Er instruktør på puslingegymnastik uden forældre, og spreder hver tirsdag glæde, energi og fed gymnastik ud over det hele. Derudover står hun klar med den bedste krammer og highfive til alle børnene!
Er instruktør på Motionsherrer og på Naturtræning sammen med sin kone Jenny. Holger er en rutineret ræv, og træner hold på næsten alle ø'er i det sydfynske øhav. En sand foreningsmand med gejst og glæde der smitter af på dem omkring ham!
Jenny er instruktør på Naturtræning sammen med sin mand Holger. Jenny har det bedst, når kroppen er i gang og hun er altid garant for en god snak, historie og så kender hun alt og alle i det sy´fynske. Med Jenny som instruktør, er du sikret god stemning for krop og sjæl.
Birthe er instruktør på vores yogahold, der kører hver tirsdag formiddag i Bergmannshus. Uden at love alt for meget, tør vi godt sige, at har man først været til én yogatime med Birthe - så får man lyst til mere!
Albert brænder for at give vores mindste springgymnaster en god start på deres gymnastikliv! Selv siger Albert at den perfekte opskrift på en springtime er tons, tummel og max GAS på banerne!
Magnus er alle børn på Thurøs bedste legekammerat! Det nyder børnene på Minispring rigtig godt af, han leger og fjoller så meget, at man nogen gange kan være i tvivl om han er det største barn på holdet?
Martin er instruktør på vores springgymnastik fra 1. klasse sammen med sin kone Ditte. Og hvis man kiggede ind i Martin med et røngtenapperat, vil man se, at den er fyldt med gymnastik, bevægelse og kreative ideer. Det ses hver onsdag når han skaber magi sammen med Ditte på vores springhold!
Ditte er instruktør på vores springgymnastik fra 1. klasse sammen med hendes mand Martin. Ditte vil højst sandsynligt få samme diagnose som Martin hvis vi scannede hende - og oven i det elsker Ditte også at danse til musik og rytmer. Den glæde deler hun heldigvis med vores gymnastikbørn.
Nicolai er instruktør på vores minispring sammen med Albert og Magnus. Og lad det være sagt med det samme, Nicolai tænker gymnastik fra han står op, til han går i seng. En vaskeægte gymnastiknørd, som heldigvis deler han viden og begejstring med en masse glade børn hver onsdag!
Tina er instruktør på vores Puslinge uden forældre. Hun glæder sig til at give alle en god start på ugen med tummel, tons og kolbøtter!
Laura er instruktør på Mini-tummel om tirsdagen, hvor hun skaber de bedste rammer for, at de mindste børn på Thurø får den bedste motoriske start på livet - og det er vi utroligt heldige at nyde godt af.
Caroline underviser på vores minispring på Thurø Skole. Caroline ELSKER at lege og hjælpe alle børnene på holdet, og hun er faktisk så god til det, at flere børn har ønsket at adoptere hende som deres storesøster! Men bare rolig - vi beholder hende i foreningen.
Frederik er instruktør på Minitummel sammen med Laura. Udover at være et fantastisk menneske, har Frederik gymnastikken siddende i alle dele af kroppen - og det ses i den mængde af sjove, skøre og gode springopstillinger han kan ryste ud af ærmet.
Jens er instruktør på Puslingegymnastik med aktive forældre. Jens er definitionen på en edderkop - han er både instruktør og i bestyrelsen. Han GLÆDER sig til at vise alle børn og voksne, at man aldrig bliver for gammel til at lege.
Hanne er instruktør på M/K Fit. Hanne er en garvet instruktør og på hendes hold er du altid garanteret sublim træning og en god stemning.
Pernille er instruktør på vores populære hold TORSDAGS-TÆSK - KVINDE KICK-ASS, og det er ikke uden grund! Med Pernille som træner er du garanteret sublim undervisning og TÆSK af hver lille muskelgruppe i hele kroppen. Samtidig er Pernille god til at skabe en stemning, der kun gør det endnu federe at mødes hver uge.
Ida er hjælpeinstruktør på puslingegymnastikken - og elsker at lege og tumle med børnene!
Marian kan IKKE stå stille - og det er faktisk ret godt. For hun er nemlig instruktør på vores Jumping Fusion-hold. Og der handler det jo netop om at hoppe op og ned hele tiden - og det er Marian bare god til!
Asta er hjælper på vores Minitummel - og er som en ekstra storesøster for alle vores mindste gymnaster. Asta er måske Thurøs bedste til at lege og tumle - og det nyder vi godt af i foreningen. Tak Asta!
Anna Ingeborg er hjælper på vores Minitummel - og er bidt af en gal springgymnast. Anna Ingeborgs motto er; "SÅ snart børnene kan kravle, kan de også lave flik-flak!". Og det hjælper Anna Ingeborg dem heldigvis med.
Ida hjælper Tina og Jakob på vores Puslinge med aktive forældre. Ud over at sørge for gode rammer for børnene, holder Ida også et vågent øje med, om forældrene OGSÅ er aktive!