I Skovens dybe stille ro
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
I Skovens dybe stille ro
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
Hør! landsbyklokken lyder ned
bebuder aftenfred
småfuglen, før den går til blund
end kvidrer lidt en stund
I mosen kvækker højt en frø
stærkt damper mark og sø
nu klokken tier - aftenens fred
sig stille sænker ned