Presse

Omtaler i Hillerød-Posten - Her fra Danmarks naturfredningsforening

Kongens Enge - fine grønne planer

Debat

Hillerød: De grønne indblikskiler til Slottet har i mange årtier været et fundament for byplanlægningen i Hillerød. Derfor er det glædeligt, at beboerne omkring Tirsdagsskoven og DN nu fremlægger visionære ideer i Hillerød Posten for de grønne områder omkring Tirsdagsskoven, Keldsvang og Frederiksbro.

I SF synes vi bestemt heller ikke, at der skal være parkeringspladser på hverken Munkeengen eller i Bøllemosen, og den sti igennem Bøllemosen, som Goldschmidt ønsker, er totalt unødvendig.

Tværtimod burde man få vedtagelsen af lokalplan 389 om en åben bypark på Munkeengen gjort til virkelighed og få færdiggjort stien mellem Klostervej og den nye cykelbro. Der mangler kun få hundrede meter sti på engen for at kunne kæde bymidten og Frederiksbro-området bedre sammen. .

Som næsten-naboer til området kan vi love fuld opbakning til fremme af planerne om flere grønne oaser og rekreative muligheder til gavn for bl.a. de mange, nye borgere, der flytter til.

SF’s kommende byrådsgruppe vil lige så aktivt støtte ideerne her, som vi vil bekæmpe de kommende 4 højhus-tårne, der skal placeres tæt op af Herredsvejen.

SF’s byrådsgruppe v/

Rikke Macholm og Peter Langer

Frederiksborg Amts Avis 9.oktober 2021

Frederiksborg Amts Avis - Vandretur

Vandretur med slotskirken

STEEN CLAUSEN VISER RUNDT PÅ VANDRETUR I TORSVANG. ARKIVFOTO: KENN THOMSEN

motion Tirsdag d. 7. september kl. 17-19.30 arrangerer Frederiksborg Slotskirke den første af tre vandreture i efteråret.

Den første går til området omkring Tirsdagsskoven og Bøllemosen og ledes af Steen Clausen, der bor i området og lige har skrevet en bog om Torsvangs historie. Turen er på cirka seks kilometer og kan forlænges lidt, hvis der er interesse for det.

Mødested er Thorsvang 2. Man kan parkere på vejen. Undervejs serveres en sandwich for 30 kroner. Termokanden må man selv tage med.

Tilmelding foregår til Anne-Marie Hartoft på anmh@km.dk.

Hillerød posten 1.september 2021

Frederiksborg Amts Avis

Lokal grøn cykeltur

Hillerød: Tirsdag den 12. oktober cykler Fællesskabet Tirsdagsskoven syd for Hillerød ind i de grønne områder tæt på Hillerød by og Frederiksbro. Det er en cykeltur på 20 kilometer, hvor man over et par timer også ser og hører om oldtidens liv i moser og enge. Turen passerer Langdyssen i Freerslev Hegn, Favrholm Enge, Rokkestenen og Bøllemosen.

Tag kaffe og kage med. Der er pause i Freerslev hegn.Mødested er klokken 15.30 på p-pladsen ved Tirsdagsskoven/Torsvang.

Frederiksborg amts avis notits 8.oktober 2021