I skoleåret 24/25 skal alle 5. klasser gennemføre et makerspace-forløb. Forløbet kan enten gennemføres i et makerspace ude i byen eller på egen skolen.
Omfanget bestemmer I selv, men der skal arbejdes med designprocesser og teknologi. Vi opfordrer til at I bruger jeres makerspace-vejledere, men der er sikkert også hjælp at hente hos jeres BIR-folk.
Alternativt kan I tage fat læringskonsulenterne, som meget gerne hjælper til med idéer, planlægning og/eller gennemførelse. Se mere her:
https://sites.google.com/appsodense.dk/bir/book-en-l%C3%A6ringskonsulent
- Der skal inddrages en programmérbar teknologi (LEGO Spike, CoSpace, Micro:Bit, Coding Lab
- Der skal arbejdes med en designproces.
Når klassen har gennemført forløbet meldes det ind her:
https://forms.gle/WQjWjSHobrf5KfJC9
Det er også muligt at booke besøg i det lokale makerspace eller booke det mobile makerspace:
https://sites.google.com/appsodense.dk/makerspaces-odense/booking?authuser=0
Hvis I har nogen spørgsmål, så skriv endelig:
I Odense Kommune er visionen at blive Verdens Bedste Robotby, også i børnehøjde. Børn skal trives, og de skal gennem deres skolegang og fritidsliv danne og uddanne sig til at begå sig i en by med en ambition om at være en af verdens førende robotbyer. For at nå den vision skal Odenses børn og unge være skarpe til at bruge teknologi og mestre kompetencer som samarbejde, problemløsning, innovation, refleksion over arbejdsprocesser, produktion af løsninger, samlet kaldet de 21. århundredes kompetencer.
Med støtte fra Villumfonden til oprettelse af makerspaces som læringslaboratorier og uddannelse af makerspace-vejledere vil det samlede arbejde med teknologiforståelse og praksisfaglighed blive konsolideret bredt i kommunen og fremme at alle Odenses børn og unge får mulighed for at udvikle deres kompetencer indenfor problemløsning, samarbejde, kreativitet og mestring af teknologier, samtidig med at de udvikler kritisk tænkning og bliver digitale ansvarlige medborgere.
Det understøttes af forskning, hvor flere projekter, undersøgelser og forskning har vist, at elever bedre kan mestre de 21. århundredes kompetencer, hvis de kan teste, afprøve og designe digitale artefakter og på den måde både træne teknologisk mestring og løse faglige og tværfaglige problemstillinger. For at fremme at alle børn og unge i Odense Kommune har muligheden for at arbejde og skabe med teknologi, skal teknologien tættere på eleverne, og lærerne skal være trygge ved at arbejde med teknologien. Det styrker man bl.a. gennem kompetenceudvikling og de rigtige fysiske rammer.
Projektet tilrettelægges som et kompetence- og udviklingsprojekt over 4 år, fra 2021 – 2025. Projektet skal ses i et længere perspektiv og sammen med de øvrige aktiviteter og indsatser, der er en del af arbejdet med ”Strategien – Verdens Bedste Bobotby- dannelse og uddannelse i børnehøjde”. Arbejdet med makerspaces som læringslaboratorier, rettes i dette projekt mod 5.årgang. Projektet vil gennem et kompetenceopbyggende kursus og co-teaching undersøge, udvikle og fastlægge, hvordan et forløb i et makerspace på dette klassetrin kan struktureres og blive en integreret del af en samlet udvikling af elevernes science-kapital. Ambitionen er, at så mange elever som muligt fra 0.klasse til 9.klasse aktivt bruger makerspaces og oplever, at de lever og vokser op i verdens bedste robotby.
Læs mere om Verdens Bedste Robotby her