Om Stalden

Kik indenfor i min loppe- og livsstilsbutik. Gå på opdagelse, kom og lad dig inspirere, opleve og sanse. Her oser af nostalgi og hygge i skøn forening.

Få mod og råd til personlig indretning af boligen i "Stalden" og af haven, i "Gårdspladsen".

I "Klædeskabet" finder du din helt personlige tøjstil.

Min butik ligger centralt placeret midt i Hejls by, og er på ca. 350 m2, fordelt på en udendørsafdeling der bugner af spændende møbler og ting til alt udeliv, og en indendørs afdeling hvor du finder alt hvad hjertet kan begære af smukke ting til sanselig indretning.

Møbler, malerier, gammelt sølvbestik, glas, flasker, porcelæn, køkkenting, bøger, duge, lerskåle, lysestager, vaser, sæber, potter, æggebægre, lamper, sylteglas. Secondhand: tøj, sko, bælter og tørklæder. Fairtrade glas. Tallerkenrækker, kommoder, madonnaer, franske krusifikser, sifoner, filigran, stager, vintage ting, lamme- og rensdyrskind, opsatse og gevirer.

WILLOW TREE

Børneting, "Rustne søm" lige til at spise, og meget meget mere......

Det er en livsstil for mig at finde nye loppefund, møbler, planter, ting og sager til både have- og boligindretning.

Du vil derfor finde nye varer hver uge og butikken er i evig forandring.

Motto: "Alt er til salg, og hvad der ikke er på lager, prøver jeg at skaffe".

Håber, vi ses!

Med venlig staldhilsen

Jette

Hejls Landevej 43, 6094 Hejls

Klik på "Galleri" i menuen.

Billederne er tænkt som inspiration, og det er derfor ikke sikkert, at de viste varer mere er tilgængelige i Stalden.

Nyt i Stalden.

Lækkert 100% økologisk bomuldsgarn i en super kvalitet. 25 forskellige farver i ngl. á 50G.

Kr. 17,50/stk. og 5 stk for kr. 75,-


Salg af second-hand tøj.

Vi tager dit brugte tøj, tasker o.l i kommission, dog højst 21 stk. af gangen.Tøjet skal være rent og nystrøget.

Tøjet kan være i kommission i 3 måneder. Afregning vil være 50% til dig og 50% til butikken. Du kan til hver en tid afhente dine ting og få afregning for det solgte.

OBS! Vi modtager helst ikke tøj o.l om søndagen.

Sælg dine møbler og andet indbo i kommission i Stalden.

Som et helt nyt tiltag har Stalden udvidet butikken med en afdeling udelukkende til kommissionssalg - fra bruger til bruger. Sælg dine gamle ting og møbler og vær med til at bidrage til en bæredygtig fremtid, hvor ting kan få nyt liv hos nye ejere.

Kom blot med dine ting eller møbler - så finder vi sammen en god pris!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev HER

På sporet af Skamling og Hejlsminde

Et naturskønt område med et væld af oplevelser, der rummer kreative steder med arbejdende værksteder, lækre specialbutikker og loppefund.

Følg sporet, se efter flaget og du vil finde os.