Tilmelding til Linking Chains Challenge #3, finalen, i Greve d. 6/9 er åben 😍
LC D'Am Tour 2025 er en tour med 4 delturneringer, der henvender sig til Am-spillere i 6 rækker
FA1. Kun kvindelige spillere som er Amateur-medlem af PDGA. Spiller fra "almindelig"/gul tee.
MA2. Rating på mellem 900 og 934 inden start på ens første turnering og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller, hvor det er muligt, fra hvid/"lang" tee.
FA2. Kun kvindelige spillere med rating mellem 775 og 824 inden start på ens første turnering, og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller fra "almindelig"/gul tee (tilmelding til denne række er kun åben den første uge af tilmeldingsperioden og der er ingen samlet stilling!).
MA3. Rating under 900 inden start på ens første turnering og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller fra "almindelig"/gul tee.
FA3. Kun kvindelige spillere med rating under 775 inden start på ens første turnering, og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller fra "almindelig"/gul tee (tilmelding til denne række er kun åben den første uge af tilmeldingsperioden og der er ingen samlet stilling!).
Hygge/begynder. For nye spillere (PDGA-medlemskab ikke nødvendigt). Spiller fra "almindelig"/gul tee.
Er en spiller startet touren i en række, kan resten af turneringerne spilles i samme række uanset rating, men spilleren skal selvfølgelig stadig være PDGA Amateur-medlem (i de 3 PDGA-rækker).
Er en spiller startet i MA2, kan spilleren rykke ned til MA3 i efterfølgende turneringer, hvis ratingen er faldet til under 900. Ligeledes for FA1 og FA2.
Der spilles 2 x 18 huller for alle (MA2 spiller fra hvid tee, hvis muligt - alle andre fra gul tee) - med en frokostpause. Registrering mellem kl. 8:00 og 8:20, spillermøde kl. 8:30 og start kl. 9:00.
Turneringsgebyr i alle turneringer er på 200 kr. Mindst 180 kr. af dette går til præmier i form af gavekort og merchandise (fordelt på hver delturnering og til den samlede stilling).
Spillerfeltet er på max. 72 deltagere.
Der vil være merchandise-præmier til CtP og HiO.
Der vil være præmier til den samlede vinder af hver række, som uddeles ved den fjerde og sidste delturnering (finalen).
3 ud af de 4 turneringer tæller til den samlede stilling, så hvis man spiller alle 4, kan man kassere sin dårligste placering i den samlede stilling. I hver delturnering får vinderen 30 point, nr. to får 29 point og så fremdeles. Ved delte placeringer får alle de samme point - eksempel: Tre spillere deler fjerdepladsen og får alle 27 point.