Idræt ud af huset

Idræt ud af huset - udbydes på Munkebjergskolen

Vi forventer, at du er klar til at tage imod nye udfordringer og til tider bide tænderne sammen for at klare opgaven. For at dette bedst kan lykkes, er det vigtigt, at du er motiveret, tager tøj på efter forholdene og medbringer mad og drikke. Langt de fleste aktiviteter vil foregå på andre steder end på skolen, så du skal selv kunne cykle til og fraaktiviteterne. Kravene til dig er altså derfor motivation og ansvar.

Er du frisk på at prøve kræfter med idrætsgrene, du ikke nødvendigvis kender i forvejen?

Det kunne være ishockey, beachvolley, O-løb, tennis, boksning, mountainbike og lignende.

I vil altså stifte bekendtskab med mange forskellige aktiviteter. Antallet af pige- og drengedeltagere vil være ligeligt, så nogle aktiviter vil blive delt op efter køn, mens andre vil være fælles for alle.

På vores valghold sidder vi ikke på stolen, med hånden i vejret og næsen i bogen, men til gengæld vil vi være aktive i flere timer ad gangen. Det skal du være klar på – og så lover vi dig, at det bliver et super godt år med masser af nye og sjove oplevelser!