AI som didaktisk greb
Systematisk kompetenceudvikling af undervisere
Embedded Files
Partnerskaber:
Partnerskaber:
Kort projektresumé
Kort projektresumé
Formål:
1. At kompetenceudvikle undervisere til reflekteret brug af AI som didaktisk værktøj med henblik på at styrke elevers faglige trivsel, herunder deres mestring
2. At generere viden om, hvordan man fremadrettet systematisk kan kompetenceudvikle undervisere til didaktisk brug af AI.
Målgruppe: 120 undervisere ved gymnasiale-, erhvervs- og voksenuddannelser i RM, og indirekte 12.000 elever/kursister.
Hovedaktivitet: Systematisk kompetenceudvikling organiseret som 5 kursusdage fordelt over skoleåret, bestående af teoretiske og forskningsbaserede oplæg og konkret forløbsudvikling i 6 fagopdelte grupper.
Tilknyttede forskere og formidling af resultater
Tilknyttede forskere og formidling af resultater
Ane Qvortrup, leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, indgår i projektets styregruppe
Hun varetager projektets følgeforskning i samarbejde med Christian Dalsgaard fra DPU
Hun spiller en afgørende rolle i udarbejdelse og gennemførsel af projektets kompetenceudviklingsforløb, hvor hun vil trække på både viden om faglig trivsel og om fagdidaktisk brug af AI i gymnasiet og promptning.
Hun bringer kompetencer ind i form af sin store erfaring med måling af elevers faglige trivsel og AI-literacy og med evaluering af AI-projekter i de gymnasiale uddannelser fra de af ministeriet igangsatte AI-projekter.
Christian Dalsgaard, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse indgår i projektets styregruppe
Han varetager projektets følgeforskning i samarbejde med Ane Qvortrup / Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning
Han spiller desuden en afgørende rolle i udarbejdelse og gennemførsel af projektets kompetenceudviklingsforløb med viden om didaktisk brug af AI.
Han har stor erfaring med følgeforskning på didaktiske AI projekter, og bringer herunder stor viden ind i projektet fra sin medvirken i tidligere AI projekter i Region Midt.
Systimes opgave er primært at stå for en professionel formidling af projektets resultater og erfaringer, herunder de udviklede didaktiske design. Systime vil desuden deltage på kompetenceudviklingskurserne og herfra løbende videreformidle oplæg og centrale indsigter.
Projektets organisering
Projektets organisering
Projektet organiseres som et regionalt kompetenceudviklingsprojekt med deltagelse af ca. 120 undervisere og 12 kursusledere fra gymnasiale-, erhvervs- og voksenuddannelser. Projektets organisatoriske omdrejningspunkt er 5 kursusgange hvor deltagerne inddelt i faggrupper systematisk kompetenceudvikles og sideløbende hermed producerer og afprøver didaktiske designs i faget hvori AI indgår som centralt element.
Den daglige projektledelse er ansvarlig for den konkrete udformning og organisering af projektet, kontakten til deltagerne samt løbende dialog med styregruppen og den regionale projektledelse.
Medlemmer: Lene Madsen, Aarhus HF og VUC har en master i gymnasiedidaktik, er udviklingschef på Aarhus HF og VUC og har stor erfaring med ledelse af didaktiske udviklingsprojekter. Lene er for øjeblikket projektleder af et stort projekt om professionsretning af HF i regi af undervisningsministeriet og hvori 8 hf-skoler på VUC deltager.
Claus Zedlitz, AABC hhx-gymnasiet i Viby, har ekspertise inden for fremmedsprogspædagogik (SLA) og -didaktik igennem sit arbejde som fagkonsulent i gymnasiekontoret i Undervisningsministeriet og har fungeret som projektleder på en række pædagogiske projekter på AABC, herunder "Karrierelæring og fremmedsprogsstrategi" (2020), "Funktionel grammatik i praksis"(2022), "Læring i feltet mellem plagiat og faglige hjælpemidler"(2023) og "Skriftlighed Forfra" (2024-25) og på det Region Midt-støttede netværksprojekt "Spot på sprog" (2025-26). Claus er endvidere medlem af flere opgavekommissioner og holder oplæg på forskellige efteruddannelseskurser i gymnasiesektoren med særligt fokus på sprogdidaktik og anvendelse af kunstig intelligens i sprogundervisningen skr. og mdt.
Styregruppen har ansvar for projektets faglige kvalitet, organisering af indhold,opfyldelse af mål og succeskriterier samt overordnet evaluering og videndeling.
Medlemmer: Den daglige projektledelse samt Ane Qvortrup, Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning samt Christian Dalsgaard, Danmarks Pædagogiske fakultet.
Den regionale projektledelses formål er at sikre, at de deltagende skoler har ejerskab til projektet og at projektets deltagere bakkes op og understøttes på deres skoler.
Medlemmer: 1 repræsentant for hver af de deltagende skoler.
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Baggrund: Siden generativ AI i form af chatbots blev introduceret i november 2022 har uddannelsesverdenen været udfordret af den nye teknologi. I de første år har tilgangen primært været defensiv: hvordan man regulerer elevernes brug af AI, undgår “snyd” med skriftlige opgaver, og hvordan man kan styrke elevernes kritiske og reflekterede brug af AI. At AI ikke kun kan anvendes læringshæmmende til plagiat og udlicitering, men hos den reflekterede didaktiker også kan anvendes læringsfremmende, var en af hovedkonklusionerne i den følgeforskning, der var integreret i to forskellige RM-støttede udviklingsprojekter i perioden 2023-25, bl.a. i projektet “Skriftlighed tænkt forfra” i 2024-25. Følgeforskningen v. Christian Dalsgaard havde primært fokus på elevernes brug og udbytte af AI i og udenfor undervisningen. Arbejdet har givet værdifulde erfaringer med, hvordan man i mindre aktioner kan inddrage AI i undervisningen. Dette nye projekt bygger i høj grad på dette fundament, men går nogle skridt videre, idet der er fokus på systematisk at få viden om, hvordan AI kan bruges i et didaktisk design med henblik på at skabe faglig trivsel, og hvordan den brede målgruppe af lærere (målgruppen er ikke AI-spydspidser) systematisk kan kompetenceudvikles til at integrere AI på en trivsels- og læringsunderstøttende måde i deres undervisning.
Projektets vision er gennem systematisk kompetenceudvikling af undervisere at bidrage til en didaktisk udvikling af skole og uddannelser med henblik på, at AI indgår som et naturligt og nødvendigt værktøj i lærerens didaktiske værktøjskasse med det formål at øge elevers faglige trivsel, mestring og deltagelse. Fx ved gennem brugen af AI i forberedelse, i undervisningen og i behandlingen af skriftligt arbejde at gøre undervisningen mere motiverende og elevaktiverende og ved at målrette læringsaktiviteter - fx opgaver, træning af fagligt stof, feedback og feedforward på skriftlige afleveringer - til den enkelte elevs faglige niveau og nærmeste udviklingszone.
Dette didaktiske potentiale i AI er det nu tid til at indfri. Tiden er nu kommet til en mere offensiv og konstruktiv tilgang til AI i form af en systematisk udforskning af, hvordan værktøjet kan fungere læringsfremmende til at opnå forskellige læringsmål og udvikling af bestemte elevkompetencer i bestemte fagområder samt afprøvning af, hvordan værktøjet kan fungere læringsfremmende, når det anvendes af en reflekteret didaktiker.
Uddybning af projektets formål og organisering
1. At kompetenceudvikle undervisere til reflekteret brug af AI som didaktisk værktøj med henblik på at styrke elevers faglige trivsel.
2. At generere viden om, hvordan man fremadrettet systematisk kan kompetenceudvikle undervisere til didaktisk brug af AI.
Projektet bidrager til virkeliggørelsen af denne vision og opfyldelsen af de to formål ved at udvikle og gennemføre et systematisk kompetenceudviklingsprogram i skoleåret 2026-27 hvor 120 undervisere på 5 kursusdage får teoretisk viden om og konkrete erfaringer med, hvordan AI kan inddrages i forskellige former for didaktisk design.
I projektet opdeles undervisere i 6 mindre grupper opdelt efter fag / fakulteter. I grupperne arbejder man primært aktionsbaseret i en udvikling og afprøvning af didaktiske designs med AI.
Den didaktiske udvikling følger tre hovedspor:
1. Feedback/feedforward på skriftligt arbejde
2. Differentiering med henblik på at ramme den enkelte elevs faglige niveau
3. Elevaktivering gennem alternative tilrettelæggelser
Denne opdeling afspejler det systematiske i projektets tilgang til at få erfaringer med, hvordan lærere kan anvende AI læringsfremmende.
For at sikre kvalitet, progression og evaluering af udviklingsarbejdet i de 6 faggrupper, er projektet organiseret sådan, at hver gruppe ledes af 2 kursusledere med særlige kompetencer inden for AI og erfaring med projektledelse.
Den tilknyttede forskning fra Center for Gymnasie- og erhvervsuddannelsesudvikling og Danmarks Pædagogiske Universitet bidrager såvel til kompetenceudviklingsforløbets faglige kvalitet som til en grundig evaluering af kompetenceudviklingsprojektet og dets resultater såvel med henblik på lærernes som elevernes udbytte. Projektet evalueres gennem en kombination af spørgeskemaundersøgelser før og efter forløbet, kvalitative interviews med undervisere og kursusledere samt en analyse af udviklede undervisningsforløb. Evalueringen belyser både undervisernes kompetenceudvikling og elevernes faglige trivsel, mestring og deltagelse, som er vigtigt for elevernes læringsudbytte.
På baggrund heraf kan kompetenceudviklingsprogrammet justeres med henblik på at kunne gentages i et nyt loop for en ny og større gruppe undervisere, hvis Region Midt vil understøtte en videreførelse af projektet.
Den teoretiske og praktiske viden om hensigtsmæssig brug af AI som et didaktisk værktøj som kompetenceudviklingsforløbet har resulteret i gennem undervisernes arbejde og forskernes resultater videndeles desuden gratis på Systimes iBibliotek.
Hvor tidligere indsatser primært har haft karakter af enkeltstående kurser eller lokale eksperimenter, etablerer projektet med baggrund i erfaringer fra tidligere projekter en samlet og systematisk didaktik for undervisning med (og uden) AI, designet til elevlæring i bestemte fag. Der er tale om en operationalisering af tidligere erfaringer og fund i opstillingen af en didaktik, der indeholder en skelnen mellem forskellige didaktiske anvendelsesformer for elevernes arbejde med AI samt en skelnen mellem forskellige AI-roller eller funktioner i undervisningen. Lærerne præsenteres for et samlet didaktisk begrebsapparat, der anvendes til målrettet tilrettelæggelse af undervisning med/uden AI i forskellige fag og med særlig hensyntagen til fagdidaktikken i disse fag – og som revideres på baggrund af lærernes erfaringer.
Projektet er vigtigt at gennemføre fordi generativ AI er en teknologi, som i dag udgør et helt nyt vilkår for al uddannelse. Det er helt afgørende, at undervisere i uddannelsessystemet bredt set er klædt på til kritisk at anvende AI i deres undervisning. Dette er ikke kun nødvendigt for at kunne vejlede eleverne i hensigtsmæssig brug af AI og gennemføre analog undervisning hvor eleverne ikke kan “snyde” med AI - men også fordi elevgruppen generelt stiller større udfordringer til læreren, de har svært ved at koncentrere sig i længere tid, og deres faglige niveau er vidt forskelligt. Der er derfor brug for at undersøge muligheden for at udvikle en didaktik under inddragelse af AI, som kan forlænge og forstærke lærerens mulighed for at skabe motivation og læring hos den enkelte elev. Dette er essensen af projektet.
Projektet vil give ny viden om og erfaringer med, hvordan AI kan inddrages læringsfremmende i fag og fakulteter - og hvordan man kan klæde undervisere på til at kunne udvikle og gennemføre en didaktik hvor AI systematisk inddrages som værktøj.
Funktionsbeskrivelse – kursusledere
Funktionsbeskrivelse – kursusledere
Kursuslederne understøtter projektets faglige udviklingsarbejde og faciliterer deltagernes arbejde med at udvikle og afprøve AI-understøttede didaktiske designs i undervisningen.
Kursuslederne leder arbejdet i de fagopdelte grupper og faciliterer udvikling, afprøvning og evaluering af undervisningsforløb med AI. De bidrager til planlægning og gennemførelse af projektets kursusdage og leverer kortere, fokuserede oplæg om relevante didaktiske problemstillinger og erfaringer med AI, som danner afsæt for deltagernes udviklingsarbejde. Derudover bidrager de til dokumentation og videndeling af projektets resultater.
Kursusledere udvælges på baggrund af kriterier som undervisningserfaring, didaktisk refleksionsevne og interesse for eller erfaring med anvendelse af AI i undervisningen. Kursusledere har typisk erfaring med facilitering af kollegiale udviklingsprocesser eller udviklingsprojekter.
Beskrivelse af projektets målgruppe
Beskrivelse af projektets målgruppe
Projektets direkte målgruppe er 120 undervisere i gymnasiale uddannelser og i voksenuddannelse.
Målgruppen er ikke it-ildsjælene, som udviklingsprojekter oftest henvender sig til, men almindelige lærere, som ikke er frontløbere i at anvende AI som didaktisk værktøj i undervisningen, men som har en interesse i at udforske på hvilke måder AI kan anvendes som didaktisk værktøj til at forbedre deres undervisning og feedback på skriftlige opgaver. I forhold til den direkte målgruppe er projektets formål handling / adfærdsændring, idet kompetenceudviklingen skal klæde lærerne på til at udvikle deres undervisning og deres rettearbejde med henblik på at inddrage AI, hvor det virker læringsfremmende og motiverende på eleverne. Projektet motiverer målgruppen til handling på disse måder:
Lærerne er sammen med fagkolleger under kompetenceudviklingen.
Da projektets formål er at arbejde systematisk med at udvikle en AI-didaktik i de enkelte fag, rekrutteres lærere fra de deltagende skoler, sådan at de 120 lærere fordeles på disse fag/fakulteter: dansk, engelsk, matematik, naturvidenskab, hum-samf og øvrige sprogfag. Vi forventer, at det i sig selv vil have en motiverende effekt og øge kvaliteten af de didaktiske design der udvikles, at 15-20 undervisere inden for det samme fag er fælles om den didaktiske udvikling.De 12 kursusledere vil fungere som eksempler lærerne kan spejle sig i
Vi forventer også, at det, at der udvælges 2 kursusledere pr. fag/fakultet, som har særlige kompetencer såvel inden for det fagdidaktiske som det AI-didaktiske felt, vil motivere og fungere som gode eksempler, som de deltagende lærere kan spejle sig i.Kompetenceudviklingen rammer lærernes faglige niveau og der er indtænkt progression
Forud for den endelige planlægning af de 5 kursusgange, udarbejdes en survey til målgruppen med henblik på at identificere målgruppens kompetenceniveau, motivation og erfaringer med brugen af AI. Tilrettelæggelsen af de 5 kursusgange vil tage udgangspunkt i denne survey, og dermed sikre at kurserne ligger inden for lærernes nærmeste udviklingszone. Der indtænkes en progression mellem mødegangene, således at vi sikrer os, at alle har samme udgangspunkt for arbejdet med AI, og at man undervejs får den fornødne viden og træning for selv at kunne udvikle og afprøve didaktiske designs med AI.Aktionslæring for at motivere lærerne til at omsætte teoretisk viden i praktisk undervisning.
Endelig er der - for at styrke deltagernes motivation, engagement og ansvarlighed - indlagt praktiske øvelser mellem mødegangene, idet lærernes opgave efter hver kursusgang er at gennemføre og evaluere en eller flere aktioner i faget, hvor AI har været inddraget systematisk. Den følgende kursusgang starter med at videndele erfaringer med disse aktioner med henblik på at vurdere hvilke tiltag med AI der virker fremmende på elevernes læring og motivation.
Projektets indirekte målgruppe
Projektdeltagerne udfører en række praksisforsøg mellem temadagene i egne klasser/hold. Vi anslår, at et sted mellem 6.000 og 10.000 elever på denne måde involveres i projektet og bidrager til at kvalificere projektets konklusioner.
Mål og succeskriterier
Mål og succeskriterier
Projektmål #1: Udvikling af kursuslederkoncept
Succeskriterier og resultater:
Internatkurset for kursusledere gennemføres og alle 12 oplever, at de er klædt på til opgaven som kursusledere.
Projektmål #2: Planlægning og gennemførsel af et kompetenceudviklingsforløb á 5 kursusdage for 120 undervisere.
Succeskriterier og resultater:
De 5 kursusdage gennemføres med deltagelse af 95% af deltagerne, og lærerne evaluerer kompetenceudviklingsforløbet positivt (Mindst 90% af lærerne evaluerer udbytte af projektforløbet positivt eller overvejende positivt.)
At undervisernes nye kompetencer omsættes i aktioner med AI, der gennemprøves i undervisningen og efterfølgende evalueres (Hver faggruppe udvikler mindst 6 dokumenterede didaktiske designs. Samlet minimum 36 dokumenterede designs stilles til rådighed. De didaktiske designs indeholder eksplicit beskrivelse af læringsmål, elevaktiviteter og AIs rolle.)
De deltagende skoler og/eller andre skoler i Region Midt efterlyser et nyt loop af kompetenceudviklingskurset for en ny gruppe lærere (mindst 70% af de deltagende skoler ønsker at gentage projektforløbet i efterfølgende år)
Projektmål #3: Projektet skaber ny praktisk og teoretisk viden om, hvordan AI kan anvendes læringsfremmende i forskellige fag
Succeskriterier og resultater:
Der er udviklet og operationaliseret en systematisk didaktisk ramme for integration af AI i undervisningen (til brug i kompetenceudviklingsforløbet)
Forskningsartikler, der belyser hvordan AI kan anvendes læringsfremmende i fagene, publiceres (mindst 2 artikler er publiceret 6 mdr. efter forsøgets afslutning)
Didaktiske designs / forløb rettet mod udvalgte fag og hvori AI indgår som et væsentligt læringsfremmende element, publiceres i Systimes iBibliotek
Kvantitative undersøgelser (følgeforskning) bidrager med viden om og erfaringer med AI til at styrke feedback/feedforward, elevaktivering og differentiering samt faglig trivsel, mestring og deltagelse.
Projektmål #4: Udbredelse af AI som et læringsfremmende værktøj
Succeskriterier og resultater:
Min. 80 % kan redegøre for mindst ét konkret didaktisk design, hvor AI understøtter læring.
Min. 80 % har afprøvet mindst to AI-understøttede undervisningsforløb i egen praksis.)
Min. 80% af de deltagende lærere angiver i afsluttende spørgeskema, at de er motiveret for og føler sig klædt på til systematisk at inddrage AI i deres forberedelse, undervisning og rettearbejde.
Diskursen omkring AI udvides til også at fokusere på, hvordan AI kan fungere som en forstærkelse af lærerens forudsætninger for at øge elevernes læring
Forskellige tidsskrifter og fagblade publicerer mindst 3 artikler om projektets resultater samlet.
Projektmål #5: Øget faglig mestring og trivsel hos elever
Succeskriterier og resultater:
Projektet afprøves med involvering af potentielt 6.000+ elever
Min. 75% af adspurgte elever udtrykker, at de nu har større klarhed over, hvordan AI må og kan bruges til at styrke deres faglige trivsel.
Mindst 75% oplever, at AI-aktiviteter understøtter deres læring og kan give eksempler på dette fra egen læring.
Mindst 80% af involverede undervisere angiver i spørgeskema, at de oplever øget elevdeltagelse i udvalgte AI-integrerede forløb.
Projektmål #6: Forankring på skolerne
Succeskriterier og resultater:
Hver skole udpeger mindst én lokal ressourceperson, der kan formidle resultater fra forsøget og være tovholder for ny implementering af modellen.
Min. 80 % af deltagerne deler projektets erfaringer på egen skole (fx pædagogisk dag, faggruppe, workshop).
Skoleledelser tilkendegiver i evaluering, at projektet understøtter skolens strategiske arbejde med AI.
Projektmål #7: Udvikling af model for kompetenceudvikling, der kan gentages
Succeskriterier og resultater:
Der foreligger en modelbeskrivelse af forløbets struktur, progression og organisering.
Modelbeskrivelse formidles gennem offentligt tilgængelig platform på Systime, der kan tilgås i efteråret 2026.
Min. 80% af kursusledere vurderer modellen som anvendelig til nye deltagerhold.
Modellen præsenteres i en afsluttende projektrapport.
Uddybning af indsatsområder
Uddybning af indsatsområder
Projektet understøtter Region Midtjyllands indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft ved at styrke gymnasie- og voksenuddannelseslæreres kapacitet til at integrere AI som et fagligt og produktivitetsfremmende værktøj i undervisningen, både med henblik på at styrke elevernes motivation og gennemførelse af deres ungdoms/voksenuddannelse og med henblik på at klæde eleverne på til videregående uddannelse og arbejde.
Generativ AI er allerede en del af arbejdsmarkedets praksis. For at elever fremadrettet kan indgå kompetent, kritisk og værdiskabende i videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet, kræver det, at deres undervisere mestrer en reflekteret og didaktisk kvalificeret anvendelse af teknologien.
Projektet bidrager til dette ved:
at opbygge systematisk AI-didaktisk kompetence hos 120 undervisere
at udvikle konkrete undervisningsdesigns, hvor AI understøtter faglig mestring, feedback og differentiering
at skabe en model for kompetenceudvikling, som kan gentages og skaleres regionalt
På kort sigt styrkes undervisernes didaktiske handlekraft og elevernes oplevede læringsudbytte.
På længere sigt bidrager projektet til, at flere unge udvikler teknologiforståelse, faglig robusthed og studiekompetencer, som matcher et arbejdsmarked, hvor AI indgår som et grundvilkår.
Dermed understøtter projektet udviklingen af en fremtidig arbejdsstyrke, der ikke blot kan anvende AI operationelt, men også kritisk og produktivt – og som kan omsætte teknologiske muligheder til faglig værdi.
Evaluering og dokumentation
Evaluering og dokumentation
Projektet evalueres gennem et praksisnært og anvendelsesorienteret evalueringsdesign, der kombinerer enkle kvantitative målinger med kvalitative indsigter i undervisernes og elevernes erfaringer. Evalueringen gennemføres i samarbejde med de tilknyttede forskere.
Ved projektets start og afslutning gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende undervisere. Formålet er at måle udviklingen i deres oplevede AI-didaktiske kompetence, didaktiske handlekraft og konkrete anvendelse af AI i undervisningen. Derudover gennemføres korte spørgeskemaundersøgelser blandt elever, der deltager i AI-integrerede forløb, med fokus på oplevet læringsudbytte, faglig trivsel, mestring og deltagelse samt klarhed over AI’s rolle i deres arbejde.
Evalueringen suppleres med kvalitative interviews med et udvalg af undervisere, kursusledere og ledelsesrepræsentanter. Interviewene har til formål at belyse, hvordan projektet påvirker undervisningspraksis, samarbejdskultur og organisatorisk forankring på skolerne.
De udviklede didaktiske AI-designs indsamles og analyseres systematisk med henblik på at dokumentere, hvordan AI konkret integreres i undervisningen, herunder hvordan læringsmål, elevaktiviteter, feedback og differentiering er tænkt sammen. Dermed dokumenteres ikke blot holdninger, men faktisk praksisudvikling.
Der gennemføres desuden løbende procesopfølgning i styregruppen, herunder midtvejsevalueringer efter udvalgte kursusdage, så forløbet kan justeres undervejs.
Projektets resultater samles i en afsluttende evalueringsrapport, som beskriver udviklingen i undervisernes kompetencer, de identificerede didaktiske mønstre samt elevernes oplevede udbytte. Rapporten suppleres af en skriftlig modelbeskrivelse af kompetenceudviklingsforløbet og en samlet præsentation af de udviklede undervisningsdesigns. Resultater og materialer formidles offentligt via Systimes platform.
Evalueringen er direkte koblet til projektets effektkæde og dokumenterer, hvordan kompetenceløft hos undervisere omsættes til styrket faglig mestring hos elever og dermed bidrager til udviklingen af kvalificeret arbejdskraft i Region Midtjylland.
Data indsamles og behandles i overensstemmelse med gældende regler for databeskyttelse.
Viden og læring
Viden og læring
Andre relevante aktører
Den viden og de produkter, som projektet genererer, vil have relevans for en bred kreds af uddannelsesaktører i Region Midtjylland og nationalt. Projektets didaktiske model for integration af AI i undervisningen kan anvendes af gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf og fremadrettet epx), erhvervsuddannelser og voksenuddannelser, der står over for tilsvarende behov for at styrke undervisernes AI-didaktiske kompetencer.
Også professionshøjskoler og universiteter med ansvar for læreruddannelse og pædagogisk kompetenceudvikling vil kunne anvende projektets erfaringer og modelbeskrivelse i deres arbejde med at klæde kommende og nuværende undervisere på til en undervisningspraksis, hvor AI indgår som et grundvilkår.
Desuden vil skoleledelser og uddannelsesorganisationer kunne drage nytte af projektets model for systematisk kompetenceudvikling og organisatorisk forankring, herunder erfaringer med aktionsbaseret udviklingsarbejde, fagopdelte grupper og koblingen mellem kompetenceløft og konkret praksisudvikling.
Endelig vil regioner, ministerielle aktører og nationale videncentre med fokus på digitalisering og teknologiforståelse kunne anvende projektets dokumentation og evaluering som praksisnær viden om, hvordan AI kan integreres læringsfremmende i ungdomsuddannelser.
Projektet bidrager således med både konkrete undervisningsdesigns og en skalerbar model for kompetenceudvikling, der kan anvendes bredt i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen og udvikle elevernes kompetencer i en teknologisk foranderlig verden.
Videndeling og formidling af resultater / læring
Videndeling og formidling af resultater / læring
Projektets resultater og erfaringer gøres systematisk tilgængelige for andre uddannelsesaktører gennem både digital formidling, faglige netværk og direkte erfaringsudveksling.
De udviklede AI-didaktiske designs, modelbeskrivelsen for kompetenceudviklingsforløbet samt den afsluttende evalueringsrapport publiceres på Systimes platform i et åbent og brugervenligt format. Materialet struktureres, så andre skoler konkret kan anvende designs i egen praksis og lade sig inspirere af projektets metodiske tilgang.
Derudover vil projektets erfaringer kunne formidles gennem oplæg og workshops i relevante regionale og nationale netværk, herunder pædagogiske lederfora, faglige foreninger og eksisterende gymnasiale samarbejdsfora (fx FIP og SIP). Deltagende skoler forpligter sig til at dele erfaringer internt på pædagogiske dage, i faggrupper og i tværgående udviklingsfora.
Projektets forskningsmæssige resultater formidles i artikler i relevante faglige tidsskrifter og gennem oplæg på konferencer med fokus på digital didaktik og ungdomsuddannelser. Dermed sikres, at både praksisfelt og forskningsmiljøer får adgang til projektets viden gennem deling på Center for gymnasieforsknings linkedin-side og nyhedsbrev (begge mere end 3000 følgere) og gennem efteruddannelseforløb, masteruddannelse og pædagogikumundervisning i regi af centret. Desuden gøres en del af de forskningsmæssige resultater tilgængelige på Systimes offentlige platform.
Forankring og videreførelse
Forankring og videreførelse
Projektet forankres på tre niveauer: i undervisernes praksis, i skolernes organisation og i et regionalt netværk.
På praksisniveau forankres projektet gennem de konkret udviklede og afprøvede AI-didaktiske designs. Undervisernes erfaringer omsættes til dokumenterede forløb, som kan genbruges, videreudvikles og indgå som en del af faggruppernes løbende arbejde på skolerne. Samtidig udvikles et fælles didaktisk begrebsapparat og en systematisk tilgang til AI, som bidrager til en varig ændring af mindset fra regulering til reflekteret integration.
På organisationsniveau kan projektet forankres ved, at hver deltagende skole udpeger mindst én lokal ressourceperson, som fungerer som tovholder for videre implementering. Projektets resultater indarbejdes i skolernes pædagogiske udviklingsarbejde, herunder på pædagogiske dage, i faggrupper og i ledelsens strategiske arbejde med digitalisering. Den udviklede model for kompetenceudvikling gør det muligt at gentage forløbet i nye interne eller regionale loops.
På regionalt niveau forankres projektet gennem det etablerede samarbejde mellem skolerne og gennem offentliggørelsen af materialer og model på Systimes platform. Dermed opbygges en fælles regional kapacitet inden for AI-didaktik, som kan videreføres og udvides. Endvidere skaber de pædagogiske ledere fra de 14 skoler gennem deres deltagelse i de 5 kompetenceudviklingskurser et netværk, der styrker forankringen i regionen på tværs af skoler.
Videreførelsen sikres ved, at der ved projektets afslutning foreligger en konkret og gennemprøvet modelbeskrivelse med årshjul, organisering og erfaringsopsamling, som gør det muligt at skalere projektet til nye lærergrupper uden yderligere udviklingsomkostninger. Deltagende skoler forpligter sig til at undersøge mulighederne for at gennemføre et nyt loop, og projektledelsen indgår i dialog med Region Midtjylland om eventuel videre udbredelse.
Dermed sikres, at projektet ikke afsluttes som en tidsbegrænset indsats, men danner grundlag for en vedvarende udvikling af undervisernes kompetencer og elevernes faglige mestring i en uddannelsesvirkelighed, hvor AI er et varigt vilkår.
Styregruppen planlægger at søge om midler til en gentagelse af projektet i 2027-28, således at konceptet kvalitetssikres gennem et yderligere gennemløb med små tilpasninger, der også kan tage højde for udviklinger inden for AI og for evt. nye udmeldinger om evaluering og prøveformer fra Børne og Undervisningsministeriet.
Page updated
Report abuse