Du har mulighed for at få gratis retshjælp ved Advokatfirmaet Grønborg. Det betyder, at du helt uforpligtende kan rette henvendelse. Gratis retshjælp ydes telefonisk og pr. email ligesom du er velkommen til at aftale et møde, hvor vi kan drøfte din sag nærmere. Ønsker du at aftale et møde på advokatkontoret i Skive, kan du læse mere her
Du kan i nogle tilfælde få gratis retshjælp/advokathjælp eller tilskud til betaling af regningen til advokaten. Retshjælpen ydes i henhold til de regler, der er fastsat herom i retsplejeloven og i bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater. I henhold til disse regler kan der gives retshjælp på trin 1, 2 og 3. I visse tilfælde kræver retshjælpen, at du har en indtægt under en vis grænse. Du kan altid kontakte Advokatfirmaet Grønborg for at høre nærmere om reglerne, og om din mulighed for at få hjælp hos advokaten.
På trin 1 ydes der gratis retshjælp. Der er ikke krav til indtægt, og du kan derfor modtage gratis retshjælp på trin 1 uanset hvor meget du tjener. Det er hensigten med hjælpen på trin 1, at du hurtigt skal kunne få afdækket problemets karakter og hvilke muligheder der kan være for at få det løst.
Den gratis retshælp er en hurtigt og grundlæggende rådgivning af generel karakter. Det er således ikke hensigten med gratis retshjælp på trin 1, at der skal ske konkret sagsbehandling. Formålet med gratis retshjælp efter trin 1 er, at du skal få et beslutningsgrundlag for, om du vil gå videre med sagen.
I de tilfælde hvor der ydes retshjælp efter trin 2 og 3 får du et tilskud til betaling af advokatregningen. Det er en betingelse for at få retshjælp på trin 2 eller 3, at din indkomst ikke er for høj.
Trin 2
Ved retshjælp på trin 2 kan der laves konkret arbejde for 1.160,00 kr. (inkl. moms) Heraf betaler staten 75 %. Det betyder, at du får en egenbetaling på kr. 290,00 kr. På trin 2 kan der laves konkret sagsbehandling, og arbejdet kan f.eks. bestå af udfærdigelse af breve eller simple dokumenter.
Trin 3
Retshjælp på trin 3 vedrører sager hvor der foreligger en tvist med en modpart. Hvis der i denne sag er en rimelig udsigt til forlig eller mindelig løsning, kan du få tilskud til betaling af udgiften til advokat efter reglerne på trin 3. Ved offentlig retshjælp på trin 3 kan der laves arbejde for 2.660,00 kr. Inkl. moms. Af dette betaler staten halvdelen, men du selv skal betale den anden halvdel, eller i alt 1.330,00 kr.
Man kan godt få gratis retshjælp på trin 1 samt retshjælp i henhold til både trin 2 og trin 3 i den samme sag. Samlet set kan der således laves advokatarbejde for 3.820,00 kr. Med en egenbetaling på 1.620,00 kr.
Der gives i henhold til reglerne ikke retshjælp i følgende sager:
Straffesager hvor du er sigtet eller tiltalt
Sager af overvejende erhvervsmæssig karakter (hvis du stadig er aktiv)
Ansøgninger om gældssanering.
Sager som er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et godkendt ankenævn
Advokatfirmaet Grønborg yder gratis advokathjælp efter ovenstående regler, og du er altid velkommen til helt uforbindende at rette henvendelse for at høre nærmere. Under den gratis retshjælp under trin 1, som ydes til alle, vil der blive rådgivet om mulighederne for retshjælp efter trin 2 og trin 3.
Hvis din sag går ud over det, som kan ydes over gratis retshjælp, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at få offentlig retshjælp. Det betyder, at det offentlige vil betale en del af udgiften. Hvis din sag udvikler sig til en egentlig tvist, kan der i nogle tilfælde være mulighed for fri proces. Opfylder du betingelser for fri proces, vil det offentlige dække udgifterne til din sag.