Husk følgende inden du starter samarbejde med kollegaer:
Du må samarbejde om undervisningsrelateret indhold i GWfE.
Du må ikke samarbejde om indhold med følsomme eller fortrolige oplysninger - dette skal foregå i Office 365.
Hvis du vil samarbejde med kollegaer på egen skole, kan du med fordel anvende Fællesdrev. Et par eksempler på samarbejde:
En engelsklærer har en masse ressourcer i form af tekster og opgaver. Disse lægges i Fællesdrev, så kollegaer kan bruge dem i forløb. Ved at organisere Fællesdrev i fag og årgange kan kommende lærere på årgangen også nemt få glæde af de delte ressourcer.
Et årgangsteam har en arbejdsseddel i Docs i Fællesdrev. Når opgaver i forbindelse med undervisningen er udført, kan de tjekkes af i dokumentet. Der findes også andre velegnede værktøjer til denne opgave.
Et klasseteam skriver forældrebreve i Docs i Fællesdrev. Her kan der løbende skrives i brevet indtil fredag, hvor det sendes til forældrene.
Hvis du skal samarbejde med kollegaer fra andre skoler, kan du dele fra dit Mit Drev eller oprette et Fællesdrev og tilføje kollegaerne.