Noget om Haven

Marienhoffhaven

er ca. 3.500 m2 stor med rhododendron, azaleaer og andre surbundsplanter. Klippede buske og træer. -Vandparti med lille vandløb. Bedene er bygget op af store/små kampesten og andet naturmateriale. Rundt i haven er flere små havehuse, som er malet i rhododendron blomsternes farver. Små hyggekroge i haven er brolagte og nogle er afskærmet med stendiger. Der er brugt ca.500tons sten i haven. En af de store sten,(drypsten) er meget speciel,den kan ikke beskrives, den skal ses. Den er fundet 5-6 m nede i en lerlomme i en grusgrav herpå Djursland. Haven gennemgår en løbende renovering, da der er noget som er blevet for stort og der på den måde ikke kommer lys nok ind i haven, derfor har vi måttet fælde nogle træer m.v. I foråret 2008 blevet nyt havehus(handicap venligt) taget i brug. Det er lavet af vort eget træ, som er fældet. Haven er i besiddelse af en stor sten (ca. 12 tons), den er I fundet her på ejendommen, så den skulle da anvendes. Man føler sig godt nok lille, når man står ved siden af den.

Haven var en af finalisterne i TV 2/Østjyllands sommerkonkurrence 2002.