende kan kun se dokumentet.

Del via email-adresse

  1. Klik på del-knappen i øverste højre hjørne

  2. I dialogboksen skriver du e-mailadressen på den/de du skal del dokumentet med i feltet "Angiv navne eller mailadresser"

  3. Tilføj evt. en kommentar til den du deler med.

  4. Tag stilling til, hvilke rettigheder, den du deler med skal have i dokumentet ved at trykke på blyanten ved siden af "Angiv navne eller mailadresser.

  5. Tryk udfør.

Del via link

  1. Klik på del-knappen i øverste højre hjørne

  2. Tryk på den lille pil (hajtanden) ud for låsen.

  3. Du kan nu redigere, om det kun er bestemte personer, personer i din organisation eller alle med linket, der har adgang.


  4. Tag stilling til hvilke rettigheder, de du deler med skal have under adgang. Du kan ændre rettigheder ved at trykke på hajtanden/pil ned.

  5. Klik på "Kopier link"

  6. Klik på udfør

  7. Indsæt linket (højreklik og vælg "sæt ind") der, hvor det skal deles

Deling af mapper

Du kan dele også dele mapper i Google drev.

  1. Log på Google Drev

  2. Højreklik på den mappe (eller det dokument), du vil dele

  3. Vælg "Del" og følg anvisningerne ovenfor alt efter, om du vil dele via email eller link.