Advokatfirmaet Grønborg tilbyder et produkt, som er simpelt og omkostningsbevidst. Det er vores princip, at det skal kunne betale sig at inddrive alle fordringer uanset beløbets størrelse eller antallet af fordringer.
Advokatfirmaet Grønborg tilbyder et inkassokoncept for mindre tilgodehavender. Småkravskonceptet vedrører alene krav under kr. 5.000,-, og afregnes som “no cure – no pay”-modellen. Det betyder, at du ved anvendelse af konceptet alene skal betale afgifter og andre faktiske udlæg på sagen men intet honorar, med mindre debitor betaler på fordringen. Dog skal der betales et opstartsgebyr på kr. 200. Advokatfirmaet Grønborg kan på et hvilket som helst tidspunkt afslutte sagsbehandlingen under småkravskonceptet.
Tidligere har mange virksomheder opgivet at opkræve deres mindre fordringer. Det er ikke længere nødvendigt. Nu kan selv mindre krav overgives til inkasso for afprøvning af om de kan inddrives uden at dette koster en formue.
Du er velkommen til at rette henvendelse for at høre nærmere om vores småkravskoncept.
Ved inkassosager med en værdi over kr. 5.000 afregnes der som udgangspunkt efter de af domstolenes vejledende takster for inkassosager, evt. med tillæg af påløbende gebyrer. Det betyder, at debitor vil komme til at betale alle udgifter til inddrivelsen. Der foretages løbende under sagens behandling en vurdering af, om det kan betale sig at køre sagen videre.
Hver sag behandles individuelt og hver debitor undersøges og vurderes individuelt. Det skaber grundlaget for et godt resultat.