Soundbox-analyse

Når man skal beskrive, hvordan man opfatter, at lydene er placeret i mixet, kan man beskrive det ud fra en soundbox. Her placerer man de enkelte lyde i et tredimensionelt rum.

Panorering (venstre-højre): Hvordan er de enkelte lyde placeret i forhold til højre og venstre side? Kan de høres i begge ører, kun i det ene eller måske mere i det ene end det andet?

Frekvens (top-bund): Hvilket frekvensområde befinder instrumenterne sig ca. i? Hvad er i de lyse frekvenser, de mørke frekvenser, derimellem? Hvordan ligger de enkelte instrumenter i forhold til hinanden? Her spiller equalizering også ind, fordi man med equalizeren kan fremhæve og dæmpe frekvenser og derved flytte lyden opad eller nedad.

Afstand (kraftigt-svagt): Hvor tæt føles instrumenterne på? Kraftige instrumenter føles tættere på end svage. Her spiller brugen af rumklang også ind, fordi den skaber et rum omkring instrumentet (og derved afstand).

I praksis kan det være svært at tegne tredimensionelt, men det vigtigste er, at modellen danner udgangspunkt for vores beskrivelser af det, vi hører.