Mediefag efter OG

Vores tidligere elever siger dette om Mediefag:

Laurits

Jeg hedder Laurits Flytkjær og er 23 år gammel. Efter jeg blev student fra Odder Gymnasium i 2012 nød jeg to sabbatår, inden jeg begyndte at studere Medievidenskab på Aarhus Universitet i sommeren 2014.

Min interesse for medier har altid været der, men den blev bestyrket endnu mere, da jeg valgte Mediefag på b-niveau, mens jeg gik i 3.g. Jeg kan ofte bruge nogle af de redskaber, som jeg fik via Mediefag, på min uddannelse.

Sally

Mediefag har været fuldstændig essentielt i forhold til at vække den begejstring for historiefortælling, der fik mig ind på uddannelsen som TV- & Medietilrettelægger i 2009. På studiet var det en stor fordel allerede at kende til dramaturgiske og visuelle virkemidler samt have praktisk erfaring med både kamera og redigering. Begejstringen, der blev vækket i gymnasiet, er stadig den, der driver mig, når jeg tager på optagelse i dag.

Deniz

Mediefag var for mig et rum, hvor jeg lærte at forstå et sprog, der allerede fascinerede mig.

I dag er jeg elev på kunst-fotografi skolen, Fatamorgana, og selvom det efterhånden er tre år siden, at jeg blev undervist i Mediefag, føler jeg, at den undervisning fungerer som en grundsten.

Johan

Jeg har altid været rigtig interesseret i film og medievidenskab,

men da jeg kom på Odder Gymnasium og fik mediefag på C og henholdsvis B niveau, åbnede det mine øjne for faget. Jeg bruger meget af det, jeg har lært i mediefag i min dagligdag, da jeg i skrivende stund går på Potemkin Film College.

I fremtiden vil de redskaber jeg lærte i mediefag være et nyttigt værktøj i min fremtidige karriere.