Rundhøj løber 1. juni

Rundhøjskolen ønsker som idrætsskole at give børn og voksne i Holme-Rundhøj en fælles idrætsoplevelse i Holme-Rundhøj Festuge og en træls coronatid. De vil skabe noget at være sammen om - uden at være sammen. De inviterer derfor til det coronasikre 'Rundhøj løber' tirsdag den 1. juni klokken 17.00.

Fælles online opvarmning - løb hver for sig

'Rundhøj løber' er ikke et klassisk løb med fælles start og slut. Men det er et fælles løb, fordi vi løber på samme tidspunkt i samme område. Vi starter hver især hjemmefra efter fælles opvarmning, som livestreames på Rundhøjskolens facebookside tirsdag den 1. juni 2021 kl. 17.00. https://www.facebook.com/rundhoejskolen


Herefter løber vi - som det nu passer fra vores udgangspunkt - gerne i Rundhøjskolens distrikt, så vi måske kan hilse på hinanden- se kort herunder.

Når I lægger vejen forbi Rundhøjskolen, får løbende børn en medalje og juice med på vejen.

Tilmelding

Det er nemt at være med. Du skal blot tilmelde dig selv og hele familien på 'knappen' herunder.

Tilmeld og skriv, hvor langt du/I regner med at løbe (2,5 km - 5 km, 7,5 km eller 10 km). Når du tilmelder dig, giver du andre mulighed for at se, at du er med.

Du kan se løbets deltagerliste her: https://bit.ly/Rundhojlober - så ved du, hvem der også skal ud at løbe - og hvem du skal kigge efter - og vinke til på turen. Og løber du ikke selv, kan du se på, hvem du skal stille dig ud på fortovet og spejde efter.


Vind præmier

Når du kommer hjem fra din løbetur, kan du være med i lodtrækningen om fine præmier, hvis du lægger et billede af dig selv ind i begivenheden på Facebook: Rundhøj løber (facebook.com) eller sender til samis@aarhus.dk.

Hvis du printer vores "løbenummer" og sætter på løbetøjet, kan du vise andre, at du er med i 'Rundhøj løber':

Løbenummer Rundhøj løber.pdf