Kontakt
Løkken Miniby findes i Vendsyssels Plantage, Søndergade 46, Løkken.
Åben alle dage 9.00-16.00 (vinter), 8.00-20.00 (sommer)
Løkken Miniby's værksted findes på Egevej 49, Løkken. Åben mandag og torsdag 8.00-12.00
mail@loekkenminiby.dk
Børge Drivsholm: 20788255
Asger Poulsen: 22705628
*******************************************************
Besøg vores hyggelige værksted og se hvordan der bliver arbejdet med bygningen af huse.
I minibyens værksted opføres bl.a. modeller af Løkkens huse anno 1900 af mursten og teglsten i målestok 1:10.
Produktionen af mursten og vingetegl er nu kørt ind i en gennemarbejdet arbejdsproces.
Ved hjælp af en ombygget brændekløver og specialfremstillede matricer presses mursten og tegl ud i de rigtige dimensioner.
De tørrede emner bliver senere brændt hos Volstrup Teglværk sammen med teglværkets øvrige produktion.
På værkstedet produceres alle byggeelementerne til husene så vidt muligt af korrekte materialer og i korrekt målestoksforhold.
Døre og vinduer fremstilles på værkstedet af 2 mm tykke aluminiumsplader, hvori vindues-åbninger og profiler bliver fræset ud.
Vinduer og døre males i de originale farver.
Der monteres ruder og der males gardiner og måske potteplanter, som alt sammen er med til at gøre de små huse spændende og levende at se på.