Traditionen tro afholdes Sankt Hans på den brede sydstrand sønden for molen.
Et tæt samarbejde mellem Løkken Borgerforening og løkken.dk sikrer hvert år, at traditionen videreføres med musik, der starter på Torvet kl. 19.00, fælles marcheren til bålpladsen, en lille koncert ved bålpladsen, en båltale af en almindelig kendt person, midsommervisen og afbrænding af bålet.