Du skal være studieaktiv for at få SU. Det forventes, at alle vores kursister går til prøve i de fag, der afsluttes med prøve/eksamen.
Går du til en eller flere af dine eksaminer i juni måned, risikerer du ikke at miste din SU. Er der ikke planlagt eksamen for dig i juni, risikerer du heller ikke at miste din SU.
Hvis du som kursist ikke møder op til dine eksamener i maj/juni måned, vil du ikke blive betragtet som studieaktiv, og du vil således ikke være SU-berettiget. Din SU vil derfor blive stoppet med tilbagevirkende kraft pr. 1. juni. Modtager du SU for en periode, der ligger efter 1. juni, vil den blive krævet tilbagebetalt. Det drejer sig altså om juni og juli måned. Fortsætter du på samme studieretning fra august med SU-ret, vil du være SU-berettiget igen pr. 1 august.
Er du i tvivl, om afmelding eller udeblivelse fra en af dine eksaminer kan medføre et SU-stop, kan du kontakte studievejledningen, men først når du har fået din eksamensplan.
Her finder du links til vigtig SU-info og -vejledninger