Drægtighedsdagbog Sissi

Drægtigheds-Hvalpe dagbog Sissi og Gossens hvalpekuld

Alle hvalpene er rejst til deres nye familier.

13.08.20.

Her lidt billeder af hvalpene fra de sidste uger til nu hvor de er 7 uger gamle.

Det har været dejligt vejr til at have hvalpene meget ude og de har hygget sig rigtigt meget.

I mandags der blev de chippet, lørdag laves der hvalpetest og mandag skal de vaccineres og sundhedstjekkes og så er de snart klar til at flytte hjemmefra.

22.07.20

Endeligt fik jeg tid til lidt opdateringer.

Hvalpene er i dag 4 uger gamle. De vokser fint og spiser nu hvalpemad 3 gange dagligt.

De har fået ormekur 1 gang. De leger en del mere, men sover stadigt også en del.

De kommer nu ud hver gang de har spist og sovet.

De fleste af hvalpekøberne har nu været på besøg, dejligt at møde jer:-)

Ovenfor de 4 hanner 3,5 uge gamle.

Ovenfor de 4 tæver 3,5 uge gamle.

13.07.20

Hvalpene vokser fint og er så småt begyndt at lege, dog kun i ganske kort tid, så falder de i søvn igen.

De har i går prøvet at få deres første måltid mad, hvalpemad blandet mad hvalpemælk, det ville de meget gerne have, se billedet neden for.

De har igen fået klippet kløer og de har fået en rampe så de kan gå ud og ind af hvalpekassen, den bliver der kigget noget på og enkelte af dem har også prøvet at gå ned af den, men de kan endnu ikke finde ud af at gå op af den.

I midten af denne uge skal de have deres første ormekur.

Hvalpene får mad for første gang. Det var de meget interesseret i.

Hvalpene er begyndt at lege, men kun i ganske kort tid af gangen så falder de i søvn igen. De er så søde at se på når de leger, da deres motorik endnu ikke er helt god, så det er noget kluntet endnu når de leger.

09.07.20

Hvalpene er nu 15 dage gamle og nogle enkelte er ved at få øjne. De kan ikke se ret meget i begyndelsen, men et kommer. Hvalpene vokser fint har er begyndt meget kortvarigt at lege lidt, men så falder de i søvn igen. I næste uge der kommer min søster og der vil vi prøve at få taget nogle hoved billeder af hver hvalp, der har de også alle fået øjne.

Men ellers er der ikke så meget nyt, Sissi passer dem flot og de får ofte mælk. I næste uge opstarter jeg med hvalpemad til dem. De skal også igen have klippet negle her i den kommende weekend.

Zigzag den sort/hvide tæve.

Hvalpene får mælk, det er det som det meste af den vågne tid går med for hvalpene lige nu.

05.07.20

Hvalpene er nu 11 dage gamle. de har igen fået klippet kløer.

De tager fint på og prøver kortvarigt at gå lidt, men har svært ved at finde ud af hvad der er frem og tilbage og så vælter de, men de går længere og længere uden at falde. Glæder mig til de har åbnet øjnene og de kan gå rundt.

01.07.20

Så er hvalpene blevet 1 uge gamle. Da har alle enten fordoblet deres vægt eller mangler 5 til 10 g i at have fordoblet deres vægt. Så deres vægtkurve følger hinanden.

Men ellers er der ikke så eget nyt at fortælle andet en at de spiser og sover og spiser og sover. De drømmer også når de sover og giver små spjæt fra sig og kommer med nogle små gø.

Sissi er en dygtig mor og passer dem perfekt.

En lille video af hvalpene der får mælk hos Sissi.

27.06.20

Alt går godt med hvalpene og Sissi, de tager fint på og Sissi er en super mor og passer dem så flot.

Har taget lidt billeder af hver hvalp, ikke alle er lige skarpe.

Tæverne:

Fra venstre mod højre:

Sort/hvid tæve, brun/hvid tæve med kors på ryggen, brun/hvid/tan tæve, brun/hvid tæve med hjertet på siden.

Hannerne:

Hannerne fra venstre mod højre.

Brun/hvid hanhund med trekant på ryggen, brun/hvid han med brun plet ved højre skulder, sort/hvid han, sort/hvid/tan han.

25.06.20

Det går godt med Sissi og hvalpene. Sissi spiser alt som der serveres for hende og hendes mave har heldigvis været helt i orden efter fødslen, de kan godt få lidt dårlig mave når de spiser moderkagerne, så Sissi fik ikke lov til at spise dem alle.

Der er ro i hvalpekassen og hvalpene tager fint på.

Her et billede af hvalpene.

Fra nedenfra og op er det som følgende:

Brun/hvid/tan tæve, Sort/hvid hanhund, Brun/hvid tæve med kors på ryggen, brun/hvid han (hvalp 2), brun/hvid han med kryds på ryggen, sort/hvid tæve, Liggende ved siden sort/hvid/tan hanhund og brun/hvid tæve med hjertet på højre side.

23.06 og 24.06.20

Om morgenen den 23 Juni der blev hun noget mere urolig og jeg fik noget motion idet hun ville ud og grave hule i haven, så ville hun ind igen og så ud igen. Der blev gravet hule under den ene af vores buske, men da hun fandt ud af at der var rødder der gjorde at hun ikke kunne grave en god nok hule til hvalpene, så ændrede hun taktik og begynde at grave under kirsebærlaurbær busken. men ellers så skete der ikke rigtigt noget, jeg ringede en enkelt gang til dyrlægen, da jeg syntes hun nu havde været i opblokningsfasen temmelig længe, men dyrlægen beroligede mig og sagde at dette var helt normalt. Ved de andre fødsler jeg har været med til ved mine hunde der har de været i opblokningsfasen noget kortere tid før de har begyndt at føde, så det var derfor jeg blev lidt urolig, men havde godt læst det de kunne gå noget længere tid.

Om aftenen den 23 Juni kl. 20.27 gik selve fødslen i gang og 1 hvalp blev født.

dette er en tæve, brun/hvid uden ulveklør, Kendetegn: bred blis. Har et hjerte på højre side af kroppen. Prik midt på ryggen.

Klokken 23.05 blev 2 hvalp født. En han.

. Brun/hvid. Med ulveklør. Kendetegn: bred blis med nærmest en brun plet øverst i blissen.

23.25 blev 3 hvalp født en tæve.

Sort/hvid. Uden ulveklør. Kendetegn: et hvidt zigzag på ryggen.

00.17 blev 4 hvalp født. En tæve.

brun/hvid. med ulveklør. Kendetegn. Bredt kors på ryggen. Lidt smallere hvid blis end de andre.

01.40 blev 5 hvalp født. En Han.

Sort/hvid/tan. Med ulveklør. Kendetegn: At han er sort/hvid/tan.

Så tog Sissi lige et lille hvil efter at han blev født.

05.18 blev 6 hvalp født. En tæve.

Brun/hvid/tan. Uden ulveklør. Kendetegn at hun er brun/hvid/tan og hun er meget lys.

07.25 blev 7 hvalp født. En Han.

Brun/hvid. Med ulveklør. Kendetegn. Hvid trekant på ryggen.

09.18. Blev 8 hvalp født. En han.

Sort/hvid. Uden ulveklør. Kendetegn at han er sort/hvid.

Om eftermiddagen den 22, der faldt temperaturen til 36,9. Om aftenen den 22.06 der begynde hun opblokningsfasen (hvor hun åbner sig og gør sig klar til at kunne føde hvalpene.)

Hun ville gerne ud i haven og grave hule flere gange i løbet af natten, men ellers så skete der ikke noget.

22.06.20.

Dag 60 efter parring.

Der er ikke så meget nyt andet end at Sissi ikke rigtigt vil have noget at spise i dag og hendes temperatur er faldet til 37 grader, men for det meste skal temperaturen helt ned under de 37 grader før end man kan påregne at fødslen er inden for det næste døgn, så det er bare at vente og vente. Har arbejdet hjemmefra i dag så jeg kan være ved hende hvis fødslen går i gang.

21.06.20

Dag 59 efter parring.

Så har vi fået gjort klar til hvalpene. Der er malet fødekasse, der er sat hvalpekravlegård op og lagt venylgulv under. Fødekassen er sat der ind og Sissi har været inde og inspicere forholdene. Tror nu stadigvæk hun mener sofaen er det bedste sted at føde hvalpene.

Så Sissi så er vi klar, nu venter vi bare på at du bliver klar:-)

19.06.20.

Dag 57.

Sissi har i da været til før fødselstjek på Ølby dyrehospital. Alt så fint ud og hun blev skannet og der var fint liv i hvalpene. Det var sjovt at se de små hvalpe på dette tidspunkt, man kunne se at de sparkede og var meget livlige. Dyrlægen ville sende skanningsbillederne til min mail, men jeg har endnu ikke modtaget noget.

Sissi har det fint og hun spiser stadigt godt men langsomt. Mocca står utålmodigt og venter på hun får spist færdig i håb om at hun efterlader noget.

18.06.20

Sissi er nu 8 uger henne i hendes drægtighed og begynder på den sidste uge af drægtigheden. Hun synes det er besværligt med den store mave og hun synes det er meget varmt. Hun er stadigt meget sulten, men kan kun spise mindre måltider af gangen, så lige nu der får hun 4 til 5 måltider om dagen. Mocca får også lidt hver gang og hun tænker hold da op bliver der nu serveret mad så mange gange om dagen (super godt), men det er altså bare den mængde hun plejer at få bare fordelt over flere gange.

Sissi får nu temmelig meget mad hver dag.

vi kan regne med at hvalpene er født inden for den næste uges tid, så spændende:-)

Lige nu der vokser hendes bugomfang med 4 cm om dagen. Så hun er tung nu og vidst også lidt træt af den store mave.

Der er godt gang i hvalpene i maven og det er så hyggeligt at lægge hånden på maven og mærke dem sparke. Sissi vil stadigt gerne op og ligge på min mave i sofaen, men det bliver hurtigt for varmt og maven er i vejen så hun hopper hurtigt ned og lægger sig på siden på gulvet.

Sissi dag 56 i drægtigheden.

Den sidste uge af drægtigheden

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt.

De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde.

Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen .

Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested , allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund.

Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.

Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen.

10.06.20

Så er Sissi 7 uger henne i drægtigheden. Der er ikke så meget nyt andet en at hun spiser og spiser og hygger sig på gåture. Hun bliver lidt mere træt til sidst på gåturene.

Sissi 7 uger henne, der er stadigt 2 uger til at hun skal føde. Det kan være svært at se hvor tyk hun er, men hun er blevet noget rund og man kan nu mærke hvalpene sparke i maven.

7. uge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses.

Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede.

Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen.

Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges.

Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder.

Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser.

Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen.

03.06.2020

Sissi er nu 6 uger henne. Hun er meget sulten og hun synes det er varmt at være drægtig i denne varme vi har lige nu.

Hun vil gerne ligge på ryggen med alle 4 ben opad op af vægen eller op af sofaen. Tænker det giver lidt luft til maven når det er så varmt.

6 uge:

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer.

I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før.

Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.

27.05.2020.

Sissi er nu 5 uger henne i drægtigheden. Det er nu tydeligt at hun er drægtig. Hun mener også selv at hun er meget drægtig. Hun vil så gerne ligge ved siden af os/oven på os i sofaen og så skal vi nusse hendes mave. Men hun får det hurtigt for varmt og må hoppe ned og lægge sig på gulvet.

Hun er meget sulten og efter anbefaling fra dyrlægen så er jeg begyndt at give hende hvalpemad, da hun venter et stort kuld hvalpe. Jeg skal dog samtidigt passe på at hun ikke bliver for tyk.

Igennem de sidste uger har vi haft min bror her hjemme da han var uhelbredlig syg af cancer. Han gik bort Krisit himmelfartsdag 63 år gammel. Så i den sidste tid har jeg måske ikke fået svaret helt så hurtigt som jeg gerne ville. Hvis der er nogen jeg ikke har fået svaret så skriv bare igen, så svarer jeg så hurtigt det er muligt.

5. uge:

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.

Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.

20.05.2020.

Sissi er i dag blevet skannet og hun er konstateret drægtig med et stort hvalpekuld. Så nu kan vi se frem til en flok hvalpe omkring den 25 Juni.

4. uge:

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.

15 Maj 2020.

Sissi er nu lidt over 3 uger henne og der er ikke noget at se på hende endnu og dette er helt normalt.

Midt i næste ude der bliver Sissi skannet så jeg ved sikkert om hun er med hvalpe. Spændende!

Beskrivelse af fostrets udvikling ved 3 uger:

Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage, er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben .

06.05.2020

Nu er Sissi knapt 2 uger henne. Sissi er lidt mere træt end hun plejer og hun synes egentligt godt jeg allerede kunne sætte hendes madration op.

Det er dog ikke nødvendigt at sætte foderrationen op endnu, da der endnu ikke er behov for ekstra mad.

Den 23 April 2020 er Sissi blevet parret med Astrospring's Satellit (Gossen)

I mit valg af hanhund der har jeg lagt vægt på en social og glad hund efter linjer som jeg kender ganske godt, da Sissi har rigeligt pels, så har jeg også set efter linjer med ikke så meget pels. Gossen er en smuk hanhund med korrekt størrelse og rigtig god pels.

Der var taget progesteron test så jeg kendte ægløsningstidspunktet. Parringen gik fint og nu venter vi så bare på at Sissi kan drægtighedsskannes når hun er ca. 4 uger henne.

Stamtavle kan se under aktuelt hvalpekuld.