I 2.g tager du på studietur med din klasse til en destination i Europa af 4 dages varighed.
Studieturens formål er at udvikle dine interkulturelle kompetencer, styrke jeres fællesskab og udfordre din og klassens faglighed.
Du lærte om interkulturel forståelse i forbindelse med din Danmarkstur i 1.g, og den viden skal der nu bygges videre på. På jeres studietur vil I have et møde med lokale unge, fx i form af et besøg på et lokalt gymnasium. Her skal I kunne kommunikere på et fremmed sprog , og I skal være åbne over for kulturelle forskelle og ligheder.
Fra 2020 har vi besluttet, at studieture i 2.g skal være bæredygtige, og de vil derfor typisk foregå med bus og tog. Det kunne være en tur til en destination i Sverige eller Tyskland.