Om TurboBio

På TurboBio kommer du til at lære en helt masse nyt. I den sammenhæng vil du støde på en del begreber, som du ikke har set før. Det kunne fx være osmose, selektion eller symbiose. Disse begreber beskriver nogle biologiske sammenhænge som er nødvendige at kunne, hvis du vil klare dig godt i biologi.

Traditionelt er læsning en stor del af biologiundervisningen. Det er her, du tilegner dig den viden, du skal bruge, for at kunne forstå fagets mange sammenhænge.

Jeg tror, at alle synes biologi er spændende. Men min påstand er, at for meget læsning dræber lysten og nysgerrigheden til faget. Formålet med TurboBio er at reducere læsningen og gøre biologi mindre kompliceret. Derfor er kapitlerne korte og præcise (deraf navnet TurboBio), så der er mere tid til at lave aktiviteter, som understøtter det læste stof. Biologi handler om alt det, som er levende, og derfor må undervisningen ikke være dødssyg!

TurboBio er et supplement til biologiundervisningen i folkeskolens ældste klasser.