26. oktober

Vores destroyer Joseph P. Kennedy Jr. lægger til ved det sovjetiske skib Marucla, og vores soldater går ombord. Lasten er dog ufarlig, og skibet får lov at fortsætte.

Vi kan se, at færdiggørelsen af missilanlæggene på Cuba fortsætter og forventes færdige i løbet af to dage. Jeg er nødt til at træffe en afgørelse, og jeg beslutter at optrappe krisen. Jeg overvejer alvorligt et bombardement af Cuba.

Khrusjtjov erfarer, at jeg gør klar til bombninger og erkender, at han ikke længere kan trække tiden ud. Khrusjtjovs problem er nu at komme ud af krisen uden at tabe ansigt. Han sender et brev til mig, hvori han lover at trække missilerne tilbage på tre betingelser:

1. Demonteringen og tilbagesendingen skal ske under overvågning af FN.

2. Fidel Castro forpligter sig til ikke fremover at modtage offensive våben.

3. USA forpligter sig til ikke at invadere Cuba.

Jeg overvejer Khrusjtjovs brev, mens jeg spekulerer over, hvem der mon egentlig er statsminister i Danmark nu? Der var jo noget med, at statsministeren fik et hjerteanfald i foråret, så han overlod styringen af landet til en anden i september.

Hvem er statsminister i Danmark under Cubakrisen?