Solen begynder at gløde.
Mørket i verden har tabt.
Lad os gå ud for at møde
lyset, Gud lige har skabt.
Små bitte dråber af glæde
hænger i græsset. -
Vi tror det er Guds vilje
at træde ud på den hellige jord.
Fuglesang oppe og nede.
Støj fra en myldrende by.
Store og små gør sig rede.
Dagen er dirrende ny.
Markerne dufter at lykke.
Stråene bølger så småt.
Trods alt det onde og stygge
tror vi at livet er godt.
Her hvor vi står og fornemmer
ømhed for alt som er til,
vågner i kuldskære lemmer
morgenens første: "Jeg vil"!
Her på den dugvåde klode,
Gud i sin glæde har skabt,
vil vi i dag kun det gode.
Mørket i verden har tabt.
Tekst: Lars Busk Sørensen, 1990/1992
Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.
Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.
Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.
Tekst: Niels Brunse – Melodi: Carsten Johs. Mørch