Konfiskation og beslaglæggelse af biler - vanvidskørsel
Normalt er det således, at folketinget kan beslutte hvad de vil. Folketinget er alene begrænset af grundloven. Dog er det almen accepteret, at lovene skal holde sig indenfor nogle vedtagne internationale forpligtelser.
Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at konfiskation ikke vil kunne ske overfor en tredjemand uden skyld i den pågældende forseelse. EU Domstolen har i en afgørelse fra den 14. januar 2021 fastslået, at der på grundlag af en strafbar forseelse ikke kan ske konfiskation af formuegenstande overfor en tredjemand i god tro.
Såfremt man låner sin bil ud til en ven, en datter, en kæreste, eller anden, og hvis man ikke har grundlag til at tro, at dette ville kunne medføre vanvidskørsel, så er det vores opfattelse, at dette ikke vil kunne medføre konfiskation. Dette følger af nævnte dom.
Det er således vores opfattelse, at loven om konfiskation ved vanvidskørsel bør blive underkendt ved domstolene. Forventningen er dog, at sagen som minimum vil skulle til Landsretten før dette sker.
Indtil videre mangler praksis på området. Det anbefales, at man, som godtroende tredjemand, ikke skal acceptere en konfiskation.