Masterclass Palæstina/Israel

Link til artikel om projekt her

Kontaktpersoner på Borupgaard - Rektor Thomas Jørgensen + Morten Vad Hansen

Master Class 2012 - Palæstina/Israel

Master Class er et tværgymnasialt projekt, der har til formål at tilgodese og udfordre stærke elever med fokus på samfundsfaglige problemstillinger.

Borupgaard Gymnasium har i samarbejde med 13 andre gymnasier, fra hele Danmark, arrangeret en kombineret efteruddannelses- og studietur til Palæstina og Israel i uge 41. Der sendes i alt 28 elever og 15 lærere afsted. De skal gennem mødet med NGO’er, palæstinensiske og israelske unge og besøg i forskellige bosættelser, opnå indblik i, og få en forståelse for konfliktens omfang og kompleksitet. Eleverne har forpligtiget sig til at skrive deres obligatoriske studieretningsprojekt, SRP, om dette internationale brændpunkt med udgangspunkt i den på turen indsamlede viden.

Studieturen byder også på rundtur i Jerusalems gamle bydel som er et af verdens mest hellige steder for jøder såvel som muslimer og kristne. Eleverne bliver vist rundt på dele af det besatte Vestbredden, der ellers er lukket af for almindelige turister. Alt i alt en helt unik mulighed for faglig udvikling og en tankevækkende oplevelse ud over det sædvanlige!

Link til elevblog her