4. maj 2022 Jacob Trøst

Jacob Trøst, borgmester (K) Bornholms Regionskommune

Mindelunden d. 4. maj 2022

Kære alle,

Tusind tak fordi jeg må komme og holde tale på denne store og mindeværdige dag.

I dag, den 4. maj, er det 77 år siden, at Danmark blev befriet. Det vil sige Danmark undtagen Bornholm.

Født i 1972 og opvokset i en provinsby på Sjælland lærte jeg naturligvis om 2. verdenskrig i skolen, men først senere lærte jeg, hvordan bornholmerne måtte vente på befrielsen et år længere end resten af Danmark, og at de undervejs måtte lide under bombardementer af både Rønne og Nexø.

Den sovjetiske besættelse af Bornholm var dog af en anden karakter end den tyske, og i årene efter, har Rusland og Danmark sammen i respekt mindedes ofre fra begge sider. Den bornholmske frihedskæmper Jens Peter Funch Linds grav er således placeret ganske kort fra monumentet over de sovjetiske soldater på kirkegården i Allinge.

Siden 1893 har arealet her i Mindelunden tilhørt den danske stat. År tilbage blev der opført barakker og bygningsanlæg til det, vi dag kender som Svanemøllens Kaserne.

Den 29. august 1943 overfaldt det tyske militær kasernen i de tidlige morgentimer og det kom til kampe med flere døde soldater til følge. Herefter brugte tyskerne faciliteterne til deres egne tropper.

Efter krigen gik det op for offentligheden, at tyskerne også havde benyttet området som både henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.

Det er historie. Efterhånden som tiden går, har historien det med at blive afløst af nye historier. Jeg spekulerer ofte over, hvor meget 2. verdenskrig fylder for nutidens unge, der i deres opvækst mere end nogensinde før bliver fyldt med indtryk fra medier og sociale platforme. De fleste af vores unge er opvokset i fred og tryghed, og indtil for nylig uden hverken kold eller rigtig krig tæt på.

Jeg skal indrømme, at jeg også ind imellem – da jeg var yngre - spekulerede over, hvorfor historie er vigtig. Det har jeg lært i dag.

Historien har det med at gentage sig, for menneskets natur og instinkter ændrer sig ikke, og det er langt hen ad vejen os mennesker, der påvirker historiens gang. Vi bør lytte til og lære af historien.

Det kan undre, at vi i 2022 stadig har lande og ledere, der ikke overholder Folkeretten. Som ikke respekterer landegrænser, menneskeliv eller demokrati. Som ikke har lært af historien.

Vi har i mange år bevæget os længere og længere væk fra et godt forsvar af Danmark. Holger Danske har sovet trygt og godt i kælderen under Kronborg. Men jeg tror han nu har løftet det ene øjenbryn og skeler til, hvad Danmark gør.

Ruslands invasion af Ukraine minder os uhyggeligt meget om 2. verdenskrig, og at vi ikke kan tage vores demokrati for givet. At der findes ledere uden et moralsk kompas.

Særligt på Bornholm blev det synligt med udstationering af jagerfly og flådefartøjer, der dagligt minder os om krigen lige rundt om hjørnet.

Men det er også i sådanne situationer at helte opstår. Mennesker, der kæmper for hvad de har kært, og dør, om så det gælder. Vi skylder jer den største respekt og ære. Og vi skylder at støtte jer, I jeres kamp for frihed, lige som England støttede vores frihedskæmpere i sin tid.

Disse dage viser mere end nogensinde før, hvor vigtigt det er at have allierede i kampen for, og bevarelsen af, frihed og demokrati.

Det viser også, hvor vigtigt det er, at vi står fast på vores værdier – også når det bliver svært.

Da jeg besluttede at tage til Irak i 2006, sagde min far: Jeg kan godt forstå, at nogen skal gøre det, men hvorfor skal det lige være dig?

Jeg tror mange pårørende til modstandsfolkene under 2. verdenskrig havde de samme bekymringer, men jeg tror også, de var klar over, at her var en sag så vigtig for modstandsfolkene, at de var klar til at yde det ultimative offer. At det var noget, der var større end dem selv. For dem var alternativet værre.

Kære frihedskæmpere – her og i resten af verden – I er forbilleder. Såvel soldater i Ukraine som vores egne soldater, der tager ud i verden for at beskytte freden og friheden.

Vores frihedskæmpere har æren for, at vi i dag kan stå her og tale frit, og selv bestemme over vores liv. Vi viser vores taknemmelighed ved at samles her i Mindelunden.

Af hele hjertet tak for jeres heltemodige indsats for os alle og for demokratiet.

Jacob Trøst

Program_mindelunden 2022.pdf

Uddrag fra Martin Frøland, formand for Kammeraternes Hjælpefond - velkomst til gæsterne:

I dag er vi samlet for at mindes de som under besættelsen gav deres de liv for at Danmark atter kunne blive frit. - - - Vi fejrer befrielsen den 4. maj

Men det viste sig at 4. maj ikke var alles befrielse. Bornholm fik en anden skæbne, med en et år lang Russisk besættelse.

Sidste år - i 2021 - var det 75 år siden, at Russerne drog hjem fra Bornholm, og øen endelig fik sin befrielse.

Det ville vi gerne have markeret her i Mindelunden, men på grund af Corona var det ikke muligt. Det råder vi bod på i år - men ligesom med Bornholms egen befrielse, sker også markeringen af Bornholms befrielse med et års forsinkelse.

Når vi hvert år har stået her i Mindelunden den 4. maj, har vi så glemt at Bornholm fik en anden skæbne? Nej i Mindelunden er Bornholm ikke glemt. På selve stedet hvor jeg står - her på det store gravfelt, er de oprindelige sten Bornholmske sandsten fra Nexø. Og det er ikke en tilfældighed. Og beplantningen omkring det nye krigssejler mindesmærke er Bornholmsk røn.

Så Bornholm har altid været med i Mindelunden og altid været i tankerne, også selvom 4. maj 1945 ikke viste sig at være begyndelsen på friheden for Bornholm, men enden på én besættelse og begyndelsen på en anden.