Denne hjemmeside er oprettet som et resultat af en dialog mellem deltagere på et opstartende netværksmøde i "Løkken udvikler sammen" i GVLs klubhus tirsdag d. 23.05.23 fra 08.00 - 10.00.
Der blev efterlyst en samlet oversigt over tilbud gennem hele livet i og omkring Løkken.
For tiden oplever Løkken en stor vækst i både husbyggeri og antallet af borgere i byen. Både yngre familier og ældre seniorer flytter til byen, og på mødet blev der udtrykt et behov for en oversigt beregnet både til aktuelle beboere og potentielle tilflyttere.
For en samlet oversigt over al aktivitet i Løkken henvises til løkkenheleåret.dk, der er oprettet ud fra skelen til kvantitet.
Denne hjemmeside er oprettet ud fra en mere beskrivende tilgang og medtager ikke erhverv og turisme. Beskrivelserne er i høj grad plukket fra aktiviteternes egne hjemmesider og suppleret med egne iagttagelser, oplevelser og fotos.
Det kan være svært at "få det hele med" i en kompleks by, som Løkken er - trods sit beskedne indbyggertal på 1669 på helårsbasis.
Derfor er du som repræsentant for en af kategorierne i denne oversigt meget velkommen til at gøre opmærksom på jeres eksistens, hvis den mangler.
Ligeledes må ændringer i oplysningerne her i oversigten meget gerne oplyses ved at sende de nye og korrekte data til redaktøren, så vi hele tiden har en opdateret hjemmeside. Skriv også hvis du har tilføjelser.
Hvis du har lyst til at få adgang til at redigere informationerne på jeres egen side her i oversigten, meddeler du blot dette til redaktøren. Notér også, hvis du gerne vil deltage i et 2-timers kursus i, hvordan du opdaterer jeres side.
Private fotos
Kortlink nemt at huske til denne side: bit.ly/loekkenlivet