2009

Bent Melchior, Overrabbiner

Tale i Mindelunden Juleaften 2009

Af Overrabbiner Bent Melchior.

Traditionelt knytter sammenkomsterne her i Mindelunden sig til mærkedage fra Anden Verdenskrig omkring modstandsbevægelsen og befrielsen. I den sammenhæng er højtideligheden Juleaften af en anden karakter. Det skyldes ikke bare årstiden, der gør, at vi er omringet af mørke og kulde.

Vigtigere er det, at her er højtiden allerede til stede, før vi mødes. Det er Jul, og familier samles – og savnet af de familiemedlemmer, der ikke mere er iblandt os, og som blev ofre for deres uselviske indsats for Danmark, bliver mere markant.

Det gælder på en måde stadigvæk, selvom man kan sige, at mange af dem, der overlevede, i mellemtiden også er kommet til livets afslutning. De har dog kunnet udrette noget af det, som de havde talent til. Vore faldne blev berøvet den chance.

Vi skal huske på, at Julen ikke bare er et spørgsmål om familiekomsammen, om måltid og gaveudveksling. Det er også en kristen højtid med udgangspunkt i den kristne troslære. Det vil derfor måske undre, at det i forhold til dette element er en juleløs, der holder juletale. Det har jeg med glæde sagt ja til i erindring om, at vi under den tyske besættelse så bort fra religiøse forskelle til fordel for en fælles sag.

Som flygtning for Gestapo oplevede jeg, hvordan jeg med min familie først blev holdt skjult i præstegården i Ørslev og siden med ikke mindre end 60 andre i bispegården i Nykøbing Falster. Det faldt både pastor Hans Kildeby og biskop Niels Munk Plum med hustru naturligt at tage hensyn til jødiske leveregler, uanset at der i den givne situation generelt gjaldt en dispensation fra disse regler. Jeg husker, hvordan biskoppen spurgte min far om bestemmelser omkring den store forsoningsdag, Jom Kippur, på et tidspunkt, hvor han risikerede sit liv for at redde os. Vi blev så at sige reddet på jødiske præmisser. Så skulle det bare mangle andet, end at jeg af hele mit hjerte ønsker at vise respekt for kirkens højtid og gratulere med endnu en festdag.

Tillad mig at tage endnu et par minutter af jeres tid, selvom der er grund til at tage hensyn til, at det er koldt i aften. Mindelunden er naturligvis i første række et minde over dem, der døde i kampen for vores frihed. Uden at tage noget fra dem, kunne jeg tænke mig i vores erindring at inkludere alle andre, der vovede livet for den samme sag. I disse år, hvor danske soldater kæmper nye kampe, er vi blevet os bevidst, at også folk, der kommer levende hjem fra fronten, er prægede af de voldsomme oplevelser, som krigen har budt dem. Det gjorde sig i mindst lige så høj grad gældende i modstandskampen, selvom der dengang ikke blev talt om psykologisk hjælp. Så med ønsket om Guds fred med vore døde, så skal der udtales en tak og en højagtelse til både dem, der døde, og til dem, der overlevede. De stod skulder ved skulder i kampen, og ingen kom ud fra den uden mén.

Lad mig så slutte med at udtrykke glæde over, at traditionerne i Mindelunden bliver opretholdt og takke alle, der er mødt op til samværet. I ønskes en rigtig glædelig Jul, og måtte det nye år blive et fredeligere år, der sparer os alle for dræbte og for traumatiske oplevelser.