Alle elever fra 0. - 9. klasse, på både almen- og specialområdet, skal have en meddelelsesbog. Herunder kan du få et overblik over kravene til meddelelsesbog, samt få inspiration til hvordan meddelelsesbogen kan være med til at understøtte din formative evalueringspraksis og dit skole-hjem-samarbejde.
Ministeriet har lavet eksempler på, hvordan meddelelsesbogen kan understøtte den formative evalueringspraksis og skole-hjem-samarbejdet HER
Meddelelsesbogen i Børn og Unge Aarhus Kommune er jf. hensigten fra lovgivningen tilpasset de lokale forhold.
Tilpasningen har medført en tredeling af meddelelsesbogens indhold. Formålet med tredelingen er, at:
forhindre indkøb og oplæring i nye it-systemer
elever, forældre og pædagogisk personale har kunnet fortsætte samarbejdet i kendte eksisterende systemer
Her kan du se en kort oversigt over tredelingen:
Jf. vejledningen
Et par uddrag fra vejledningen:
Meddelelsesbogen skal styrke dialogen mellem skole og hjem ved at fastholde fokuspunkter for eleverne, og ved at fastholde indsatser og opfølgning (handleplaner) for elever i vanskeligheder.
Meddelelsesbogen skal være et fremadskuende let pædagogisk værktøj med et formativt sigte.
Der skal være fokus på elevens styrker i meddelelsesbogen.
Meddelelsesbog skal ikke indeholde al viden om eleven som et statusværktøj i et bagudskuende perspektiv.
Skolen skal være opmærksom på meddelelsesbogens fokus på elevens styrker, og det som eleven kan. Det sætter krav til kommunikationen til elever og forældre, så der er opmærksomhed på, at den ikke afspejler et fagligt niveau. Meddelelsesbogens rolle er, at fastholde et motiverende positivt fokus for elevens næste skridt for den faglige og alsidige udvikling - både for at styrke dialogen mellem skole og hjem og for at arbejde med den formative evaluering i skolen.
Læs mere i vejledningen.
221107-BILAG-TIL-L-Vejledning-vedr-meddelelsesbog-STUK-230622.pdf
-som følger af folkeskoleloven.
Alle elever fra 0. - 9. klasse, på både almen- og specialområdet, skal have en meddelelsesbog.
Meddelelsesbogen skal indeholde få relevante fokuspunkter for elevens læring.
Der skal være indhold i fokuspunkterne, som vedrører fagene dansk og matematik for elever i 1. til 9. klasse.
Kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed skal berøres i fokuspunkterne i 0. klasse.
For elever i 7.- 9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om uddannelse sammenholdt med de faglige krav.
For elever med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen også indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevens udfordringer (handleplan). Herunder særlige skole- og vejledningsindsatser for elever på 7., 8. og 9. årgang.
Meddelelsesbogen skal være skriftlig.
Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængeligt for eleverne og deres forældre minimum én gang om året.
-truffet på baggrund af input fra elever, forældre, lærere og ledelse.
Den del af meddelelsesbogen der indeholder handleplaner for børn i udfordringer skal placeres i de digitale elevmapper, hvor der findes handleplansskabeloner.
Skolerne har frihed til selv at vælge placering af den del af meddelelsesbogen, der handler om pædagogiske fokuspunkter. Læs mere om mulighederne HER.
I Børn og Unge er det besluttet, at meddelelsesbogens beskrivelser af tiltag og opfølgning for elever i vanskeligheder kaldes "Handleplaner", og det er besluttet, at statusbeskrivelserne for elever i specialklasser kaldes "Statusbeskrivelser/meddelelsesbog", da de blandt andet opfylder kravene til meddelelsesbogen. Hermed undgår man, at skulle lave både statusbeskrivelser og meddelelsesbog hver for sig.
Der er lavet fire materialer til understøttelse af ledelsen, det pædagogiske personale og skolebestyrelsen i deres arbejde med meddelelsesbogen på skolen.
Inspiration til arbejdet med fokuspunkter i meddelelsesbogen AI.pdfInspiration til skolebestyrelsens arbejde med meddelelsesbogen AI.pdfInspiration til ledelsens arbejde med meddelelsesbogen AI.pdf
Nogle af de otte punkter suppleres med inspiration længere nede på siden
Frem mod første skole-hjem-samtale inddrages observationer og tests til at lave en pædagogisk vurdering af relevant fokuspunkt for eleven.
Eleven inddrages i fastlæggelsen af fokuspunkt ved en elevsamtale.
Fokuspunkterne fremlægges ved første skole-hjem-samtale og nedskrives i meddelelsesbogen.
Medarbejderen kan nu anvende fokuspunktet til at give eleven løbende feedback på sin udvikling og læring hjulpet over tid af den enkle skriftlige fastholdelse af fokuspunktet i meddelelsesbogen.
Fokuspunktet kan justeres hen over skoleåret efter behov.
For elever i udfordringer kan arbejdet med fokuspunktet inddrages løbende på arbejdsmøder og netværksmøder.
Elevens læring og udvikling er punkt på dagsorden til elevsamtalen frem mod anden skole-hjem-samtale i foråret.
Elevens arbejde med fokuspunktet er på dagsorden til skole-hjem-samtalen, hvor der kan laves nyt fokuspunkt eller aftales justeringer i indsatser.
I det kommunale materiale "Inspiration til arbejdet med fokuspunkter" finder du eksempler på fokuspunkter og opmærksomhedspunkter.
Materialet er lavet i samarbejde med lærere og pædagoger fra Børn og Unge.
Inspiration til arbejdet med fokuspunkter i meddelelsesbogen AI.pdf
Fokuspunkter og feedback
Opsamling af udvikling i forhold til fokuspunkter
Når du arbejder med fokuspunkter sammen med eleven, er det oplagt at have fokus på din feedback. Det kan være den mundlige feedback, dit kropssprog eller måske den skriftlige feedback på opgaver og afleveringer.
Den feedback du giver til fx skriftlige afleveringer, kan være meget værd for eleven, og det kan overvejes, om du skal gemme den og gøre den tilgængelig for elev og forældre. Eleven kan umiddelbart bruge den til fremtidige opgaver, men den kan også bruges til at tydeliggøre den læring og udvikling, som eleven har været igennem - fx ved en skole-hjem-samtale hvor feedbacken er tilknyttet elevens fokuspunkt.
Du kan kan læse mere om feedback og se videoer om erfaringer og viden fra det tre-årige udviklingsarbejde "Karakterfri hverdag og formativ feedback" på fem skoler i kommunen HER.
For at støtte arbejdet med mål, status og opfølgning kan det være en fordel at vedhæfte opgaver, produktioner, feedback mm., der synliggør elevens læring og udvikling.
Disse vedhæftninger kan være gode at støtte sig til i forbindelse med skole-hjem-samarbejde, så eleven har noget konkret at vise frem og knytte til fortællingen om læringen.
Se mere om portefølje HER.
Arbejdet med fokuspunkter i udskolingen
Det kan være meget motiverende for eleverne, at de selv er med til at fastsætte deres fokuspunkter i meddelelsesbogen. Børn og Unge har udviklet spillet "Spot On!", der vil være oplagt at inddrage som støtte til at få elev og forældre i udskolingen inddraget i fokuspunkterne. Spillet sætter fokus på arbejdet med elevens alsidige udvikling.
Du kan læse mere om spillet på aarhus.dk HER.
Alle skoler i Aarhus Kommune har fået udleveret et klassesæt af spillet.
Kontakt puf@mbu.aarhus.dk
Eleven fremlægger selv sit arbejde med fokuspunkterne
Den elevstyrede skole-hjem-samtale kan være med til at motivere eleverne i deres skolegang. Samtaleformen kan eksempelvis inddrages til forårets samtaler, hvor eleven selv fremlægger sit arbejde og sin læring for forældrene med udgangspunkt i fokuspunkterne i meddelelsesbogen.
Der kan med fordel inddrages arbejde med portefølje i forhold til fokuspunktet, så eleven har konkrete produktioner til sin fremlæggelse. Du kan læse mere om portefølje HER.
Læs mere om, hvordan din skole kan organisere og arbejde med elevstyrede skole-hjem-samtaler i materialet.
Elevstyrede skole hjem samtaler.pdf
De få væsentlig fokuspunkter i meddelelsesbogen udarbejdes på baggrund af det pædagogiske personales vurdering og skal have et fremadrettet udviklingsperspektiv (uddrag fra vejledningen).
Giv eleven oplevelse af mestring
”Børn gør det godt, hvis de kan”. Dette udsagn tager afsæt i et børnesyn, hvor det er centralt at forstå, at eleven gør sit bedste i den aktuelle situation. Et helhedsorienteret blik på eleven er forudsat af, at den pædagogiske og didaktiske kontekst inddrages som forklaringsramme. Det, som eleven ikke mestrer i en given situation, er udtryk for et samspil mellem eleven selv og de rammer, som eleven agerer i. Med afsæt i elevens nærmeste udviklingszone kan det pædagogiske personale tilpasse læringsmiljøet, herunder didaktik, pædagogik og undervisning, så det understøtter elevens engagement og oplevelse af mestring.
Bidrag til, at eleven får øje på egne ressourcer
Ved at holde fokus på den enkelte elevs ressourcer, fokuseres der på elevens styrker og det, som eleven gør godt. Arbejd med elevens ressourcer fx i forhold til, hvordan den daglige undervisning er meningsfuld. Det er centralt at være optaget af, hvordan eleven selv forstår konkrete situationer og ser udfordringer og muligheder. Børn er ofte selv de nærmeste til at se både problemet og løsningen. Ved at lytte til og inddrage elevens perspektiv kan man fx få vigtig viden om, hvad der motiverer eleven. Det pædagogiske personale bidrager til, at eleven får øje på egne kompetencer, ressourcer og succeser, samt næste skridt ift. egen læring og udvikling.
Arbejd fællesskabende med elevens ressourcer
Ved at skabe fortællinger og forståelser om eleven med udgangspunkt i det eleven kan, forstærkes de positive fortællinger om eleven. Det kan bidrage til at skabe nye muligheder og handleveje for eleven selv, men også for kammerater, kollegaer og forældre i relation til eleven. Ved at fremhæve elevens ressourcer og styrker positivt i undervisningen oplever eleven at høre til og have værdi for fællesskabet.
