På Odder Gymnasium er fysik på C-niveau obligatorisk for alle elever. Man vil få fysik i 2.g, og omfanget er 1-2 lektioner om ugen. Fysik på C-niveau handler dybest set om at få en smag for, hvordan naturen fungerer og hænger sammen. Når man er færdig med fysik på C-niveau har man lært om energi og bæredygtighed. Man har lært om lys og lyd, og ved hvad det er, hvad det består af og hvorfor eksempelvist radiobølger i virkeligheden også bare er lys, som vores øjne ikke kan opfatte.
Man skal lære om planeter, stjerner og universet som helhed, og om hvorfor videnskaben i dag tror på Big Bang teorien, og om hvorfor vi er ret sikre på, at universet er præcist 13.8 milliarder år gammelt.
Ud over det obligatoriske stof er der mulighed for at en stor del af undervisningen bliver om emner, som lærer og klasse bliver enige om i fællesskab.
Fysik på C-niveau er ikke som sådan adgangsgivende til noget, men åbner døren for at man vælge fysik på B-niveau, som er adgangsgivende til en lang række uddannelser. Fysik på C-niveau anses som en del af almen dannelse, idet man argumenterer for at alle studenter, skal have en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse.