På denne side lægger 2u løbende portrætter op af forskellige mennesker, som klassen møder i Edinburgh og Skotland. Portrætterne laves ud fra de interview, som klassen arbejder med undervejs på turen. Inden turen har 2u arbejdet i grupper og opstillet forskellige problemstillinger, som de gerne vil undersøge ved hjælp af den kvalitative metode i samfundsfag. Nogle grupper arbejder med ungdomskultur og vil undersøge, hvordan den skotske kultur adskiller sig fra den danske. Andre grupper vil undersøge nationalidentitet, hvad vil det sige at være skotte, og hvordan adskiller skotsk identitet sig fra den britiske identitet.
Irma - 25 år - bor i Edinburgh
Efter en spændende og lærerig dag i den skotske storby, Edinburgh, er vi nu klar til at interviewe de lokale skotter og høre, om deres holdninger og meninger om, hvorvidt Skotland skal være uafhængig fra Storbritannien eller ej. Efter en lækker og mættende frokost, går vi videre i storcentret for at spejde efter mulige interviewpersoner i alle aldre, køn og baggrunde. I storcentret interviewer vi en pensioneret dame, en midaldrende herre, og nu mangler vi bare en, der rammer aldersgruppen “ung” - omtrent 20-30 år gammel. Efter flere forsøg på at spørge unge, kommer Irma gående imod os, vi går smilende imod hende, hun smiler tilbage, og vi har straks en følelse af, at vi har fundet den rette.
Hovedmålet med interviewet er, at finde ud af, om skotternes holdning omkring uafhængighed, stemmer overens med vores undersøgelser hjemmefra omhandlende sammenhængen mellem alder, køn og holdning til uafhængighed. Irma er 25 år gammel, bor i Edinburgh og er halvt hollænder. Derudover arbejder hun som salgschef på et ølbryggeri, hvor hun også er forretningsudvikler. Irma fortæller, at hun mener, at Skotland bør være uafhængigt fra Storbritannien. Hun siger, at hun ikke føler, at hun ved nok, men som det ser ud lige nu, vil hun sige ja. Derudover mener hun, at det ikke var et “wise move” at forlade EU (Brexit), hun synes nemlig, at Skotland skal være uafhængigt for at være med i EU igen. For hende personligt gør Brexit (og den manglende skotske uafhængighed), at hende og hendes mand på længere sigt ikke har mulighed for at flytte til Holland, når de en dag bliver gift. Det er en interessant pointe, og det får os til at spørge, om hun synes, at den skotske national identitet støder sammen med den britiske, og om det har betydning for hendes holdning. Hun svarer hertil, at hun synes den skotske national identitet er unik og adskiller sig fra den britiske, men tilføjer også: “an English person will always refer to themselves as English, people from Northern Ireland as Irish, people from Scotland as Scottish, but the wider scheme is that we're all British.”
Vi tager et billede, siger tak og lader vores veje skilles. Vi er meget tilfredse med hendes svar, da det har givet os en ny vinkel på den hypotese, vi havde med hjemmefra. Vi havde regnet med, at de unge ville være imod uafhængighed og ældre for, da de ældre ofte er meget patriotiske og har en stolthed over deres national identitet.
Efter en begivenhedsrig første dag, hvor vi har skabt vores første reelle indtryk af den smukke by, så begyndte vi at bevæge os imod universitetet. Vi fulgte de snoede og snævre gader gennem en ældre bydel, som vi ikke havde set før. Den gamle arkitektur er med til at give byen sin elegante stil. Vi nåede vores destination efter en målrettet og stejl gåtur på 10 minutter. Solen skinnede over University of Edinburghs gårdsplads, hvor studerende nød forårsvejret foran de ældgamle bygninger. Midt i summen af liv ser vi tre studerende, der sidder i yderkanten af gårdspladsen. Humøret var højt, og vi tog chancen til at gå op og spørge dem, om de ville interviewes.
Vores hovedformål med interviewet var at få en bedre forståelse af, hvordan den unge drukkultur er i Skotland, og sammenligne det med andre lande. Lauren er født og opvokset i UK, hvor hun har tilbragt meget af sit liv i både England og Skotland. Julija kommer fra Ukraine, men har boet mange år i Edinburgh. Emilia er fra Tyskland og har været i Edinburgh i over et år. Eftersom vi gerne ville have en vinkel på, hvordan drukkulturen er forskellig i forhold til andre lande, så passer det fint, at vi interviewer unge med forskellige nationaliteter. Vi spurgte dem ind til hvordan alkoholkulturen er i Skotland, og om man føler sig presset til at drikke pga. sociale normer. Alle tre var glade for at tage ud og drikke, men følte sig ikke presset til det. Lauren siger dog at prisstigningen i UK påvirker, hvor meget mange af skotterne drikker; “We’re drinking a lot less because of the living crisis, and I think people tend to go less to clubs…” Den økonomiske krise i UK har stor påvirkelse på den skotske drukkultur, og især i blandt de unge, som ikke altid har pengene til det.
Solen stod højere, og pladsen summede videre. Vores samtale nærmede sig sin afslutning, men emnet er langt fra færdig debatteret. Vi takkede pigerne for interviewet og de ønskede os held og lykke.
Isabell & Caitrin - 17 og 20 år gamle og bor i Edinburgh
Efter at have lært om Skotlands fængende kultur og historie hjemme i Danmark, er vi parate til autentisk at høre fra de unge, der oplever det på egen krop. Vi går i et fyldt storcenter i Edinburgh midtby, tirsdag eftermiddag, da vi regner med, at det er vores bedste mulighed for at finde unge mennesker, som er klar på et interview. Vi begiver os ind i Zara, hvor vi straks får øje på to unge piger, der kigger imødekommende på os. Vi skal lige tage mod til os, før vi tør at gå hen og spørge ind til deres fællesskab og alkoholkultur. Når modet er kommet til os, siger en af os “Excuse me, are you from Scotland?”. De siger ja og giver udtryk for, at de gerne vil interviewes.
Hovedformålet med interviewet er at undersøge, hvordan deres alkoholkultur er sammenlignet med Danmark. De to søstre har boet i Edinburgh hele deres liv og befinder sig ofte i det store shoppingcenter. De fortæller, at de begge begyndte at drikke, da de var 15 år, da det er meget naturligt at gøre i Edinburgh. Pigerne siger: “Alkohol fylder en stor rolle i ungdomslivet” og slutter sætningen af med “alle elsker det” og kigger grinende på hinanden. Dog har de sommetider oplevet scenarier, hvor folk ikke er inviteret eller bliver holdt udenfor, grundet at de ikke drikker, og siger derfor også: “Der befinder sig gruppepres i alkoholkulturen, da man er bange for ikke at være en del af fællesskabet”. Ifølge dem er det meget naturligt at drikke i ungdomsmiljøer, og de oplever, at alkohol spiller en stor rolle i sociale sammenhænge. De nævnte også, at de fleste unge glæder sig til at kunne gå i byen, selv før de lovligt må drikke, og at fester ofte indebærer alkohol som et centralt element.
Til sidst spørger vi, hvordan de tror, at alkoholkulturen er sammenlignet med andre lande. Det besvarer de med kort at sige: “Alkoholkulturen er nok vildere end mange andre lande”. De nævnte, at det er almindeligt at se unge drikke sig meget fulde i weekenderne, og at pubber og klubber ofte er fyldt med folk, der starter tidligt på aftenen.
Det får os til at tilføje kommentaren: “Sådan er det også i Danmark”, hvorefter vi alle griner, og takker pænt for det lærerige interview.
Ryan - parken under det skotske monument
Vi gik en tur i parken og mens vi sad og nød solen mødte vi Ryan, og vi havde tænkt os at stille ham nogle spørgsmål
“Pop-culture is dying” var en af de grunde, han gav til, at der var færre, der drak alkohol blandt unge.
Vi stillede ham spørgsmål omkring, hvad der har påvirket ham indenfor alkohol i forhold til hans forældre, og han sagde, at hans far var alkoholiker, så han har altid haft en vis respekt over for alkohol, der også har fået ham til at tone sine mængder lidt ned i forhold til indtægten.
Vi sagde tusind tak til Ryan, og han gik videre med hans kæreste i parken
Vi går gennem Princess Street Gaden i udkig efter nogle af den ældre befolkning for at høre deres meninger om Brexit og uafhængigheden af Skotland. Parken er fyldt med den skotske befolkning, unge og ældre. De sidder og nyder solen i den fredfyldte park. Solen glimter og får foråret i Edinburgh til at føles lun. Efter et godt stykke tid, hvor vi skulle tage mod til at stoppe nogen til interview. Vi endte med at stoppe tre skotske damer ved at spørge om vi kunne interview dem.
De svarer med et smil og siger “yes, of course about what?”. Ailsa, som er en af damerne, iklædt en tynd mørk blå dunjakke med hendes grå hår lidt pjusket af den lette vind. Vi spørger om de selv har haft en stemme i Brexit, og om de havde stemt. Hun svarer med “Yes, I did vote in Brexit, where I now, I wish, I had voted no” hvor vi følger efter med at sige “Så din mening har ændret sig, efter du stemte?”. Desværre fik vi et uklart svar, da den daglige kanon blev fyret af.
Vi spørger også ind til, hvad deres mening med uafhængigheden er i Skotland. “I think we can manage it. Scotland is a very wealthy country, and we should keep our resources here”, siger Ailsa med en tung skotsk accent. To af damerne mente, at det ville være svært at undvære England, da Skotland bliver økonomisk støttet af dem. Hvor Ailsa mente, at Skotland var et rigt land, havde mange ressourcer til at måske finde en måde ikke og skulle være økonomisk afhængig af England.
De følger alle med i politik, men erkender samtidig, at det er svært at se, hvordan tingene kan ændre sig lige nu. Ailsa siger til sidst, at de ikke kan gøre så meget ved det lige nu.
Vi siger tak til de ældre damer, og efter at vi sluttede lydoptageren, sagde vi pænt tak og at de skulle nyde det gode vejr.
Efter at have besøgt The Scottish National Portrait Gallery, hørt de kulturelle skotske sange, og set National Monument of Scotland, var tiden kommet til, vi skulle ud og lære den skotske befolkning at kende. Vi gik i centrum af byen, hvor glæde, forår og lykke strømmer rundt i gaden, så man ikke kan blive andet end fanget og forelsket i den skotske hverdag. Mens vi går og beundrer de gamle bygninger, spotter vi to unge mænd, som sidder og snakker på en lille bænk. De smiler og griner, og vi tænker straks, at vi ville være et godt match.
Hovedformålet med vores interview er at undersøge forskelle på dansk og skotsk national identitet, og hvilke faktorer der spiller ind. De to unge mænd studerer og arbejder begge. Den ene arbejder på en gård, hvor han arbejder med kyllinger, og den anden arbejder i et træningscenter. De bor begge i Edinburghs centrum, hvor de nyder ungdomslivet, hvor den skotske nationalfølelse ikke har den store indflydelse. Dette kommer i hvert fald til udtryk, når man spørger, hvad de er mest stolte af i Skotland. Her pibler stilheden frem, og en lang tænkepause kommer. Men til sidst kommer et lille svar om, at de tænker, at Skotland kan være stolte af de forskellige opfindelser, som de har lavet. Senere i interviewet giver de udtryk for særlig stolthed over nationale symboler som haggis og gælisk – begge dybt forankret i skotsk tradition. Haggis repræsenterer Skotlands nationalret, mens gælisk er deres eget sprog og et unikt kulturelt kendetegn, der tilhører Skotland som nation.
Apropos rødder, bliver det tydeligt i interviewet, at der er en betydelig forskel på, hvordan national stolthed kredser blandt de forskellige generationer i Skotland.
Blair pointerer, at der er stor forskel på, hvordan hans far og ham selv betragter det at være skotte. National identitet fylder mere for hans far, end det gør for ham selv. Han udtaler, at de forskellige generationer i Skotland i den grad har forskellige syn på tilknytningen til Skotland. Det har ikke stor betydning for ham selv.
Dette er et interessant synspunkt, da man ofte forventer den nationale stolthed værende stor blandt den skotske befolkning. Dog pointerer han, at ungdommen ikke har lige så stor tilknytning til den nationale stolthed end forventet. Vi takker mændene for deres tid og gode svar.
Som unge i Danmark føler vi ikke samme tilknytning til nationale symboler, som skotterne eksempelvis gør med gælisk. Skotternevirker mere forbundet til deres kulturelle rødder, men alligevel tyder det på, at national identitet generelt ikke fylder lige så meget for unge som for ældre. De ældre generationer er vokset op i en tid med flere traditioner og ritualer, hvilket kan forklare deres stærkere bånd til nationalkulturen.