Efter konferencen i DGI-Byen den 7. marts blev det besluttet, at IT-Fælleskabet vil understøtte aktiviteter indenfor Teknologiforståelse i undervisningen. IT-Fællesskabets udviklingsgruppe understøtter arbejdsgrupper på medlemsgymnasierne i tre hovedretninger:
1) AI/ChatGPT og oversættelsesmaskiner i sprogfagene
2) AI i samfundsfag og historie og dansk
3) Programmering og robotteknologi
HER kan du se de rammebeskrivelser, udviklingsgruppen har formuleret til hver hovedgruppe. Læs også mere om proces og vigtige datoer:
fra skoleårets start til november 2023: Lokal opstart i arbejdsgrupperne
16. november 2023 kl. 13:00-15:30 på Gladsaxe Gymnasium: Fællesmøde for alle arbejdsgrupperne
12. marts 2024 kl. 12:30-15:30 (sted endnu ikke fastlagt): Fællesmøde for alle arbejdsgrupperne og afrunding af forløbet
HER bedes arbejdsgrupperne skrive medlemmer og mailoplysninger samt angive stikord om, hvad der arbejdes med. Dokumentet kan være med til at skabe løbende kontakter mellem arbejdsgrupperne, hvis man ønsker at sparre med hinanden.
Aquatoriet er en ombygget svømmehal på gymnasiet. Det er en selvstændig bygning, der ligger ud mod Ring 3, mellem 2 gymnastiksale. Indgang fra skolegården.
Christian Frandsen, Køge Gymnasium: Hvordan arbejder vi med sprogmodeller som ChatGPT uden at komme i konflikt med GDPR og datasikkerhed? Christian vil nævne nogle udfordringer og dilemmaer og dele sine overvejelser om emnet med os - herunder, hvordan det helt praktisk er blevet grebet an på Køge Gymnasium. I den forbindelse præsenteres SkoleGPT ganske kort, og vi kigger lidt i krystalkuglen for at få øje på mere GDPR-venlige modeller, der måske er på vej. Se Christians præsentation GDPR og sprogmodeller her
Stine Ewers, Borupgaard Gymnasium: Hvordan kan vi arbejde med chatbots for at styrke læringen i fremmedsprog? I forbindelse med sin Master i IT og Læring har Stine arbejdet med Computational Thinking, og blandt andet designet et undervisningsmodul, hvor eleverne, som afslutning på et emne, designer en chatbot på spansk. I sit oplæg vil Stine tage udgangspunkt i sine erfaringer og give sit bud på, hvordan Computational Thinking kan give mening i sprogfagene. Se Stines blog om chatbot i spansk her - i bloggen finder du også link til programmet landbot
Selma Annelise Blemings (Nærum Gymnasium): Hvad rører sig på AI-fronten indenfor naturvidenskaberne? Selma vil blandt andet fortælle nyt fra universitetsverdenen og dele erfaringer fra sit virke som informatiklærer.
Arrangementet aflyst