PERSONDATA.
I Lindvedkoret registreres oplysninger om medlemmerne til forskellige nødvendige og praktiske formål. Registreringen foretages i overensstemmelse med Persondataloven og udgøres alene af data, hvortil der ikke kræves samtykke.
De registrerede oplysninger omfatter for hvert enkelt kormedlem:
- Navn og postadresse til identifikation.
- Telefonnummer og e-mailadresse til kommunikation.
- Fødselsdato til brug ved ansøgninger om kommunale tilskud.
De registrerede oplysninger anvendes kun internt i koret samt i samarbejdet med DOF Paarup Aftenskole. Anden form for offentliggørelse finder ikke sted.
Dataregistreringen vedligeholdes af korets kasserer og anvendes ved kontingentopkrævning, til dannelse af kontaktliste og som administrationsoplysninger til Paarup Aftenskole.
Ved udmeldelse af koret slettes alle medlemmets data.