Tekst om Isenheimer

Isenheimer-alteret af Grünewald

Billedsamtale om Grünewalds Isenheimer-alter, der i dag hænger på Musée Unterlinden i den fransk-tyske by Colmar. Der ligger en god, digital version af billederne på https://webmuseo.com/ws/musee-unterlinden/app/collection/expo/20?lang=en (det lukkede alter med en korsfæstelsesscene) og https://webmuseo.com/ws/musee-unterlinden/app/collection/expo/19?lang=en (det åbne alter med Madonna-billede). Scroll lidt ned på side og find den version, som du kan zoome kraftigt ind på.

Man kan lade udgangspunktet for billedsamtalen være et spil, hvor billederne af alteret vises på smartboardet samtidigt (alternativt kan man printe A3-versioner). Eleverne skal skrive følelser/tanker på post-it-sedler og sætte dem på billeder, hvor de passer. På den måde får I en liste over de tanker og følelser, som synet af billederne vækker.

Alteret var lavet til et kloster i Isenheim, som behandlede folk for en meget smertefuld lidelse: Skt. Antonius’ ild (eller ergotisme). Sygdommen skyldtes en svampeart, der især var at finde i rug, byg og græs og som hæmmede blodtilførselen til arme og ben; nogle gange med koldbrand til følge. Det var en meget smertefuld lidelse. Både munke og patienter kunne genkende deres egen lidelse i Kristus-figurens (næsten groteske) kramper og forvredne lemmer.

Grünewald (som var tilnavnet for kunstneren Mathis Gothart Nithart (ca. 1475 - 1528)) malede altertavlen i 1512-1516. Den består af tre lag, hvoraf det sidste ikke er så interessant i vores sammenhæng, da det er billedskærearbejder, der knytter sig til klosterets helgen, Skt. Antonius.

Første billede viser den lidende Jesus på korset.

Musée Unterlinden skriver bl.a. (frit oversat): ”Billedet viser korsfæstelsen indrammet til venstre ved Sankt Sebastian gennemboret af pile og til højre ved Sankt Antonius, hvilende fredsommeligt skønt han bliver hånet af et skræmmende monster. De to helgener beskytter og helbreder de syge; Sankt Antonius, som skytshelgen for ofrene for Saint Antonius’ ild og Sankt Sebastian, hvis støtte blev anvendt for at afværge pesten. Grünewalds korsfæstelse står som en af ​​de mest gribende fremstillinger af denne scene i vestlig kunst på grund af kunstnerens mesterlige skildring af den rædselsvækkende smerte. Kristi afmagrede krop, der vrider sig under smerten af naglerne, der er slået gennem hans hænder og fødder. Denne krop er dækket med sår og gennemhullet med torne, så det må have skræmt de syge, men efterlod samtidig ingen tvivl om Kristi lidelse; og dermed kunne billedet trøste dem i deres fællesskab med frelseren hvis smerte, de delte. Maria, Jesu mor, er vist ved Kristi højre side, hvor hun bryder sammen i angst i armene på Johannes. Ved Kristi venstre side er Johannes Døberen ledsaget af et lam, der symboliserer ofringen af ​​Jesus. Tilstedeværelsen af ​​Johannes Døberen er anakronistisk. Halshugget efter ordre fra Herodes i 29 e.Kr. , kunne han umuligt have været vidne til Kristi død…”

Under korset står altså Jomfru Maria i hvid sørgedragt, Johannes, Maria Magdalena med salvekrukke og sorgknugede hænder (Gombrichs udtryk) og Johannes Døberen, der siger: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre!”

Nedenunder selve tavlen ser man, Jesus bliver lagt i graven.

Kontrasten mellem rød og grøn er meget stærk. Det røde blod og de røde klæder mod den grønlige krop og grønne himmel. De krampagtige hænder og det lidende ansigt. Grünewald var en gammeldags maler; han malede gotisk med store følelser og stor intensitet; langt fra samtidens polerede renæssance.

Isenheimer-alterets andet lag forestiller to- tre billeder, hvor Jomfru Maria er hovedpersonen og yderst mod højre et opstandelsesmotiv. Yderst til venstre ses ærkeenglen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal føde Guds søn. Det foregår i et kapel-lignende rum, langt fra sådan som et jødisk hjem så ud omkring år 0.

Den midterste del er del i to: Til venstre en koncert spillet af engle i et tabernakel og til højre Jomfru Maria med det lille Jesus-barn. Musée Unterlinden skriver (frit oversat): ”En række symboler giver nøglerne til en tolkning: Den lukkede have er Marias liv og er et tegn på hendes evige jomfruelighed, rosenhækken uden torne refererer til hende som fri for arvesynden, figentræet symboliserer mors mælk. Sengen, spanden og natpotten understreger den menneskelige natur ved Kristus. Endelig viser højrefløjen opstandelsen, hvor Kristus kommer ud af graven og bestiger himlen badet i lys. Han forvandler den korsfæstedes ansigt i Guds ansigt. Opstandelsen og Kristi Himmelfart bliver derfor indkapslet i et enkelt billede.”

Lyset spiller en langt større rolle i dette lag af alteret. Størst er opstandelseslyset, men også Betlehemsstjernen og den evige lampe i tabernaklet i form af en knælende kvinde kan være med.

Der er mange fortolkninger af koncertscenen. Denstoredanske.dk skriver: ” Ud fra den hellige Birgitta af Vadstenas åbenbaringer kan den knælende kvinde under baldakinen være Maria, skildret som morgenrøden i sin præeksistens før fødslen.”