På denne side lægger 2u løbende portrætter op af forskellige mennesker, som klassen møder i Edinburgh og Skotland. Portrætterne laves ud fra de interview, som klassen arbejder med undervejs på turen. Inden turen har 2u arbejdet i grupper og opstillet forskellige problemstillinger, som de gerne vil undersøge ved hjælp af den kvalitative metode i samfundsfag. Nogle grupper arbejder med ungdomskultur og vil undersøge, hvordan den skotske kultur adskiller sig fra den danske. Andre grupper vil undersøge nationalidentitet, hvad vil det sige at være skotte, og hvordan adskiller skotsk identitet sig fra den britiske identitet.  

En ung stemme for skotsk uafhængighed 

Af Annika, Cilja, Maria, Olivia, Vigga og Nikoline

Efter en spændende og lærerig dag i den skotske storby, Edinburgh, er vi nu klar til at interviewe de lokale skotter og høre, om deres holdninger og meninger om, hvorvidt Skotland skal være uafhængig fra Storbritannien eller ej. Efter en lækker og mættende frokost, går vi videre i storcentret for at spejde efter mulige interviewpersoner i alle aldre, køn og baggrunde. I storcentret interviewer vi en pensioneret dame, en midaldrende herre, og nu mangler vi bare en, der rammer aldersgruppen “ung” - omtrent 20-30 år gammel. Efter flere forsøg på at spørge unge, kommer Irma gående imod os, vi går smilende imod hende, hun smiler tilbage, og vi har straks en følelse af, at vi har fundet den rette. 

Hovedmålet med interviewet er, at finde ud af, om skotternes holdning omkring uafhængighed, stemmer overens med vores undersøgelser hjemmefra omhandlende sammenhængen mellem alder, køn og holdning til uafhængighed. Irma er 25 år gammel, bor i Edinburgh og er halvt hollænder. Derudover arbejder hun som salgschef på et ølbryggeri, hvor hun også er forretningsudvikler. Irma fortæller, at hun mener, at Skotland bør være uafhængigt fra Storbritannien. Hun siger, at hun ikke føler, at hun ved nok, men som det ser ud lige nu, vil hun sige ja. Derudover mener hun, at det ikke var et “wise move” at forlade EU (Brexit), hun synes nemlig, at Skotland skal være uafhængigt for at være med i EU igen. For hende personligt gør Brexit (og den manglende skotske uafhængighed), at hende og hendes mand på længere sigt ikke har mulighed for at flytte til Holland, når de en dag bliver gift. Det er en interessant pointe, og det får os til at spørge, om hun synes, at den skotske national identitet støder sammen med den britiske, og om det har betydning for hendes holdning. Hun svarer hertil, at hun synes den skotske national identitet er unik og adskiller sig fra den britiske, men tilføjer også: “an English person will always refer to themselves as English, people from Northern Ireland as Irish, people from Scotland as Scottish, but the wider scheme is that we're all British.” 

Vi tager et billede, siger tak og lader vores veje skilles. Vi er meget tilfredse med hendes svar, da det har givet os en ny vinkel på den hypotese, vi havde med hjemmefra. Vi havde regnet med, at de unge ville være imod uafhængighed og ældre for, da de ældre ofte er meget patriotiske og har en stolthed over deres national identitet.

A scenic interview in the park

Af Arya, Isak. Mikkel & Otto

Fra Brexit til uafhængighed? En skotsk pensionists eftertanke

Af Cherly, Mathilde, Juliane og Lærke

Efter at have besøgt The Scottish National Portrait Gallery, hørt de kulturelle skotske sange, og set National Monument of Scotland, var tiden kommet til, vi skulle ud og lære den skotske befolkning at kende. Vi gik i centrum af byen, hvor glæde, forår og lykke strømmer rundt i gaden, så man ikke kan blive andet end fanget og forelsket i den skotske hverdag. Mens vi går og beundrer de gamle bygninger, spotter vi to unge mænd, som sidder og snakker på en lille bænk. De smiler og griner, og vi tænker straks, at vi ville være et godt match.

Hovedformålet med vores interview er at undersøge forskelle på dansk og skotsk national identitet, og hvilke faktorer der spiller ind. De to unge mænd studerer og arbejder begge. Den ene arbejder på en gård, hvor han arbejder med kyllinger, og den anden arbejder i et træningscenter. De bor begge i Edinburghs centrum, hvor de nyder ungdomslivet, hvor den skotske nationalfølelse ikke har den store indflydelse. Dette kommer i hvert fald til udtryk, når man spørger, hvad de er mest stolte af i Skotland. Her pibler stilheden frem, og en lang tænkepause kommer. Men til sidst kommer et lille svar om, at de tænker, at Skotland kan være stolte af de forskellige opfindelser, som de har lavet. Senere i interviewet giver de udtryk for særlig stolthed over nationale symboler som haggis og gælisk – begge dybt forankret i skotsk tradition. Haggis repræsenterer Skotlands nationalret, mens gælisk er deres eget sprog og et unikt kulturelt kendetegn, der tilhører Skotland som nation.

Apropos rødder, bliver det tydeligt i interviewet, at der er en betydelig forskel på, hvordan national stolthed kredser blandt de forskellige generationer i Skotland. 

Blair pointerer, at der er stor forskel på, hvordan hans far og ham selv betragter det at være skotte. National identitet fylder mere for hans far, end det gør for ham selv. Han udtaler, at de forskellige generationer i Skotland i den grad har forskellige syn på tilknytningen til Skotland. Det har ikke stor betydning for ham selv. 

Dette er et interessant synspunkt, da man ofte forventer den nationale stolthed værende stor blandt den skotske befolkning. Dog pointerer han, at ungdommen ikke har lige så stor tilknytning til den nationale stolthed end forventet. Vi takker mændene for deres tid og gode svar.

Som unge i Danmark føler vi ikke samme tilknytning til nationale symboler, som skotterne eksempelvis gør med gælisk. Skotternevirker mere forbundet til deres kulturelle rødder, men alligevel tyder det på, at national identitet generelt ikke fylder lige så meget for unge som for ældre. De ældre generationer er vokset op i en tid med flere traditioner og ritualer, hvilket kan forklare deres stærkere bånd til nationalkulturen.