2006

Kaj Christensen, Tidl. red. af "Modstandskampen 1940-45",

MINDELUNDEN juleaften 2006

Alle os - der er kommet her - denne aften, er kommet for at mindes de mange - mest unge mennesker - der gav deres liv for DANMARK i de fem onde år. De ligger ikke alle begravet her, men det er DANMARKS fornemste mindested og, her vi på mindedage bøjer hovedet i dyb ærbødighed. Mange var ikke hjemme på den højtidsdag, som Julen er i de fleste familier. KRIGSSEJLERNE var ikke hjemme i 5 år. KZ-fangerne var også væk hjemmefra i 2-3 år, og vi der var UNDER JORDEN turde ikke komme hjem, da tyskerne kunne være der for at hente os. Selv var jeg kun væk i 1944 - men det var også slemt.

At det er DANMARKS MINDELUND betyder dog også, at den dækker alle der kæmpede mod Tyskerne oversøisk i fremmede styrker. Det betød, at vi var med - at vi tog vor tørn - også selv om det måtte koste­ - for nogle - det mest betydelige, ja, med livet.

Når vi går rundt her, i Pergolaen, eller ved mindestenen, eller ved henrettelsespladsen forstår vi, hvor mange mennesker der har savnet en søn, en mand, en ven, en kæreste netop på denne aften.

Vi der står her må være taknemmelige for, at vi kan stå her, og kan læse navne på nogle af vores venner, familie. DET er jo derfor vi kan stå her. -- Vi overlevede.

Naive var mange af os - der gennemlevede den tid - vi troede, at når det store RAGNAROK var ovre ville verden blive et meget bedre sted at leve. Bedre, JA. Men med krigene i ex-Jugoslavien, i Irak, i Afghanistan, TERROR i store dele af verden - også i vore nærområder. Men sådan er det ikke gået. Vi har skabt et internationalt forum FN; MEN SELV DETTE KAN IKKE SKABE FRED.

Vi DANMARK, der var afrustet og uden alliancer er nu med i flere og det har - for os betydet - en større sikkerhed.

En SIKKERHED som vi ikke har kendt før. Den sikkerhed betyder så også, at vi må være med nogle af vore væbnede styrker langt fra DANMARK og derfor kan vi forvente, at det også koster liv, som under besættelsen.

Lad os lære af historien - DEM DER IKKE KENDER HISTORIEN MÅ NØDVENDIGVIS SLÅ SIG PA FREMTIDEN - Så vores fornemmeste opgave er at få de unge / børnene til at forstå hvor svært det er at leve i et besat land. Ingen LOVE kunne man regne med, BESÆTTELSES­MAGTEN alene bestemte, man kunne ikke skrive hvad man ville, man kunne ikke telefonere med den sikkerhed at det kun var den man ønskede at tale med der lyttede. Man kunne endog uprovokeret blive arresteret og sat i fængsel eller interneringslejr - eller det værste i KZ-lejr i TYSKLAND.

Krig betragtes - næsten altid som det værste - men at miste FRIHEDEN er for os der var med under besættelsen - DET VÆRSTE. Dette at miste FRIHEDEN skal vi altid være parat til at undgå med alle midler.

De erfaringer vi opnåede MÅ VI LADE GÅ VIDERE TIL NÆSTE GENERATIONER, sådan at disse tilstande med rå, brutal diktatur ikke gentager sig.

Jeg vil slutte med et enkelt vers af Carl Scharnberg:

Kammerat en sidste hilsen

med tak for alt det, du gav.

Vi delte sliddet og slæbet

og ofred og formed krav.

Vi ved, det sker alt for ofte

gerning og navn går i glem,

men de, der ikke er mere

er med os på vejen frem.

I SKAL IKKE BLIVE GLEMT!

En rigtig glædelig JUL!