Det er en stor ære for mig, at stå her i dag i Mindelunden for at holde juletalen.
Jeg er født i 1941, og har som sådan ikke oplevet krigen, men alligevel.
Over for mit barndomshjem på Maglemosevej ikke langt herfra lå billedhuggeren Axel Poulsens atelier. Jeg husker svagt, at en stor sten blev bragt ind i dette store værksted, så stor, at muren ved porten måtte brydes ned. Kort tid efter besøgte jeg atelieret og så Axel Poulsen arbejde med trykluftsbor for at forme denne sten. Så endelig blev skulpturen færdig, og igen måtte muren brydes ned for at få det færdige resultat ud.
Jeg havde ingen anelse om, hvad den statue skulle bruges til og hvor den skulle hen.
Og nu står jeg således foran den smukke statue. Sat til minde om de modstandsfolk, der faldt for Danmark. Moderen med sin faldne søn. Et smukkere mindesmærke kan ikke rejses over det ultimative: ”At falde for Danmark”
Og det er netop disse mænd og kvinder, vi i dag vil mindes, som gjorde deres pligt. De kæmpede mod uretfærdigheden og overmagten. Det kom til at koste det mest dyrebare man ejer, nemlig livet.
Som formand for Frihedskampens Frednings- og Mindefond er jeg kommet tæt ind på de modstandsfolk, som overlevede 2. verdenskrig. De har fortalt mig om frihedskampen og om de kammerater, der ikke nåede at opleve den 4. maj 1945.
Formålet for Frihedskampens Frednings- og Mindefond er bl.a.
Som man kan se af fondens formål er den rettet mod ikke mindst de der mistede livet og mindet om dem.
De mistede livet for en sag, de aldrig var i tvivl om værdien af, en sag, som vi - der i dag lever i et frit Danmark, er dem yderst taknemmelige for. De kæmpede mod besættelsesmagten, mod samarbejdspolitikken og de kæmpede for et frit demokratisk Danmark. Deres indsats medførte, at vi efter befrielsen og afslutningen af 2. Verdenskrig blev regnet blandt de ”rigtige”.
Modstandsbevægelsen blev benævnt ”Second to none” og deres indsats vaskede Danskens plettede ry rent. Vi er dybt taknemmelige for den indsats, der blev ydet, og Danmark vil altid være dem, der mistede livet, en stor tak skyldig.
Man skulle tro, at med denne krig endte alt ondt, og at vi herefter kunne leve i fordragelighed.
Men kampen for demokratiet og en verden, hvor mennesket frit selv kan træffe sine beslutninger om tro og handling, fortsætter desværre stadig.
Danmark er i dag i krig for disse principper i Irak og Afghanistan.
Og også her mister vi brave danskere. Men ligesom dengang - er nutidens soldater ikke i tvivl om, hvad de gør, at det kan blive med livet som indsats.
De kæmper for det, vi holder så meget af, et frit Danmark i en fri verden, hvor mennesket frit kan tænke, handle og leve uden terror og udemokratisk indgriben.
Vore faldne modstandsfolk, vore faldne nutidige soldater har ikke ofret deres liv forgæves. Vi er dem en stor tak skyldig.
”Æret være deres minde”.
Jeg ønsker alle en rigtig god jul