Fællessang for forår, frihed og fred
Fællessang for forår, frihed og fred
Kære børn og voksne på og omkring Holme Skole
På skolen har vi længe haft et ønske om at markere forholdene i Ukraine på en eller anden måde, for snakken fylder jo dagligt blandt vores børn og unge, i undervisningen, i medierne og mange klasser ser hver dag Ultranyt, når der spises.
Det har vi tænkt os at markere på torsdag d. 21/4 fra kl. 12.
For 0.-5. årgang er der derfor arrangeret forårsløb for Ukraine med indsamling til Red Barnet og samling bagefter med afdelingens forældre i SFO. På 6. og 7. årgang markerer de dagen på deres egen måde.
Fælles for alle bliver samling fra scenen i lille gård, hvor alle klasser samles og hvor alle interesserede forældre på skolen også er velkomne:
Vi vil derfor gerne invitere alle til fællessang torsdag d. 21/4 kl. 13.30-14.00.
Inden coronaen ramte os, samledes vi jo ofte til fællessang på Holme Skole - nu kan vi endelig igen, og det bliver skønt at samles.
Vi mødes selvfølgelig på scenen i den lille skolegård under træet.
Som I kan se herunder, har vi udvalgt tre sange, som alle fejrer noget, vi står lige midt i:
Med “Anemonesangen” fejrer vi foråret.
“En lærke letted`”, synger vi for at fejre, at vi selv engang var besat og fik vores frihed tilbage. Her vil Ditte give os et par ord med på vejen.
Endelig vil vi synge “Når håbet grønnes”, for at fejre håbet for fred.
Lyt til sangene, og øv jer gerne hjemme og i klasserne, inden vi ses på torsdag.
Vi glæder os til at se jer.
Voksenbandet på HS - Jan, Erik, Mikkel og Pernille G
ANEMONESANGEN - Sebastian
1 - Dagen er så fuld af anemoner
Fuglefløjt og farvespil i lysekroner
Natten fuld af farlige dæmoner
Spøgefugle, troldemænd og heksekoner
Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se
"Anemonesangen"
- for at fejre foråret
2 - Dagen er så travl for de forfløjne
Alle de forpjuskede og næsten nøgne
Natten er så fuld af gule øjne
Der i mørket, der på himlen, alle vegne
Åh, anemoner
Jeg vil sove i den hvide seng
Åh, anemoner
Under stjerner i en blomstereng
"En lærke letted'" - for at fejre frihed i danmark
EN LÆRKE LETTED'
Mel. Math. Christensen 1945 - Tekst. Mads Nielsen 1945
1 - En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.
2 - Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
og Danmark frit.
3 - Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit,
og Danmark frit.
En lærke letted' blev skrevet ved befrielsen i maj 1945, som en hyldest til at Danmark igen var et frit land.
Danmark havde været besat af Nazityskland siden april 1940.
4 - Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
Velsign det, Herre, fra sund til klit,
fra sund til klit.
"Når håbet grønnes" - for ønsket om fred
NÅR HÅBET GRØNNES - Tekst: Linda Vilhelmsen
1 - Stille, stille hører du et roligt hjerteslag?
Mærker du et åndedrag, når natten bli'r til dag?
Glæden kommer trillende - derudefra et sted,
fylder mig med mod, der vækker rytmen i mit blod og lover kærlighed.
Så giv mig det håb, der grønnes, når lyset lukkes ind,
giv mig styrken til at danse på Vorherres hvirvelvind.
Lad mig altid finde vej, som en sommerfugl i leg
og i tanke, tro og handling vil jeg dele det med dig.
2 - Stille, stille hører du et roligt hjerteslag?
Mærker du et åndedrag, når natten bli'r til dag?
Sorgen kommer trillende, og tårer triller med,
kalder mig ved navn - og vækker smerten i et savn, der kom fra kærlighed.
Men giv mig det håb…..
3 - Stille, stille hører du et roligt hjerteslag?
Mærker du et åndedrag, når natten bli'r til dag?
Lykken kommer trillende - og triller mig afsted,
lykkelig er den, der vækker lykken i en ven og gi`r sin kærlighed.
Så giv mig det håb, der grønnes, når lyset lukkes ind,
giv mig styrken til at danse på Vorherres hvirvelvind.
Lad mig altid finde vej, som en sommerfugl i leg
og i tanke, tro og handling vil jeg dele det med dig.