Optagelse

Det sker jævnligt, at voksne, der er døbt i et protestantisk kirkesamfund, ønsker at blive katolikker. Det er en betydningsfuld beslutning, som drejer sig om den enkeltes identitet som kristen, og som kræver en samvittighedsfuld stillingtagen.

Inden optagelsen – som normalt finder sted i påskenattens messe – hvor hele menigheden fornyer deres dåbsløfter – må den kommende konvertit derfor deltage meget regelmæssigt i menighedens gudstjenesteliv, og modtage undervisning.

Den katolske kirke i Storkøbenhavn samler alle voksne, der forbereder sig til optagelse, for at de sammen med de voksne, der ønsker at blive døbt, kan gennemgå et kursus. Vi anbefaler normalt dette kursus, med mindre en anden løsning synes mere rigtig.