Den virkelige verden

Hvorfor tror vi at det bliver "værre og værre"?

De fleste dramatiske og negative nyheder sker hurtigt, og vækker stor opmærksomhed: Vulkanudbrud, terrorhandlinger, jordskælv, krig, ulykker...

De fleste positive nyheder er oftest ganske udramatiske og resultatet af en langsom udvikling, og får nærmest ingen opmærksomhed.

Derfor tror de fleste at verden udvikler sig i en negativ retning. "Det bliver værre og værre".

Selv politikere, journalister, nobelprismodtagere og professorer svarer oftest forkert, når de bliver spurgt om befolkningstilvækst, sult, sygdom og krig. I gennemsnit svarer de rigtigt i 10% af tilfældene, når de får tre svarmuligheder. Hvis de brugte en terning til at vælge svar, ville de svare rigtigt i 33% af tilfældene.

Dramaet har vores udelte opmærksomhed, og vi er låst fast i et verdensbillede, som var nærmere sandheden i 1965.

Det er en farlig tendens, fordi vi risikerer at indstille gode aktiviteter på grund af misinformation. At forstå verdens virkelige tilstand er nøglen til at agere konstruktivt.

Statistik

Det er blevet sagt at statistik er som en bikini – afslører nok til at fange opmærksomhed, men skjuler det vigtigste.

Man skal være skeptisk når man læser statistik. Et godt eksempel er brugen af gennemsnit.

Et eksempel kunne være mænds og kvinder evne til matematik.

Middelværdi af testresultater fra 1965 til 2016

Middelværdi af testresulater fra 1965 til 2016, i et større perspektiv

Alle testresultater fra 2016

Som det fremgår viser middelværdien – som kan fremhæves mere eller mindre dramatisk – at mænd gennemsnitligt klarer sig bedre end kvinder. Derfor kan vi fejlagtigt antage at den dygtigeste er en mand, og at der er flere mænd med point i midten af spektret. Vi kan se at der er lidt flere mænd end kvinder der scorer mellem 600 og 800 point, og de trækker middelværdien op, sådan at mænd gennemsnitligt klarer sig bedre end kvinder. Samtidig kan vi se at den store majoritet opnår ensartede resultater.

Der er flere milliardærer i Indien end i nogle andre lande i verden. Det betyder jo ikke at Indien generelt er et rigere land. Derfor er vi nødt til at rense tallene for ekstremer, og skabe nogle gennemsnit. Men gennemsnit er – som vi kan se i eksemplet herover – ikke et udtryk for den enkeltes tilstand. Med andre ord: Indien er et meget fattigt land, men der kan der sagtens bo meget velhavende mennesker. Mænd er gennemsnitligt bedre til matematik end kvinder, men den dygtigeste kan sagtens være en kvinde, og for de flestes vedkommende klarer de sig ret ensartet.

Det store gab

Vi ser ofte verden som bestående af u-lande og i-lande. De fattige og de rige.

"Gabet imellem de to bliver større for hver dag"...

Men dette verdensbillede er forældet. Idag lever de fleste i det vi kunne kalde lande på vej.

Faktisk opererer man med fire niveauer:

På niveau 1 hentes vand i en spand, transportmidlet er fødderne, køkkenet er et bål og maden er en ensartet og næringsfattig grød. Man lever for 1-2 US$ om dagen.
På niveau 2 hentes vand i spande, transportmidlet er en cykel, køkkenet er et gasblus, og maden er varieret og sund. Man lever for 2-8 US$ om dagen.
På niveau 3 har man indlagt vand og elektricitet, transport er en knallert, man har køleskab, og maden er varieret og sund. Man lever for 8-32 US$ om dagen.
På niveau 4 har man indlagt varmt og koldt vand, man har køleskab og fryser, man bevæger sig i bil eller god offentlig transport, og maden er en overflod af nærende og sunde ingredienser. Man lever for 32-XXX US$ om dagen.

Forskellen i levestandard, forventet levetid og generel sundhed er væsentligt større mellem niveau 1 og 2, end mellem 3 og 4.

Herover ses indkomstfordeling i 2018, farvet efter verdensdel. Til venstre for den stiplede linje ses de som lever i ekstrem fattigdom, altså den klassiske opfattelse af levestandarden i u-lande. De udgjorde 10,6%.

Kilde: https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=mountain

Her kan du se helbreds- og indtægtsudviklingen i Danmark og nogle andre landes tilsvarende udvikling idag.

Dog er det ikke helt sammenligneligt, idet mange børn på niveau 1 idag har fået en eller flere vaccinationer. Når de har mulighed for at komme til lægen er denne væsentligt bedre kvalificeret en de var i Danmark i 1890, og ingen lande har idag en middellevetid på under 50 år.

Da Danmark er et af de første lande der har bevæget sig fra niveau 1 til niveau 4 er denne udvikling sket væsentligt langsommere, end det er tilfældet for mange af de efterfølgende lande. Malaysia vil således ikke være 20 år om at indhente 20 års udvikling i Danmark.

Verdens befolkning

På ganske få hundrede år er verdens befolkning mangedoblet. Hvis denne udvikling fortsætter vil vi snart være 20 milliarder mennesker på en klode med færre og færre ressourcer.

Heldigvis er det ikke sådan det forholder sig.

Vi er snart 7,8 milliarder mennesker, og der bliver flere for hvert sekund.

Stigningen skyldtes tidligere at man fik mange børn, og at flere af disse børn overlevede, end tidligere. Denne udvikling tog for alvor fart omkring 1850.

I mellemtiden har trenden ændret sig, og gennemsnitspar får nu to børn pr. par (uanset religion og nationalitet). Det giver en stigning på nul. Dette er ikke en forudsigelse, men et faktum her og nu.

Så hvorfor bliver vi så stadig flere?

Helt enkelt fordi vi bliver ældre. Men denne tendens har også en øvre grænse, og jordens befolkningstal ventes at stagnere på 10-12 milliarder.

Kilde: https://populationmatters.org/the-facts/the-numbers