Du er altid velkommen til at kontakte mig på Lsh@ucn.dk eller 7269 0883.
Velkommen til CFU-kristendomskundskabskonsulentens side. Mit navn er Lars Haakonsen og jeg arbejder tirs- og torsdage på CFU. De øvrige dage er jeg lærer på Sindal Skole.
Denne side opdateres løbende. På de fire undersider, læremidler, inspiration, film og tv og kurser kan du holde dig ajour med de tilbud vi på CFU har til din undervisning. Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, gode ideer til kristendomsundervisningen eller noget helt tredje. Nedenfor kan du i øvrigt se forskellige nye materialer.
Nyeste nyt: Har du styr på hvilke kurser der tilbydes lige nu? Hvis ikke så er det bare med at klikke ind KURSER - også er det bare med at tilmelde dig! Vi ses på CFU.
Næsten nyt: Findes der ikke mere? Vi får ofte spørgsmålet omkring grund/taskebøger til kulturfagene. De seneste år er der ikke sket meget, men findes der stadig relevante materialer i bogform? På LÆREMIDLER har jeg lavet en lille oversigt over de fysiske materialer der stadig kan købes, så lån dem hjem til gennemsyn inden I investerer i de fyske materialer.
Husk at du og dine kollegaer altid er velkomne på CFU i både Hjørring og Aalborg. Her kan du/I få vejledning, og et indblik i hvilke gode materialer vi har til din undervisning. Det eneste du skal gøre er at ringe eller skrive til mig - så laver vi en aftale.
Læs mere om bogen og/eller book den lige her.
Til vores sidste materialevalgsmøde blev bogen "Vi dør alligevel snart" indkøbt til vores udlånssamling. Dermed kan du og dine udskolingselever læse Sofie Riis Endahl roman om Mads, som er Jehovas Vidne. Han drømmer om at udtræde af trossamfundet. Han tror ikke længere og har måske aldrig gjort det. Forholdet til forældrene bliver mere og mere anstrengt, i takt med at han gør alt det, han ikke må som Vidne. Bogen er oplagt til et tværfagligt forløb mellem dansk - og kristendomskundskabsfaget.
Siden er sidst opdateret 20. maj 2025. Husk at du på linkene nedenfor kan besøge de to andre kulturfags websider.