yngre læge

http://whoamikjeldandersen.blogspot.dk/

Om at

Dronningens Tværgade 46, 2010 - 2016
  • Det er en alvorlig situation at miste bolig, job og karriere, især når det er uforskyldt. Denne hjemmeside er udtryk for, at jeg har forsøgt alt andet uden held, og at min situation har været fuldstændig uholdbar gennem måneder, uden udsigt til forbedring. Var det retfærdigt? Berettiget?
  • Dem, der er skyld i min situation, må finde sig i at blive nævnt på denne hjemmeside, bl.a.:
    • Elisabet Tornberg Hansen, Anette Petri, Finn Zierau, Troels Troelsen, Ulla Brix Tange

Sidste dag i eget hjem. Mit lagerrum.

Mit værelse i fire måneder. Bedre end gaden.

Mit værelse de seneste to måneder. Kælderen bedre.

Dagbog

  • 8. januar 2016
    • "8. Januar 2016: Akut Opdatering: Jeg er netop blevet oplyst om, at kontingentet til Akademikernes A-kasse, samt min husleje (knapt 19.000,00 kr./3 måneder) ikke er overført pga. insufficiente midler. Jeg skriver kun dette for at understrege alvoren i min situation. Jeg er tvunget til hurtigst muligt at kontakte andre myndigheder, for at bibringe midler. Det er vigtigt for mig at det vedlægges også denne sag, til trods for, at I ikke er direkte involveret i dette forhold. Tak"
  • 3. januar 2017
    • Tusinde tak til alle jer, der har skrevet til mig. Jeg vil selvfølgelig svare alle, men jeg har endnu masser af materiale, jeg skal have lagt op først. Jeg er ked af at spamme nogle af jer, og jeg fortjener en bøde for det. Jeg håber alligevel at der er forståelse for, hvor desperat min situation er, og alverdens bøder er bedre end at rådne op. Jeg håber, at jeg får mulighed for at give et indblik i, hvor dårlige Yngre Læger er til at repræsentere deres medlemmer.
  • 4. januar 2017 kl. 08.14
    • Efter Vestegnens Politi (journal nr. 0700-70561-00002-16) brutalt vækkede mig i går, fjernede al elektronik og min mobil, skrev jeg en mail rundt fra en PC på Rødovre bibliotek. Da jeg kom hjem kunne jeg imidlertid intet foretage mig, udover at sidde apatisk og kigge ud i luften. I dag har jeg brugt nogle af de sidste penge på en Nokia Lumina 550, som jeg skriver fra. Uden min normale mobil kan jeg stort set ikke tilgå noget som helst, og jeg kan ikke arbejde videre med hjemmesiden.
  • 4. januar 2017 kl. 08.25
    • Nu kunne jeg aldrig drømme om at videregive fortrolige oplysninger af nogen art, noget sted, men jeg ville benytte mig af min ret til at ytre mig frit indenfor lovens rammer. Jeg er sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger fra min tid på FIUNIT/Glostrup Hospital. Det har jeg IKKE gjort! Hvorfor kigger man ikke i logfilerne på Glostrup Hospital efter min brugernavn KAND0328!! Jeg havde fuld adgang til alt, men min arbejde krævede ikke at jeg slog patienter op og derfor gjorde jeg det heller ikke. Jeg har blot demonstreret at jeg kunne og at det er forkert, når jeg formelt aldrig var ansat på stedet! Det var min Bivejleder, der oprettede Google kalenderen og delte den med gud og hver mand, nogen form for kontrol. Jeg brugte heller aldrig den kalender til noget, men skulle tilmeldes den alligevel. Hvorfor er der ingen, der sigter Bivejlederen for det? Han havde også en genmarkør database stående, som ikke var registreret noget steder, desuden adskillige iMacs, som havde adgang til Internettet, som i sig selv ikke var lovlige at have på Glostrup Hospital og som heller ikke var registreret nogen steder.
  • 4. januar 2017 kl. 08.29
    • De iMacs, der stod i FIUNIT/Glostrup Hospital blev brugt til bla. at processere data fra MR scanninger - indlejret i disse billededata var personidentificerbare og følsomme data, som der blev taget private backups af (ikke af mig), som ikke overholdt dansk lovgivning ift håndtering og opbevaring og som ikke var registreret nogen steder heller. Vi tager om terabytes data. Alt det foregående har jeg fortalt Datatilsynet op flere gange.
  • 4. januar 2017 kl. 08.36
    • Det sidste jeg kan oplyse før politiet sikkert henter mig, er,at jeg ved aktindsigt hos Sundhedsstyrelsen så at Bivejleder (han har et rigtigt navn, han ikke vil stå ved) har indberettet mig til Sundhedsstyrelsen for præcis det jeg er sigtet for (til Enhedschef Anette Petri)! Jeg fik intet at vide. Jeg blev indkaldt til samtale med embedslæge Elisabet Tornberg Hansen, som efter den ene 1,5 time lange samtale (hvor jeg fortalte hende alt det foregående, samt om hendes veninde Professor Merete Osler) erklærede, at jeg var paranoid og skulle indlægges akut på psykiatrisk afdeling og i antipsykotisk behandling. Jeg sidder med aktindsigt papirerne her og alt passer skam.
  • 4. januar 2017 kl. 08.46
    • Da jeg selvfølgelig nægtede det, endte det med at jeg mistede min autorisation som læge og blev udhængt i den såkaldte "gabestok" på Internettet. Der står pudsigt nok INTET i embedslæge Elisabet Tornberg Hansens referat noget om, hvorfor jeg skulle være paranoid eller hvorfor jeg skulle indlægges akut. Igen: jeg har alle papirer foran mig, og iøvrigt giver jeg tilladelse til at alle, der gider kan søge om aktindsigt i min sag hos Sundhedsstyrelsen. Selv om det ikke var berettiget på nogen måde, hvad Elisabet Tornberg Hansen skrev, så skammede jeg mig alligevel. Nu er jeg fuldstændig ligeglad med alt, hvad der har med skam at gøre, idet mine dage som læge er forbi. Jeg har aldrig fået mulighed for at tale min sag, og jeg synes mildest talt det er en fadæse af dimensioner. Hvis jeg skal dømmes som paranoid, så vil jeg have lov til at forklare mig først - hvis man så derefter fortsat synes jeg er paranoid, so be it, det accepterer jeg. Hvis man virkeligt synes at jeg og ikke f.eks. den tidligere bivejleder skal straffes og fængsles (ja det kan ske) så må det være sådan. Det skal dog ikke forhindre mig i at færdiggøre min historie.
  • 4. januar 2017 kl. 08.52
    • Til slut er jeg nød til lige at udtrykke stor skuffelse over de "kolleger", administratorer etc., både dem, der optræder i de dokumenter jeg har fremlagt og dem, der ikke gør, men som er vidende om forholdene, jeg beskriver. Hvor er det ualmindeligt ringe, at I ikke har gjort noget som helst, hvis ikke for min skyld, så for forsøgsdeltagere/patienters skyld.
  • 4. januar 2017 kl. 13.11
    • I det sidste halve år siden jeg blev smidt ud af min lejlighed og måtte flytte ind i kælderrummet i mine forældres rækkehus (og mine ejendele på laget hos Suregaard på Amager), har jeg beviseligt tabt ca. 25 kg og fået målt et diastolisk blodtryk på 117 mmHg. Jeg har ikke måtte foretage mig noget, uden nogen udsigt til at dette mareridt skulle stoppe, har jeg ikke kunne foretage mig andet end at ligge i sengen og se youtube på min Mac. Selv om denne uvished har været til stede i halvandet år, så var det bedre at have sin egen lejlighed. Jeg var i god form dengang, så mon ikke vægttabet er følge af passivitet? Jeg har ihvertfald intet motion kunne dyrke det sidste halve år, fra ganske lidt styrketræning. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvad der berettiger et samfund i at behandle dets befolkning så usandsynligt usselt. Det er jo regelret tortur. Jeg HAR aldrig fejlbehandlet nogen patienter og da faget har været selve formålet med mit liv, har jeg brugt det meste af min fritid på dygtiggørelse og forskning, og er således blevet faglig stærk. Nu efter halvandet år i et passivt helvede, kan jeg ingenting. Hvem har glæde af det? Når det her er overstået skal jeg væk fra det her syge land, som stempler mig som paranoid uden nogen begrundelse, ødelægger hvad jeg har brugt 15 år på at opbygge og pga. mig indirekte skader min familie. Jeg er virkelig ikke bitter, jeg skal bare væk til et sted hvor jeg kan arbejde og hvor "gestapo" ikke banker en op fra sengen og behandler en som var man et farligt og bevæbnet bandemedlem.
  • 4. januar 2017 kl. 13.18
    • Nå ja, det bedste bliver at komme et sted hen hvor der ikke eksister en så idiotisk og meningsløs lov, som femårsfristen for læger, og hvor dyssociale charlataner, som "bivejlederen" ikke kan determinere resten af ens tilværelse.
  • 4. januar 2017 kl. 13.20
    • Kjeld out
  • 5. januar 2017 kl. 04.08
    • Mens jeg ligger og venter på at politiet kommer og henter mig, vil jeg lige indskyde nogle korte kommentarer: Som jeg har redegjort for på hjemmesiden, så har jeg oplyst de efter min mening ulovlige forhold til stort set alle myndigheder. Jeg nåede ikke at indføre alle kontakter før min Mac blev snuppet, men det er meget let at eftervise, hvad jeg har gjort. Dette har jeg gjort over en toårig periode. Ingen har reageret. Jeg ringede en enkelt gang til politiet 114, som bad mig rette henvendelse til Datatilsynet, hvilket jeg havde gjort allerede. Forventede jeg at politiet gad forholde sig til min henvendelse? Nej, men så havde jeg dog gjort forsøget. Hvorfor betyder det så meget for mig? Fordi manden, jeg arbejdede tæt sammen med i 12 måneder helt åbenlyst ikke kærede sig om hverken ansættelsesforhold, økonomi, administration eller lovlig datahåndtering. Det gjorde jeg derimod, bl.a. læste jeg al lovmaterialet om datahåndtering flere gange og jeg foreslog ligeledes flere gange at vi skulle benytte data management systemer, som jeg dels kendte en del til, som garanterede at vi fulgte ISO 2700 standarterne/HIPAA standarten og som jeg vidste at andre forskergrupper anvendte. Det kom ovenikøbet dertil at jeg arrangerede et endagsophold hos en fremtrædende gruppe på Rigshospitalet, som anvendte et open source og internationalt anderkendt system til håndtering af kliniske forskningsdata. Alt dette kan selvfølgelig dokumenteres, hvis man går op i sådan noget. Den mand, jeg skriver om, er naturlig min daværende bivejleder. Jeg gik op i at man fulgte loven og jeg kunne ikke forsvare den grove forsømmelse af bare basal hæderlig håndtering af patienters og forsøgsdeltageres sygdomsoplysninger
  • 5. januar 2017 kl. 04.16
    • Da bivejleder så pludselig og uden at informere mig om det satte min Ph.d. ansøgning i bero efter min ansættelse som videnskabelig assistent var ophørt, vidste jeg at den var helt gal. Da bivejlederen derudover beskyldte mig for trusler, løb det mig koldt ned af ryggen. Det var aldrig forekommet og derfor kunne han heller ikke bevise det. Det var sådan set også lige meget, for hans løgn virkede tilsyneladende som en plausibel årsag til at han efter ansættelsesophør og blot fem dage efter den telefonsamtale jeg referer på hjemmesiden, fik standset min ansøgning. Igen anede jeg ikke at han havde set den i bero 3. juli. Det fremgår helt åbenlyst af de mails jeg viser på hjemmesiden. Så i dobbelt forstand giver hans løgn ingen mening.
  • 5. januar 2017 kl. 04.26
    • Bivejleders løgn var den direkte årsag til at jeg havde spildt 12 måneders hårdt arbejde på bl.a. protokollen og ansøgningen, havde overskredet femårsfristen for læger og dermed ikke kunne blive speciallæge og naturligvis mistet muligheden for at lave en Ph.d. hvilket altid havde været min store drøm. Uanset hvem jeg kontaktede, var der ingen hjælp at hente og ingen synes at bivejleders handlinger var forkerte. Af alt det kaos og forsømmelser som han var ansvarlig for, var det nemmeste at formidle videre hans datasjusk. Det paradoksale er, at efter to år med mine talrige indberetninger, har ingen - heller ikke Datatilsynet - fundet at nogen overtrædelser har fundet sted. Alligevel er det nu mig, der er sigtet for at udsprede de selv samme oplysninger. Og som tidligere nævnt er det bivejleder selv, der uden min vidende har indberettet mig til Sundhedsstyrelsen for det han beviseligt selv er skyld i. Det må da give anledning til at nogen TÆNKER sig om.
  • 5. januar 2017 kl. 04.52
    • I den aktindsigt jeg modtog fra Sundhedsstyrelsen (med posten, sidder med dokumenterne foran mig) ses det at bivejleder skriver at han indberetter mig på opfordring af Enhedschef Anette Petri. Normal praksis er, at Sundhedsstyrelsens ansatte skriver referater af alle telefoniske henvendelser af den art. Den samtale som bivejleder har haft med Enhedschef Anette Petri er ikke at finde noget steds. Jeg har forlænget anmodet om at få referatet af den samtale udleveret, men det er ikke efterkommet. Sikkert fordi det ikke eksisterer. Hvorfor er den petitesse interessant? Såmænd fordi at min autorisation som læge blev frataget mig kort tid efter bivejleders henvendelse til Anette Petri - af Anette Petri. Det er en meget alvorlig sag at miste sin lægelige autorisation, for dels så udstilles man i gabestokken på Internettet, dels må man selvfølgelig ikke arbejde. Det betyder igen at man ikke har udsigt til en indkomst eller et liv uden for værelset hos ens gamle forældre. Igen var bivejleders henvendelse fuldstændig udokumenteret og igen betyder det ikke så meget, så længe man er dyssocial og charmerende overlæge
  • 5. januar 2017 kl. 11.08
    • I morgen må jeg forsøge at få det her på Facebook på en eller anden måde. Danmark er en parodi på et retssamfund når jeg er nød til det her for at holde mig selv i live.
  • 5. januar 2017 kl. 12.33
    • Mens jeg alligevel ligger her kan jeg kort nævne navnene på de personer jeg snart vil skrive meget mere om: Finn Zierau, Toke Troelstrup (den emotionelt ustabile narcissist), Torsten Bjørn Jacobsen og den kvindelige læge fra City Doctors, som opfører sig som satan selv. Især sidstnævnte kommer man til at høre rigtig meget om.
  • 5. januar 2017 kl. 12.39
    • Mit forhold til læge Kristine Chemnitz bliver også luftet, jeg tror de sms'er vi sendte til hinanden siger alt. Mon ikke også der er nogle optagelser, der snart skal uploades.
  • 5. januar 2017 kl. 12.50
    • Jeg tror også det faciliteter forståelsen for min situation at jeg uploader mine kontooversigter for det foregående halvandet år, mine talrige mails til Lægernes Pensionsbank, alle mails til div. myndigheder og især Yngre Læger. Da jeg har lidt ubeskriveligt meget så længe og nu virkeligt intet har tilbage, kan jeg godt moralsk forsvare at uploade optagelser af de svin, der har smadret mit liv.
  • 6. januar 2017 kl. 03.43
    • Efter endnu en søvnløs nat, hvor jeg har ligget fuldt påklædt i tilfældet af at det stupide politi igen kommer rendende, skal jeg nu igen forsøge at aflede mig selv fra tankerne om det meningsløse helvede, jeg uforskyldt er havnet i. Uden min Mac er der intet andet at tage sig til end at læse i nogen af de tusinde bøger, der udfylder reol efter reol. Er gået i gang med "Pundik og Krasnik", da jeg altid godt har kunne lide biografier.
  • 6. januar 2017 kl. 03.54
    • Nu skal jeg så undergå en mentalundersøgelse. Det har anklageren fundet på. Det kommer ikke til at ske. Jeg har været udsat for så mange overgreb og modbydeligheder det sidste halvandet år fra psykopater som bivejlederen og min daværende praktiserende læge (fra City Doctors), at jeg ikke frivilligt vil fornedres mere. Det burde være førnævnte, der skulle mentalundersøges, men diagnosen "psykopati" (er ækvivalent til dyssocial og antisocial) er ligetil og eneste behandling her, er psykodynamisk terapi (vel primært i form af kognitiv terapi), således at psykopaten intellektuelt kan trænes til at erkende situationer, hvor vedkommende er i færd med at skade sine omgivelser. Man kan ikke appellere til psykopatens samvittighed eller empati, der det er fraværende. Man må derimod overbevise psykopaten om, det er i han eller hendes egen interesse ikke at ødelægge sine omgivelser.
  • 6. januar 2017 kl. 04.04
    • Der var en periode på ca. tre måneder, hvor jeg var så nedtrykt over min påtvungne situation og omverdens totale ligegyldighed, at jeg havde givet helt op. Jeg ønskede kun at dø. For et par uger siden kom jeg til den konklusion, at selv om jeg irreversibelt har mistet alt andet end livet, og selv om livet er uudholdeligt, så kan jeg aldrig give op. Så langt tilbage jeg kan huske, har formålet med mit liv været, at være læge. Nu er formålet på en relativt sober måde at vise omverdenen hvordan determinerede og modbydelige mennesker, der udelukkende plejer egne, snævre interesser på andres bekostning, i kombination med passivitet og svigt fra omverdenen, kan presse et menneske til et punkt, hvor vedkommende ikke ønsker at leve længere.
  • 6. januar 2017 kl. 04.11
    • Hvis jeg begik selvmord ville bivejlederen og den daværende praktiserende læge fra City Doctors (loven beskytter de to psykopater imod at jeg nævner deres navne) kunne begrunde deres svinske handlinger med at jeg var psykisk syg. Det narrativ ønsker jeg ikke. Jeg er ikke psykisk syg, og selv om jeg er menneskeligt fejlbarlig, så er min situation dybest set ikke selvforskyldt, men derimod et grundlæggende rasks menneskes naturlige reaktion på en række helt uoverskuelige, negative begivenheder.
  • 6. januar 2017 kl. 04.29
    • At min psykiske tilstand skulle kunne begrunde en mentalundersøgelse er tåbeligt. Enhver psykiater kan læse, hvad jeg har skrevet gennem de sidste uger på min hjemmeside og her på min blog. Jeg vil udføre en lille, improviseret psykologisk test. Uden forberedelse, uden hjælpemidler og på tid, vil jeg forsøge at begrunde, hvorfor forskellige svære psykiatriske tilstande ville umuliggøre, at jeg kunne udføre selv samme test. Altså på samme tid både en mere abstrakt og konkret begrundelse for, at en mentalundersøgelse er tåbelig. Tiden er fra starten af næste indlæg til starten af næste indlæg igen. Jeg skriver på min Nokia Lumina, som er det eneste elektroniske udstyr jeg har.
  • 6. januar 2017 kl. 04.42
    • Jeg vil gennemgå følgende svære psykiatriske tilstande: 1. Psykose, akut forbigående, skizofreniform, kronisk langvarig. 2. Skizoaffektiv tilstand. 3. Bipolar tilstand. 4. Mani. 5. Depression. Der er desuden de organiske ætiologier (konginitte, f.eks. oligofreni, div. uspecificerede udviklingsforstyrelser og medfødte syndromer, såsom Downs Syndrom, Klinefelters Syndrom etc, de erhvervede, såsom forskellige demensformer, vaskulær demens, frontotemporal demens, Alzheimers demens, misbrugsrelaterede psykiatriske tilstande, herunder polyfarmaci, alkoholrelaterede såsom Wernicke Korsakof psykose, central pontin myelinolyse, alverdens akutte intoksikationer og abstinenstilstande. Endelig selvfølgelig en meget lang liste af somatiske tilstande med affektion af psyken, især neurologiske lidelser, men også endokrinologiske og hepatiske lidelser/sygdomme. For mit overbliks skyld deler jeg posten op i flere dele. Jeg vil koncentrere mig om de mere specifikt psykiatriske tilstande.
  • 6. januar 2017 kl. 04.56
    • Lortetelefon. Så mistede jeg psykoseafsnittet. Forsøger igen.
  • 6. januar 2017 kl. 05.01
    • Ad 1. Psykoser under ét. Præger en tekst i form og indhold. Store variationer i sværhedsgrad, teksten kan gå fra at bryde alle strukturelle konventioner og med et indhold, der er så bizart at det er uforståeligt, til at være formfuldendt og med blot subtile tegn på en defekt realitetsopfattelse i indholdet.
  • 6. januar 2017 kl. 05.17
    • Form: mere konkret kan ses skrift, der nærmest danner mønstre på papirer, eller skriften kan gå vertikal, på skrå, i en cirkel eller i tilfældige, varierende retninger. Ord og sætninger kan optræde repetitativt, længden af teksten er måske usædvanlig lang, tegnsætning er fraværende, mangelfuld, eller tilsyneladende arbitrær. Grammatikken kan være påvirket på alle mulige måder. De enkelte bogstaver kan sikkert også være abnorme og måske ligne små uforståelige kruseduller. Måske bærer håndskriften præg af at være skrevet i en agiteret tilstand. Indholdet kan være mere eller mindre indføleligt og meningsfuldt. Det vil bære præg af vrangforestillinger, som kan være fuldstændigt bizare eller måske blot diskret suspekte, med f.eks. en sær form for perseverering. Neologismer eller ordnydannelser kan forekomme, privat logik ligeledes. Da de kognitive evner læderes i takt med psykosens varighed, vil det give sig udslag i ringere forståelighed af tekster forfattet af den syge over tid
  • 6. januar 2017 kl. 05.28
    • Hvad angår selve indholdet af teksten, afspejles det af typen af vrangforestillinger: persekutoriske/paranoide/"forfølgelsesvanvid", bizare, somatiske, jaloux, nihillistiske osv. De kognitive symptomer ved psykosen er gennemgået ovenfor, hallucinationerne (auditive, visuelle, sensoriske, gustatoriske) kan måske også præge en tekst forfattet af en psykotisk person, de negative symptomer vil måske snarere præsentere sig ved, at den syge slet ikke skriver noget som helst.
  • 6. januar 2017 kl. 05.57
    • Psykose er et fællesbegreb for de tilstande, hvor en person har en akut eller længerevarende tilstand af: defekt realitetstestning (eller virkelighedsopfattelse/realitetssans), vrangforestillinger og hallucinationer (positive symptomer), negative symptomer (social isolation, tilbagetrukkenhed etc.) og kognitive symptomer (i sagens natur vedrørende tankeprocesser, opmærksomhed, koncentration, måske også den sensoriske filtrationsmekanisme går under dette punkt, sprog, hukommelse). Der er forskellige kategoriseringer af psykoser og dertil psykoselignende tilstande. Overordnet set: Akut psykose, kronisk vedvarende psykose og skizofreni. Sidstnævnte kan igen opdeles i: 1. Simpel. 2. Hebefren. To andre typer, jeg ikke pt. kan huske eller allerede har nævnt under vrangforestillingstyper. Katatonisk skizofreni incl. flexibilitas cerea? Anyways, typen af skizofreni kan også afspejle sig i en tekst, som er skrevet af en syg. Næste diagnose i ICD-10 "F" kronologi:
    • 2. Den skizoaffektive sindslidelse: en tilstand, der reelt set er sjælden og begrebet måske allerede afskaffet nu. Kort fortalt en skizofreniform tilstand med en betydende affektiv komponent. En manioform eller depressiv. Denne affektive komponent vil afspejle sig i bl.a. det psykomotoriske niveau og typen af vrangforestillinger, som den syge lider af. Således kan depressive/nihilistiske/somatiske vrangforestillinger eller grandiøse/religiøse (førstnævnte kaldet "storhedsvandvid", begge SOM JEG GLEMTE AT NÆVNE I DET FOREGÅENDE, SATANS). Begge disse poler kan afspelse sig i en tekst i form og indhold. Den depressivt farvede tekst vil måske være kortfattet i form, med korte sætninger, lavt lix-index og med indhold svarende til vrangforestillingerne, f.eks. uindfølelige selvbebredjelser, "det er min skyld 2. verdenskrig fandt sted". Den manioforme variant med "storhedsvanvid", "det er mig, der sørger for at jorden går rundt om solen", eller klassisk, "jeg er Napoleon", eller klassisk, religiøs, "jeg er jesus".
  • 6. januar 2017 kl. 06.04
    • De mere maniske komponenter vil desuden afspejle sig i en tekst, ved at præge formen med længe sætninger, fravær af tegnsætning, især punktummer, håndskrift præget af den agiterede tilstand, indholdet præget af frie associationer, manglende struktur i afsnit, manglende overblik, gående ud af en tangent, og inkohærens, foruden førnævnte vrangforestillinger.
  • 6. januar 2017 kl. 06.22
    • Så skete der noget med telefonen, som gjorde at jeg mistede mit "Bipolar" afsnit. Irriterende. Holder en kort pause.
  • 6. januar 2017 kl. 06.30
    • Jeg kan ikke huske præcis hvordan ICD-10 hierarkiet er opbygget, hvad angår følgende diagnoser: Bipolar affektiv sindslidelse, F32?, Mani, F31?, Depression, F30? Skizofreni er F20, måske er skizoaffektiv sindslidelse F22, de organiske ætiologier er F00 - F10 og misbrugsdiagnoserne er F10 - F20.
  • 6. januar 2017 kl. 06.40
    • Ad Bipolar affektiv sindslidelse. Tidligere kaldet maniodepressiv sindslidelse, idet tilstanden er karakteriseret ved en cyklus af en faser, én med præg af mani og én med depressivt præg. Som regel dominerer varigheden af den depressive fase. Skiftet mellem de to fænotypiske yderligheder er årsag til betegnelsen bipolar. En tekst forfattet af en person, som lider af bipolar affektiv sindslide, vil primært kunne uddifferentieres fra tekster forfattet af andre psykisk syge ved, at flere tekster over tid bærer præg af den fase vedkommende befinder sig i. Hvad angår de konkrete kendetegn i de forskellige faser er det beskrevet i det ovenstående. Egentlige psykotiske manifestationer forekommer i princippet ikke, omend incidensen.
  • 6. januar 2017 kl. 06.55
    • Hov! Prøver igen: ... incidensen af alkoholmisbrug så vidt jeg husker er karakteristisk høj i denne lidelse, og en sideløbende påvirkning af alkohol (eller abstinens heraf) måske kan imitere psykotiske manifestationer. Ad mani Igen er symptomerne og manifestationerne af denne lidelse i en tekst skrevet af en person, der lider af denne lidelse beskrevet tidligere. Det samme kan siges i forhold til depression. Det føler kort fortalt om at udelukke psykose, en medfødt lidelse, en organisk årsag eller ætiologi, misbrug og resten af de tilstande, der er højere rangerende i diagnose hierarkiet først. For mani og depressions vedkommende skal man derefter påvise en markant affektiv komponent, og sikre sig at denne er unipolar, dvs. går fra et patologisk niveau op til en normal tilstand, forbliver patologisk, eller veksler i intensitet inden for det pågældende spektrum. Depression og mani må aldrig afløse hinanden.
  • 6. januar 2017 kl. 07.07
    • Nu har jeg i min lille test, udelukkende efter hukommelsen, uden brug af hjælpemidler og skrevet på min Nokia Lumina, både på et konkret og et mere abstrakt plan argumenteret for, hvorfor det er et tåbeligt og ydmygende overgreb at udsætte mig for en mentalundersøgelse. Jeg har ikke åbnet en lærebog i psykiatri i seks år. På den ene side er jeg bedøvende ligeglad med hvilke overgreb a la "gøgereden" man udsætter mig for. På den anden side er det helt nødvendigt for min egen overlevelse at alle og enhver på et tidspunkt kan se, at der faktisk VAR tale om overgreb. Det siger alt om det elendige danske samfund, at alt hvad jeg har været igennem, kunne have været undgået. Jeg er nød til at gentage: alt det jeg skriver og har lagt op på hjemmesiden er sandt, jeg har aldrig manipuleret på noget og der er dækning for det hele. Bl.a. på den Mac politiet tog. Gør mig den tjeneste at printe denne tekst ud. Evt. et skærmudprint til en PDF fil. Del alt hvad jeg har skrevet med andre, dels linket til min hjemmeside til flest muligt. Så et jeg dig taknemmelig. Jeg er fuldstændig alene om denne her skueproces. Venligst læge Kjeld Andersen
  • 6. januar 2017 kl. 07.25
    • Ved gennemlæsning kan jeg se, at jeg har har misset enkelte ord her og der, som autokorrekturen har ændret til noget forkert..
  • 6. januar 2017 kl. 12.54
    • Så blev jeg færdig med "Krasnik & Pundik og resten af verden". Virkelig interessant. I morgen går jeg igang med Pundiks erindringer.
  • 6. januar 2017 kl. 13.08
    • Hvis "Vestegnens finest" ikke har været forbi inden i morgen, skriver jeg også lidt om baggrunden for daværende egen læges tvangsindlæggelse af mig den 3. juni i år, hvorfor det var fuldstændig uberettiget, om den hurtige udskrivelse igen, om fraværet af antipsykotisk behandling, om fraværet af psykose hos mig (jeg er ikke og har aldrig været psykotisk eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed), om by - og landsretten der alligevel godkendte den fuldstændig ubegrundede tvangsindlæggelse og om daværende egen læges nuværende "forfølgelse" og anklager mod mig. Jeg kunne bruge timer på at tilbagevise hendes helt åbentlyse overgreb imod mig - og det kommer jeg i meget høj grad også til.
  • 6. januar 2017 kl. 13.29
    • Den kyniske psykopat, som hun er, tog fejl. At hun nu anklager mig for noget, der i de flestes ører er helt forrykt, vender jeg også tilbage til. Tro ikke på mig, tro på andre lægers udsagn, tro på realiteterne og simpel sund fornuft. Det ville naturligvis være lettere at forsvare alle de modbydeligheder jeg har stået model til med, at det var min egen skyld, fordi jeg er psykotisk, men det er selvfølgelig ikke tilfældet og det kommer i sidste ende til at ramme hende selv som en boomerang. Alt det svineri, hun nu er skyld i at min familie og jeg rammes af, kommer i sidste ende tilbage til hende selv. Allerede nu må det for de fleste læger og psykiatere være ganske klart, at hendes diagnose var helt og aldeles forkert og at en mentalundersøgelse er vanvittigt at kræve, at jeg skal deltage i. Det er ikke for at være på tværs eller fordi jeg frygter resultatet af en sådan undersøgelse - jeg kan bare ikke mere og jeg vil heller ikke mere. En undersøgelse vil vise at jeg intet fejler, og jeg har alligevel mistet alt, så nej. At hun, som tidligere nævnt, måske selv burde mentalundersøges er en anden sag. Udover at den sikkert vil påvise, at hun er svært personlighedsforstyrret, hvilke dog er tydeligt for enhver, der sætter sig ind i min situation.
  • 6. januar 2017 kl. 13.51
    • Nu vil jeg forsøge at sove, fuld påklædt, så det ikke er så ydmygende som sidst jeg blev vækket af politiet. At de ikke bare ringer først, forstår jeg ikke. Jeg har siden deres ransagning være hjemme hele tiden, og hvis jeg var skyldig i noget som helst ville jeg da forlænget være stukket af. Men jeg er ikke skyldig, så jeg bliver. Politiet frafalder ikke sigtelsen uanset hvad jeg gør. Det er jeg klar over. Hvis politiet troede jeg ville flygte, så ville de da varetægtsfængsle mig med det samme, skulle man tro. Det var særdeles ubehageligt sidst de kom uanmeldt, og det er tåbeligt at tro at jeg skulle flygte, hvis de ringede i forvejen. Hvis jeg ville flygte havde jeg gjort det forlænget. Noget andet, der undrer mig er, hvorfor jeg på den ene side er beskyldt for noget, der er så alvorligt at man vælger at møde op tre mand høj, være virkelig grove og aggressive, iføre sig f.....g latexhandsker, tage al elektronik jeg overhoved har, give min gamle far et kæmpe chok - og så bare gå med det hele igen uden at anholde mig. Jeg spurgte Arne (lederen) om jeg måtte pakke en lille taske med tandbørste osv og tage med i fængsel, hvortil han svarede: "hvem har sagt du er anholdt?". Det hele var mystisk og uanstændigt.
  • 6. januar 2017 kl. 17.34
    • Det er ulideligt i en grad, jeg næsten ikke kan holde ud længere. Det er et fængsel at bo i et lille værelse hos mine forældre. Det er et forbandet mareridt. Det er nød til at stoppe
  • 6. januar 2017 kl. 17.39
    • Jeg kan virkeligt ikke mere
  • 7. januar 2017 kl. 12.27
    • Det var ulideligt i nat. Indespærret på det her lille værelse, uden anden mulighed end at ligge og vente på politiet dukkede op. Der gjorde de forleden, men ikke i nat. På et eller andet tidspunkt kommer gestapo igen. Om de dukker op efter mørkets frembrud, mens de fleste ligger og sover, er måske en form for diskretion. Men den ubehagelige måde de kom på sidst var dog den værst tænkelige. Mon fjolserne er klar over at de er spændt for en dyssocial overlæges vogn? Sikkert ikke, og de er så autoritetstro at en overlæge per definition altid trumpet en yngre læge. Sådan er det vel bare. Læste en mail fra Datatilsynet fra i forgårs. Her skriver en af de uduelige bureaukrater, som jeg har citeret på hjemmesiden, at hun har forsøgt at ringe til mig. Jeg svarede, at hvis politiet ikke havde beslaglagt min telefon forinden, så kunne jeg have besvaret hendes opkald. Jeg skrev at jeg aldrig vil kontakte Datatilsynet igen. Danmark har præcis det Datatilsyn, det fortjener. Det giver mental ro aldrig at skulle være frustreret over den nyttesløse institution igen. Det morsomme er, at de medarbejdere jeg har været i kontakt med fra Datatilsynet alle har været jurister - skift dog nogle af dem ud med folk, der faktisk har en IT relevant uddannelse, såsom ingeniører eller dataloger. Aldrig mere Datatilsyn herfra!
  • 7. januar 2017 kl. 14.52
    • For the record: Jeg bad endnu engang Datatilsynet om at sende mig en fuld aktindsigt til min E-boks i min svarmail i dag. Det er klart at den er forudsætningen for, at jeg aldrig nogensinde henvender til dem igen. De vil prøve at undslå sig at efterkomme den med henvisning til undtagelse fra offentlighedsloven eller sige min forespørgsel ikke kan efterkommes pga. omfanget, eller lignende bullshit. Hvorfor? Fordi de selvfølgelig ikke har registreret flertallet af mine henvendelser. Og jeg har dokumenteret dem alle.
  • 7. januar 2017 kl. 14.55
    • Pointen er netop at kunne påvise, at Datatilsynet groft har forsømt deres forpligtelser.
  • 7. januar 2017 kl. 14.58
    • I dag er jeg dødtræt og er ligeglad med om politiet dukker op. Nok usandsynligt en lørdag nat. Sikkert først på mandag.
  • 8. januar 2017 kl. 03.08
    • Hvis man ikke har lov til at være rasende, polemisk og bande, når man uforskyldt har mistet: retten til at blive speciallæge, en ph.d., sin bil, sin formue, sidste mulighed for en karriere i form af en introduktionsstilling i onkologi, sit fag, sin autorisation som læge, sit faglige og sociale netværk, sin bolig og nu også sin frihed - hvornår har man så?
  • 8. januar 2017 kl. 03.24
    • Når de myndigheder, der repræsenterer et land vedtager en meningsløs og unødvendig lov, der uberettiget fratager mig muligheden for at blive speciallæge, blåstempler en uberettiget de facto fyring fra Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, blåstempler alt det svineri, der foregik på Glostrup Hospital, FIUNIT/Klinisk Fysiologisk Afdeling, ignorerer daværende bivejleders snyd, lovbrud og løgne, accepterer embedslæge Elisabet Tornberg Hansens justitsmord af mig, en åbentlys ubegrundet omend kortvarig tvangsindlæggelse af mig, synes det er fint med halvandet års ulidelig isolation, samtidig med at jeg helt utvetydigt sættes på gaden, og senest skider på enhver form for retssikkerhed i form af de åbentlyse falske anklager og politiets ulækre overgreb. Når det sker, som i mit tilfælde, så udvikler man et had til de myndigheder og det land, som de repræsenterer. Når jeg realistisk set er blevet så udhængt, blameret og dehumaniserer, som tilfældet er, så har jeg tabt uanset hvad end der sker. Så er der kun en af to muligheder tilbage: at dø eller at lade sig landsforvise frivilligt. Jeg vælger sidstnævnte mulighed. Jeg vil hellere dø i udlandet end at leve i Danmark. Kjeld Andersen.
  • 8. januar 2017 kl. 03.26
    • For en god ordens skyld skal jeg nævne, at samtlige indlæg er skrevet af mig, de to forrige i dag, den 8. januar 2016, Rødovre. Kjeld Andersen
  • 8. januar 2017 kl. 03.35
    • I øvrigt er det lykkedes mig at gemme samtlige indlæg samt udprinte hele min hjemmeside som pdf-filer. I morgen, den 9. januar 2017 (opdagede en lille fejl i sidste kommentar, nemlig årstallet som bekendt er 2017 og ikke 2016 - når tidsbegrebet i halvandet år har været sekundært, skal man lige tænke sig ekstra godt om) sender jeg alt dette til samtlige af de modtagere, som jeg tidligere har mailet linket til min hjemmeside til; adskillige tusinder i alt, lige fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet til regions- og folketingspolitikere, diverse myndigheder, Rigshospitalets ledelse, Onkologisk Afd. mv. Når dette her er overstået, og før jeg smutter væk, er det planen at tusinder flere skal modtage mine mails. Flere medier har allerede fået en mail fra mig, og både på researchgate.com og på LinkedIn.com har jeg postet linket til hjemmesiden. Kjeld Andersen.
  • 8. januar 2017 kl. 10.55
    • Færdig med Martin Krasniks selvbiografi. Gået i gang med Peter Øvigs BZ. Så har jeg også noget at tale med politiet om, når de kommer og henter mig. A propos politiet, så opdagede jeg idag, da jeg ryddede op (så næste ransagning går hurtigere), at de IKKE havde taget min Raspberry Pi med - på trods af, at jeg spontant mindede dem om at de havde overset den! Der er altså tale om en fuld funktionsdygtig computer. Nu har jeg gjort dem opmærksomme på den én gang, så jeg gider ikke insistere på at de skal komme og afhente den. Omvendt tør jeg heller ikke bruge den, så nu står den bare til de kommer igen. Det virker mystisk, at de er ligeglade med den, for hvis man fjerner al anden elektronik, så er det alvor. Og så alligevel ikke..


  • 8. januar 2017 kl. 11.08
    • Det er tragisk nok ikke første gang at Vestegnens Politi de facto justitsmyrder. En bekendt blev for et par år siden anklaget for noget vedkommende ikke havde gjort. Vestegnens Politi sørgede for ay varetægtsfængsle ham i knapt 200 dage pga. deres efterforskning. Min bekendte blev fuldstændig frikendt. Men pga. forløbet mistede vedkommende alt, incl. sit job. Jeg skal vist snart høre, om jeg må fortælle vedkommendes historie også. Jeg tror ikke det er førnævnte politis "menige" betjente den er gal med. Det virker som om, at der er efterforskerne og lederne, der med hovedet under armen farer ud og smadrer uskyldige borgeres lov. Hvis der er en man ikke kan lide, skal man åbenbart bare anklage vedkommende for noget, der er opdigtet til Vestegnens Politi - så skal de nok sørge for at straffe vedkommende, selv om han eller hun er uskyldig. Hvis en offentlig myndighed har set sig sur på en, så føler det samme; Vestegnens Politi farer ud, uden selv at tænke sig en lille smule om. Det virker som om at denne politiafdeling ikke er borgernes politi og beskytter, men snarere magthavernes og myndighedernes ukritiske og uselvstændige magtredskab.
  • 8. januar 2017 kl. 11.10
    • Uskyldige borgers LIV, ikke "lov", my bad..
  • 8. januar 2017 kl. 11.14
    • Jeg glæder mig til at komme væk, når dette er overstået. Så kan jeg i ro og mag begynde at skrive om det mareridt, jeg er havnet i. Heldigvis og desværre husker jeg ALT. Alle nævnt, ingen glemt.
  • 9. januar 2017 kl. 06.09
    • Ingen eller de færreste voksne mennesker i Danmark kan fungere i hverdagen uden en telefon. Ikke bare selve telefonen, men også ens sædvanlige nummer. Da Vestegnens Hippoerne ikke har sagt eller skrevet til mig, at jeg ikke må forsøge at generhverve mit sædvanlige tlf. nummer, var jeg oppe i Telia forretningen og sige følgende: "jeg har mistet min telefon" og "politiet ved det godt". Fortalte intet yderligere. Fik et nyt sim-kort med mit gamle nummer, 23 80 08 85, udleveret uden videre. Det virker helt absurd, især det, der fandt sted i sidste uge med ransagning.
  • 9. januar 2017 kl. 06.15
    • Jeg er i det foregående halvanet år ikke blevet behandlet som et menneske. Lige så utroligt det lyder, lige så sandt er det. Jeg mangler ord for hvor afskyelig den dehumanisering jeg er udsat for er. Det er yderst sjældent at et velfungerende menneske f.eks. bliver smidt på gaden. Hvis jeg ikke kunne bo i en klaustrofobisk værelse hos mine forældre, havde jeg næppe andet valg end at bo på gaden. Folk ville være, og har været, totalt ligeglade. Det er så grotesk, at det kunne ske. Det er derfor jeg siden dag ét har skrevet tekster som denne, fotograferet og optaget videosekvenser, hvor jeg fortæller om mine vilkår. Jeg var fra starten klar over, at ingen ville tro på mig i modsat fald. Nu er jeg så blevet klar over at ingen tror på mig alligevel.
  • 9. januar 2017 kl. 07.47
    • I øvrigt: ved ransagningen forleden, før Gestapo aka Vestegnens Politi brutalt vækkede mig, havde de tre betjente intimideret og truet min far til at oplyse passwordet til hans gamle og ubrugelige laptop. Det var ligegyldigt for politiet at jeg aldrig havde anvendt den computer og at det udelukkende var min far der brugte og også ejede den. Efter politiets trusler, tog en af betjentene en USB nøgle og isatte den i computeren. Tilsyneladende kopierede betjenten ale filer over på denne USB. Igen bliver jeg nødt til at sige: føj for satan, hvor er det ulækker og retsstridig opførsel af Vestegnens Politi. Det unødvendige svineri kommer jeg også til at reflektere over ved en senere lejlighed.
  • 9. januar 2017 kl. 08.08
    • Har netop modtaget en sms om, at jeg har modtaget digital post fra Datatilsynet. Dejligt at jeg ikke behøver at forholde mig til den. Læser den om et par måneder, eller som Datatilsynet selv, om et par år.
  • 9. januar 2017 kl. 08.12
    • PS: Det er ganske vidst svært for mig at koncentrere mig om særligt meget andet end den stupide sigtelse, der hænger over mit hovede på tilsyneladende ubestemt tid - men når dette her er overstået, så glæder jeg mig til at fordybe mig i min fars PC og undersøge om the po po også har installeret noget spændende software på den. Det er vigtigt at have noget at se frem til.
  • 9. januar 2017 kl. 09.25
    • Holder en lille pause fra læsningen af BZ - et familiedrama, af Peter Øvig Knudsen. Er nået til side 385, men det er også en letlæselig bog. Så snart jeg ikke er helt fordybet i noget, så som læsning, tænker jeg ustandseligt på det, som kommer til at ske; jeg ved, det kommer til at være livsomvæltende ubehageligt, uanset udfaldet, men jeg ved ikke præcis hvad, det er ig jeg aner ikke hvornår, det finder sted. Som erfaret kan politiet komme hvert øjeblik det skal være, nat eller dag, de kan, som sidst, ydmyge og fornedre mig foran mine skræmte forældre, lægge mig i håndjern og føre mig bort, hvilket kan og vil blive set af alle naboerne.
  • 9. januar 2017 kl. 09.31
    • Jeg er uskyldig og har landets pt. dygtigste forsvarsadvokat. Og hvad så? Selv ikke han, der er i særklasse fænomenal, kan forhindre helt åbenlyst tåbelige anklager, som politiet bruger måneder på at "efterforske", men jeg sidder og rådner op uden håb eller fremtidsudsigter. Politiet kan også bare komme og tage mit computerudstyr, hvilket var det sidste, der gjorde tilværelsen bare marginalt udholdelig. Med andre ord er det en pine uden lige pt. Der sker absolut intet dagen lang. Selv om jeg bliver frikendt (hvilket kommer til at ske på et tidspunkt), er jeg blevet straffet og intet kan nogensinde omgøre det forudgående halvandet års helvede.
  • 9. januar 2017 kl. 09.40
    • Hvis der var tale om en kortere periode af passivitet og isolation, med forudbestemt ophørsdato, kunne jeg sagtens fungere optimalt. Men efter talrige måneder i uvidenhed og med en de facto dødsdom hængende over hovedet, er hvad dag ulidelig og eneste formål er, at få hver dag til at forløbe hurtigst muligt indtil den dag måske kommer, hvor jeg får lov til at være menneske igen. Det er tortur. Især under de øvrige vilkår jeg er underlagt. I morgen må jeg tage på biblioteket, aflevere bøgerne og arbejde på hjemmesiden. Hvis der er bare minimal chance for at finde en eller anden organisation, der kan hjælpe, så nå jeg prøve det også. Jeg har allerede skrevet et par debatindlæg, som jeg også prøver at få indsendt. I det hele taget må et eller andet medie da komme mig til undsætning. Måske. Sikkert ikke. Men jeg har intet andet at klynge mig til, der er sgu ingen, der gør noget for at bedre min situation og det skyldes ikke at jeg ikke har været opsøgende nok!
  • 9. januar 2017 kl. 09.46
    • Den eneste trøst er, at jeg har sikret mig at hjemmesiden aldrig forsvinder. Jeg har så mange mirror sites og backups at det i praksis er umuligt.
  • 9. januar 2017 kl. 15.51
    • Det var så Peter Øvig Knudsens "BZ" bog. Interessant! Den er et glimrende eksempel på, at voldelige bevægelser i Danmark nok skal få deres vilje.. Typisk dansk fænomen.
  • 10. januar 2017 kl. 05.38
    • Var på biblioteket og der fik jeg tilføjet mine blog kommenterer til hjemmesiden. Dog ikke de allerseneste, men det gør jeg i morgen. Lånte også to bøger, Ole Stig Andersens "En PET chefs erindringer" og en biografi om Flemming B. Muus. Det var interessant at læse om PETs metoder i Jacob Scharfs bog om sin tid som PET chef. Især anekdoten om hvordan PET havde held med at udskifte en terrormistænkts PC skærm (der var brugt og ikke helt almindelig) med en identisk som de købte i Den Blå Avis eller lignende. De påførte den indkøbte skærm samme ridser og snavs som den de tog fra den mistænkte og installerede samtidig et kamera i den, så vidt jeg husker. Det havde jeg godt nok ikke fantasi til at forestille mig. Måske Vestegnens Politi skulle læse bogen også? Jeg tænker især på afdelingen for personfarlig kriminalitet..
  • 10. januar 2017 kl. 05.41
    • Ikke fordi det ville have betydet noget som helst i mit tilfælde, da jeg ikke har foretaget mig noget ulovligt, men det ville da give et indtryk af, at de var professionelle. Det var vist ikke særligt professionelt at tage alt mit IT grej, men undlade den computer, jeg selv uopfordret gjorde dem opmærksom på, at de havde glemt
  • 10. januar 2017 kl. 05.46
    • MAO: Politiet sikrede sig ikke alt fysisk bevismateriale. De spurgte ikke engang, om jeg mon havde data lagret i "skyen". Tænk hvis jeg havde mindst lige så meget data liggende hostet af Google, Amazon etc.? Jeg havde måske (helt legal) tonsvis af data liggende i en Amazon S3 bucket i Tokyo Region? Måske med en tilsvarende i Brasilien som redundans?
  • 10. januar 2017 kl. 05.50
    • For er par minutter siden ringede min far til Vestegnens Politi for at klage over, at han blev truet til at give adgang til at politiet kunne kopiere alle hans private dokumenter over på en USB, som de tog med. På trods af, at jeg aldrig har brugt hans gamle laptop til noget. Det hjalp selvfølgelig ikke. Danmark som retstat er en joke.
  • 10. januar 2017 kl. 05.51
    • Retsstat
  • 10. januar 2017 kl. 06.00
    • Modtog en en "Post til afhentning" seddel, en "værdiforsendelse" fra Lægeforeningen. Jeg håber, der er tale om 1. Eksklusion af Lægeforeningen. 2. Tilbagebetaling af mit samlede kontingent. Det seneste halvandet år har vist, at jeg ikke kan bruge et medlemskab af Lægeforeningen til noget som helst (samme gæler iøvrigt A-kassemedlemskab). Jeg bor de facto på gaden, men er heldigvis da medlem af Lægeforeningen! Nej vel? Jeg har ikke råd til forsikringer, jeg kan ikke bruge deres kurser eller andre ligegyldige tilbud til noget som helst, men til gengæld har Yngre Læger/Lægeforeningen ikke blot accepteret femårsfristen, de har i mange konkrete tilfælde været ivrige efter af håndhæve den (skal jeg i høj grad dokumentere når jeg får min Mac igen).
  • 10. januar 2017 kl. 06.10
    • Der, der er tale om vedr. forsendelsen fra Lægeforeningen er højest sandsynlig en rykker. Så vidt jeg ved er jeg tilmeldt BS, men har man ingen penge så... Lægeforeningen er det MINDSTE problem jeg har pt., så uanset hvad, der fremgår af deres brev, så 1. Er det af sekundær eller tertiær betydning nu. 2. Vil jeg forholde mig til det, jf. punkt 1. Jeg har Østre Landsrets ord for at jeg er "parnoid psykotisk" (stavefejl intenderet, forklares senere), selv om det helt åbenlyst ikke er eller på noget tidspunkt har været tilfældet. Det er ret nemt at eftervise, but who cares. 2. Sundhedsstyrelsen har frataget mig min autorisation med samme begrundelse, faktisk startede embedslæge Elisabet Tornberg Hansen med denne fejldiagnose. Det kan også nemt påvises at hun vist tog fejl, og jeg sidder med papirerne foran mig, og selvom jeg har klaget til både SST og Sundheds- og Ældreministeriet flere gange, har man beviseligt ikke engang gidet at forholde sig til mine klager. 3. Jeg har en absurd retssag hængende over hovedet. Jeg har intet galt gjort, men det forhindrer mig i alt andet. Så Lægeforeningen? Nej..
  • 10. januar 2017 kl. 06.20
    • Måske er jeg for hård overfor Lægeforeningen? Det kan jo være, at de har sendt mig et kupon-hæfte til Netto?
  • 10. januar 2017 kl. 11.13
    • De eneste faste holdepunkter i min hverdag det forgående halve år, har været ankomstens af naboens hjemmehjælp.
  • 10. januar 2017 kl. 11.18
    • Jeg må hellere ind på lagerrummet i morgen. Da jeg blev smidt ud fra Dronningens Tværgade, stod det klart, at jeg ikke kunne flytte mine møbler og seng med. Dels af pladshensyn, dels af hensyn til vanskeligheden ved alene eller med hjælp fra mine to bedste venner, at flytte så meget inventar, som der var tale om. Der var intet valg, så ud med møbler og seng.
  • 10. januar 2017 kl. 11.23
    • Jeg viste relativt længe at jeg skulle væk, så over tre uger fik jeg kasseret møbler etc. Mine venner hjalp med en hel del, men der var stadig en del tilbage (jf. billedet med påskriften "Yngre Læger" på hjemmesiden). Den del klarede jeg selv. Det var ubeskriveligt ydmygende. Nu har jeg ikke længere råd til lagerrummet og jeg de seneste måneder fået smidt alt "overflødigt" ud. Så nu fylder det resterende ikke så meget, at det ikke kan være i mine forældres krybekælder.
  • 10. januar 2017 kl. 11.41
    • Jeg var engang så optaget af mit fag (nemlig da jeg fik lov at praktisere det) at jeg havde en mindre hobby med at finde gammel, dansk medicinsk litteratur. Måske var det også fordi min morfar studerede medicin, og jeg syntes det var fascinerende at læse i nogle af de samme bøger som ham. Gennem årene fik jeg en ikke ubetydelig samling af meget gammel medicinsk litteratur. Stort set alt sammen fra før 1945 og det meste fra 1830 - 1900. Originale førsteudgaver i rigtig pæn stand, ofte signeret af forfatteren og ofte med en hilsen fra sidstnævnte til den bekendte, der har modtaget bogen. Jeg har også bøger, som jeg ved har været solgt for flere tusinde kroner, men fordi ingen har gidet at betale så meget, siden er blevet væsentligt nedsat, hvorefter jeg har købt dem. I min aktuelle situation har jeg ikke anden mulighed end at skille mig af med alt overflødigt, og det skal glæde mig i morgen at smide al den nær-antikke medicinske litteratur ud. Da lageret ligger på Amager på Laplandsgade (eller Laplandsvej?), er Amager Strandpark i nærheden. Da jeg har haft mine bedste øjeblikke dér i forbindelse med havsvømning, og da det er dyssociale og perfide læger, som min daværende praktiserende læge fra CityDoctors samt den tidligere bivejleder, der mere end nogen andre er skyld i at jeg igennem halvandet år har mistet alt incl. mit fag, så er det eneste rigtige (og vulgær-symbolske) at jeg lodser bøgerne i Øresund. Det kommer til at tage nogle gåture frem og tilbage mellem lager og strand, men det vil være det hele værd.
  • 10. januar 2017 kl. 11.55
    • A propos den forrige bog jeg læste (Peter Øvigs "BZ"), så ville det mest symbolske og aktivistagtige være, at samle alle bøgerne foran Domus Medica og sætte ild til dem. Altså kun bøgerne skal jeg lige understrege. Men BZ-bevægelsen gjorde præcis hvad den ville, og Yngre Læger gør præcis hvad Bent Hansen dikterer, så det bliver et fredelig, ret legalt solo projekt i al ubemærkethed. Hvilket er helt fint for mig.
  • 11. januar 2017 kl. 14.58
    • Min far syntes hans laptop "opførte sig mærkeligt", så jeg kastede et blik på den idag. Jeg havde selvfølgelig i baghovedet at Vestegnens Politi ifm. ransagningen havde opført sig så truende at han loggede ind, da de kommanderede ham til det. Han beskrev overfor mig, at en af efterforskerne havde isat en USB nøgle, hvorefter han havde stået og arbejde på computeren i nogle minutter.
  • 11. januar 2017 kl. 15.07
    • Jeg mener at det var et overgreb, da jeg aldrig havde brugt hans laptop. Havde politiet udhentet data, slettet data, overført data eller en kombination heraf? De fortalte det aldrig. Det var ikke svært, selv for en pc-novice som jeg, at finde ud af meget på få timer. Efter nogle timers arbejde i aften, fandt jeg ud af: 1. Præcis tid, data og varighed for overgrebet. 2. Alle data om hvilken USB nøgle, der var anvendt, herunder forsk. ID, hardware specifikationer, drivers, tid, dato, navn, kapacitet osv. osv.
  • 11. januar 2017 kl. 15.14
    • 3. Hvilke filer, der var eksekveret, hvilke mapper, de var eksekveret fra, hvilke processer, der var initieret, hvilke filer og mapper, der var oprettede på computeren som følge heraf, samt 4. Hvilket program, der var eksekveret primært. Nu er jeg langt fra færdig med arbejdet, det er en tung process at skulle dokumentere alle trin, gemme alle logfiler, tage skærmbilleder mv., og der er sikkert mere at finde. Men pt. ved jeg, at Vestegnens Politi, Afdeling for Personfarlig kriminalitet (WTF! I øvrigt), eksekverede programmet: "ostriage2.exe".
  • 11. januar 2017 kl. 15.27
    • Der er tale om et stykke "forensic software" skrevet af Eric Zimmerman, som har arbejdet - og muligvis forsat arbejder - hos FBI. Jeg tror at der er tale om efterfølgeren til "On Scene Triage" programmet, som er et værktøj som ordensmagten kan anvende på et gerningssted til at ekstrahere alle former for data og metadata fra en computer. Ikke kun data på harddisken, men også data i RAM, dvs. de processer, der er aktive "live" så at sige. Sidstnævnte er en fremhævet feature. Efter man har ekstraheret data, kan man i ro og mag hjemme på stationen analysere data nærmere. Umiddelbart er der noget, der tyder på at der faktisk er installeret en hel del på laptop'en, selv om ostriage2 vist ikke gør det. Enten har jeg misforstået noget (hvilket er meget muligt, eftersom der er utroligt sparsomt med materiale om programmet), eller også er der installerede yderligere programmer.
  • 11. januar 2017 kl. 15.35
    • Der er imidlertid en hel del open source ækvivalenter til ostriage2, så man kan selv prøve hvordan det er at bruge dem. Da jeg intet har at skjule, hellere ikke hvad angår min fars pc, så er jeg mest fortørnet over, at politiet har stjålet oplysninger, der er helt legale at have, men stadig fortrolige; det kunne være dagbøger, mails, finansielle forhold (jeg aner ikke hvilke oplysninger min far har liggende, men selvfølgelig er de helt og aldeles lovlige). Værre er det, hvis politiet har installeret software på laptop'en, der overvåger, registrerer og sender alt, hvad der foregår på laptop'en fremover. Meget kunne tyde på det.
  • 11. januar 2017 kl. 15.41
    • Idet det tilfælde mener jeg, at politiet har iværksat en regelret overvågning, hvilket ransagningskendelsen intet nævnte noget om (af naturlige årsager, men alligevel). Ransagningskendelsen gav kun politiet lov til at ransage mine ejendele, ikke hele husstandens. Politiet BURDE først have spurgt mig, om jeg anvendte andre pc'ere end dem, der fandtes på mit værelse. Så ville jeg i overensstemmelse med sandheden have fortalt, at jeg IKKE havde anvendt min fars laptop. Alternativt SKULLE politiet have skaffet en ransagningskendelse for hele husstanden.
  • 11. januar 2017 kl. 15.48
  • 11. januar 2017 kl. 15.50
  • 11. januar 2017 kl. 15.56
  • 11. januar 2017 kl. 16.02
  • 12. januar 2017 kl. 02.33
    • Endnu en dag i helvede. Intet at foretage sig, intet håb, uvished om alt. Ligger mig til at sove igen. Dem, der er ansvarlige for min ulidelige situation, bør fængsles. Intet menneske bør behandles som usselt som jeg. Jeg kommer mig aldrig over det.
  • 12. januar 2017 kl. 14.23
    • Endnu et eklatant nederlag idag. Uforståeligt at retsstaten beskytter mennesker, der helt objektivt er hhv. kriminelle og begår overgreb. Det forhindrer mig dog ikke i en dag at fortælle hele verden, igen og igen, hvem de to modbydelige personer er, som jeg ikke må nævne på min hjemmeside. Man kan pålægge mig sanktioner og man kan tage min computer og telefon. Men man slipper ikke for på et tidspunkt at blive konfronteret med virkeligheden.
  • 12. januar 2017 kl. 14.28
    • Ole Stig Andersens selvbiografi fik jeg dog afsluttet, og selv om hans tid som chef i PET omfangsmæssigt fyldte en beskeden del af bogen, gjorde det knapt så meget, da hans beskrivelse af forholdene fra hans tid i justitsministeriet var overraskende spændende. Var ikke klar over at der herskede et så rigidt og formaliseret embedsmandshierarki
  • 12. januar 2017 kl. 14.33
    • Desuden var der talrige passager, hvor Ole Stig Andersen reflekterede over mere grundlæggende juridiske forhold, f.eks. anklagemyndighedens og politiets symbiose, og jeg fik også besvaret spørgsmålet om, hvorvidt materiale, der er tilvejebragt ved en ransagning (digitalt f.eks.) skal destrueres efterfølgende.
  • 12. januar 2017 kl. 14.35
    • Og så fik jeg bekræftet at politiet sandsynligvis læser med hér, hvilket jeg også forventede.
  • 13. januar 2017 kl. 06.29
    • Så fik jeg taget mig sammen og åbnet brevet fra Lægeforeningen. Det viste sig blot at være en advarsel om, at man ville lukke min dadlnet-konto, hvis jeg igen udsendte mails til et stort antal modtagere. Det er kun rimeligt og forventeligt. Ligesom det i min optik kun er forventeligt, at et menneske, der er presset på helt eksistentielle områder, til sidst, når alt andet er forsøgt, vil gøre, som jeg gjorde. Det havde ikke overraskende ingen effekt, så nu er der intet, jeg længere aktivt kan foretage mig.
  • 13. januar 2017 kl. 06.37
    • Det er iøvrigt en tom trussel fra Lægeforeningen, da jeg ikke har nogen indtægt længere og helt sikkert aldrig kan få et job som læge igen. Derfor er jeg tvunget til at melde mig ud, fordi jeg dels ikke kan betale kontingentet og dels er nødt til at få et job, der ikke er som læge, og dermed vil jeg ikke kunne følge Lægeforeningens overenskomst. Derfor vil jeg selvfølgelig miste min dadlnet adresse uanset hvad. Og som der rigtigt nok står i brevet, så er dadlnet adressen møntet på lægelige forhold, og jeg er ikke læge, så...
  • 13. januar 2017 kl. 06.45
    • Jeg tror at et godt tidspunkt til udmeldelse af Lægeforeningen er, så snart jeg har lavet en backup af alle mine dadlnet-mails.
  • 13. januar 2017 kl. 07.45
    • Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det må være svært st sætte sig ind i, hvor alvorlig min situation er og har været det i halvandet år. Det er absolut ikke sjovt at miste sin bolig. En Ph.d. Sit job, karriere, retten til at blive speciallæge. Det er en absurd situation at stå i. Hvis jeg ikke gør noget, så sker der heller ikke noget. At der så heller ikke er sket noget allivel er ærgerligt; men det ændrer ikke ved, at jeg ikke vil sidde med hænderne i skødet, og det betyder heller ikke at jeg vil lade hvad der er sket være uimodsagt. Jeg er ikke den eneste, der er udsat for urimelige restriktioner, og hvis min fortælling kan ændre vilkårene i en marginal bedre retning, så er det det hele værd. Det er selvfølgeligt svært ubehageligt for mig, men mon ikke jeg havde indlagt, hvad jeg gør, hvis jeg havde haft et valg?
  • 13. januar 2017 kl. 07.47
    • Indlagt = undladt. Autokorrektur på min Nokia..
  • 13. januar 2017 kl. 10.22
    • Hov, det er måske værd at nævne, at jeg aldrig har misbrugt det til min dadlnet-adresse tilhørende adressekartotek. Jeg har altså på intet tidspunkt udsendt e-mails til modtagere, som var eller er at finde i adressekartoteket. Jeg har ad talrige omgange, til større og mindre grupper modtagere (oftest mindre), sendt e-mails. Mailadresserne er udelukkende fundet på nettet, offentligt tilgængelige og ikke på nogen domæner, der tilhører Lægeforeningen.
  • 13. januar 2017 kl. 10.42
    • Desuden har såvel emnefeltet og teksten i selve e-mailen varieret for hver af de talrige grupper modtagere, og været specifikt forfattet til hver eneste gruppe. Ret skal være ret. Jeg har udelukkende anvendt dadlnet adressen fordi jeg er (snart var) medlem af Lægeforeningen. Jeg kunne teknisk set sende til det samme totale antal modtagere via mindst et par af mine af Lægeforeningen helt uafhængige mailadresser. Jeg har kunne bruge fremgangsmåden fordi jeg har alverdens tid, jeg har ikke hverken brugt eller misbrugt de kontakter som dadlnet adressen giver adgang til, og min fremgangsmåde kan ikke kaldes for spamming. I allerværste senarie, er der tale om en gråzone, og i princippet er den ækvivalent til at sende en enkelt mail med et for modtageren specifik indhold - en mail afsendt ad gangen til et større antal modtagere. Min metode har været ret arbejdskrævende og det er spam ikke. Men at jeg uopfordret har udsendt mails med kritisk, men lødigt, indhold, kan jeg ikke komme uden om. At modtagerne eventuelt har klikket på linket i mine mails, er vel udtryk for at indholdet har vakt en vis interesse. Det har været helt uden risiko at klikke på linket, det har ikke resulteret i malware og jeg har ikke haft nogen som helst økonomisk gevindst ved min mail. Jeg står selvfølgelig på mål for mine handlinger og skulle nogen finde mine mails injurierende, så anlæg helle end gerne en sag mod mig.
  • 13. januar 2017 kl. 10.52
    • Der har ikke været afsendt mails til nogen tilfældige eller udeforstående modtagere. Jeg har manuelt gennemgået samtlige mailadresser, hvilket har været nødvendigt for ikke ved en fejl at sende til specifikke, forkerte modtagere. Jeg har forstået, at jeg ikke må anvende dadlnet adressen til at formidle kritik af Yngre Læger. Men i ramme alvor at kalde det spam, er forkert og udtryk for Lægeforeningens uvidenhed.
  • 13. januar 2017 kl. 11.56
    • At mine mails og min hjemmeside udelukkende skulle omhandle mine private forhold, er misvisende og må være udtryk for, at man ikke engang har kigget på indholdet overfladisk. Jeg bruger, af åbenlyse årsager, mig selv som et eksempel på, hvad konsekvensen er, når en Yngre Læge udsættes for overordnede og formelt ansvarlige lægers svigt og ulovligheder, kombineret med en arbitrær og meningsløs lov, i form af femårsfristen. Sidstnævnte er et VILKÅR for rigtig mange læger, og er man en overlæge, der har et formelt ansvar overfor en Yngre Læge, så er det overlægens PLIGT at være bekendt med de vilkår, der gæler for førstnævnte.
  • 13. januar 2017 kl. 12.05
    • For størstedelen af overlægerne er der selvfølgelig ingen problemer i denne henseende, men jeg har været udsat for ganske få overlæger, som helt åbenlyst har svigtet deres forpligtelser, og efter femårsfristens (fireårsfristen/what ever), så HAR det uforholdsvis enorme konsekvenser for mig. Jeg vil da ikke undskylde, at jeg kæmper for min eksistens. Jeg gad godt høre de overlæger, der er vrede på mig argumentere for, hvorfor de forhold, jeg relativt objektivt redegør for på hjemmesiden, ikke er kritisable og uanstændige, ikke blot overfor deres yngre kolleger, men også overfor patienter og forsøgsdeltagere.
  • 14. januar 2017 kl. 04.03
    • I det sekund embedslægerne Elisabet Tornberg Hansen og Anette Petri fratog mig min autorisation som læge og udstillede mig foran hele verden på Internettet i form af gabestokken - i den sekund blev mine personlige forhold til et offentligt forhold. Årsagen til at jeg fik frataget min autorisation var, at daværende bivejleder privat havde konfereret med Enhedschef Anette Petri, som havde opfordret ham til at kontakte Sundhedsstyrelsen. Det gjorde han og i den sammenhæng fremkom han med adskillige falske anklager imod mig. Ingen af disse meget alvorlige anklager havde hold i virkeligheden og han dokumenterede/bevidste da heller ikke en eneste af dem. Jeg kan til gengæld meget nemt bevise af han var fuld af pis, for jeg sidder med aktindsigten i hånden, hvoraf det fremgår. Det er åbenbart fint at jeg ubegrundet skal udstilles på Internettet, mens det danske retsvæsen beskytter ham fra at jeg berettiget (da jeg kan dokumentere alle mine påstande) kan oplyse og advare omverden imod at engagere sig med ham.
  • 14. januar 2017 kl. 04.11
    • Yngre læger risikerer at få ødelagt deres karriere og fremtid. Forsøgsdeltagere risikerer at deres dybt personlige sygdomsoplysninger kommer ud på Internettet og ejes af Google. Fonde risikerer at deres penge, navn og ry bliver misbrugt. Samarbejdspartnere svigtes og deres tid og kræfter spildes. Selv om Professor Martin Lauritzen ikke direkte er skyld i førnævnte, så kan han ikke komme uden om, at han havde det overordnede ansvar. Han var uden for enhver tvivl hovedvejleder, uagtet at han senere i en mail på en fræk og lakonisk måde tager afstand herfra.
  • 14. januar 2017 kl. 04.24
    • Alt dette vidste Yngre Læger udemærket. For jeg mailede og fortalte det i telefonen til dem. Mere præcis hvem og hvornår er meget let af eftervise. Hvis jeg altså havde min Mac, som politiet stjal. Måske var jeg så forudseende at jeg optog de vigtigste samtaler med ikke bare bivejlederen, men også hovedvejlederen, Yngre Læger, Sundhedsstyrelsen og Lægernes Pensionsbank? Måske kan man høre mig foreslå en konsulent eller en advokat fra Yngre Læger, at hun hørte optagelsen med bivejlederen (hvor han lovede mig forlængelse og ph.d kun fem dage før ansættelsesophør, hvorefter han uden min viden satte en stoper for det), men hvortil hun direkte tager afstand herfra? Det er i sig selv ulovligt og amoralsk at optage personer uden deres samtykke. Men der kan forekomme situationer, hvor det er den absolut ENESTE mulighed for at tilbagevise en løgn. Når det så er en løgn, der har SÅ store negative konsekvenser, som det havde og har for mig, så er jeg ikke i tvivl om, at det som ellers ikke er i orden, nu i allerhøjeste grad er acceptabelt. Faktisk har konsekvenserne for mig været så ubeskriveligt modbydelige, at jeg tusinde gange hellere vil straffes for at have optaget en samtale med bivejleder, hvis det medførte at jeg kunne have undgået den situation jeg nu befinder mig i.
  • 14. januar 2017 kl. 04.43
    • At jeg ikke direkte efter optagelsen i 2014 sendte den til Ekstra Bladet, lagde den ud på Internettet eller lignende, men derimod beviseligt gjorde alt for at anvende indholdet så diskret som muligt, adspurgte Yngre Læger og lavede en delvis transskription af samtalen, viste sig at være et dumt træk - i retrospekt skulle jeg med det samme have offentliggjort samtalen, sendt dem til alle ansatte på Glostrup Hospital og til Ekstra Bladet, BT, Nordea Fonden osv. Først for et par måneder siden sendte jeg optagelsen af bivejleders løgne til Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Sundheds- og Ældreministeriet. Hvorefter bivejleder kontaktede Sundhedsstyrelsen og fik Anette Petri og Elisabet Tornberg Hansen til at fratage mig min autorisation, og senere, pga. af flere løgne fra daværende bivejleder, kom politiet og tog min Mac og installerede spyware på min fars laptop. Bivejleder fik også indført forebud mod at jeg måtte nævne hans navn. Det var en smart træk, for det gjorde han før jeg overvejede at sende samtalen til medierne. Til gengæld kunne jeg kun orientere førnævnte myndigheder, hvis jeg i min mail linkede til samtalen, som så blev uploaded på en hjemmeside, der ikke var ejet af mig og som var offentlig tilgængelig. Det gjorde jeg FØR jeg fik forbud mod at nævne bivejleders navn. Om samtalen foresat ligger på førnævnte site ved jeg ærligtalt ikke. Nu kunne Yngre Læger og førnævnte myndigheder jo have valgt at forholde sig til indholdet af optagelsen, hvad enten de så forkastede den eller godtog den. Det gjorde de imidlertid IKKE. Jeg har selvfølgeligt overholdt bivejleders navneforbud til punkt og prikke. På et tidspunkt udløber det forbud dog og især da jeg på dette tidspunkt befinder mig i et land, hvor myndighederne ikke engang aner hvad Danmark er, ja, så sørger jeg for at ALLE kommer til at forholde sig til den optagne samtale, hvor daværende bivejleder med direkte løgn SMADRER mit liv og min tilværelse. Når ikke myndigheder vil forholde sig til den, så kommer ALLE til at forholde sig til den.
  • 14. januar 2017 kl. 05.13
    • Det kunne jo også være, at jeg i retrospekt også har villet være i stand til at dokumentere, hvorfor f.eks. Yngre Læger ikke ville forholde sig til optagelsen. Det kunne jo have afstedkommet endnu en optagelse af en telefonsamtale? Jeg har stået ved at jeg har optaget den skændsel af en vejledersamtale på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. Det er den samtale, hvor jeg, sammenholdt med de fremlagte mails osv., bliver DISKRIMINERET på baggrund af den uforskyldte overskridelse af femårsfristen (det var bivejleders skyld). Hvis jeg have haft mulighed for at arbejde videre på hjemmesiden, ville jeg have uploaded adskillige mails, en aktindsigt og - hvis jeg da ikke har mistet den - den sidste samtale med Uddannelsesansvarlig Overlæge Ulla Brix Tange. På denne optagelse fortæller overlægen, at hun har talt med samtlige yngre lægekolleger på Onkologisk Afdeling, som sammenstemmende har fortalt hende, at jeg ikke egner mig til specialet. Da jeg havde et godt forhold til mine yngre lægekolleger (fraset Mogens Bernsdorf og senere Kristine Chemnitz), blev jeg meget overrasket og selvfølgelig også ked af det. Derfor kan man på optagelsen høre, at jeg spørger ind til hvem, der har fortalt hende det og om detaljerne ved samtalen med den pågældende yngre lægekollega, der ikke mente, jeg egnede mig til specialet. Det kan Ulla dog ikke. Som i slet ikke. Jeg er sådan set ligeglad med navnene på de pågældende, jeg vil bare have én eneste konkret detalje at vide fra hendes angiveligt mange samtaler. Ulla kan ikke nævne nogen som helst, hun kan ikke med et ord begrunde hvorfor jeg ikke egner mig til specialet og hun kan ikke referere et eneste eksempel fra en yngre lægekollega på, hvorfor jeg ikke egner mig til specialet. Der er simpelthen for ringe. Jeg fik ingen patientklager og fejlbehandlede ingen patienter. Man kan ikke kassere en yngre læge i en introduktionsstilling uden at komme med en rimelig begrundelse. Nå ja, Ulla kunne som det ENESTE nævne følgende: en yngre læge, som ikke arbejdede i klinikken og som jeg have talt med efter et fællesarrangement, havde en far, som jeg tilfældigvis kendte. Det talte vi lidt om. Som min første og eneste samtale med hende. Nu kunne Ulla så referere, at denne yngre læge havde fortalt hende, "at jeg var da meget sjov". Det var det. Der var intet andet, Ulla konkret kunne nævne end det eksempel. Det var godt nok ringe. dén samtale skal alle også have lov til at høre. Jeg skal lige finde den først. Heldigvis ligger samtlige optagelser gemt på mindst tre (nok fem i virkeligheden) forskellige online tjenester, som jeg kan tilgå hvor som helst og når som helst, så held og lykke med at ransage dem. Da jeg for flertallet af disse online tjenester aldrig har betalt noget, da de er gratis, bliver det nok vanskeligt at korrelere mine kreditkontos posteringer med tjenesterne.
  • 14. januar 2017 kl. 05.25
    • Færdiggjorde Ib S. Norgaards og Rie Holdums bøger. Der var interessant at begge bøger omtalte Ole Stig Andersen, og i førstnævnte blev enkelte, konkrete episoder nævnt, som Ole Stig Andersen selv havde beskrevet.
  • 14. januar 2017 kl. 05.27
    • Altså konkrete episoder, hvor kun de to forfattere deltog, men beskrevet udfra hver deres fra hinanden divergerende synsvinkel.
  • 14. januar 2017 kl. 14.15
    • Den situation jeg har befundet mig i i halvandet år, med uvished om helt eksistentielle vilkår, isolation fra alt, daglig desperation og fornedrelse, er der ingen mennesker, der vil kunne holde til - hvorfor tror nogen så alligevel at jeg kan? Det kan jeg heller ikke, ikke meget længere ihvertfald. Når det eneste indhold hver dag i hundredevis af dage har været at gå en lang tur og så ellers vente på at man kunne sove, så er det tortur. Når andre mennesker har fjernet selve formålet med ens liv, og når der ikke er udsigt til nogen bedring, så er det også tortur. Præcis som andre mennesker, der er udsat for tortur, vil jeg forsøge at få torturen til at ophøre. Som jeg tidligere har skrevet, så kan man sammenligne min situation med langsom drukning. Det er ikke "bare" mig, der er galt pp den, alle andre mennesker ville have det på samme måde som jeg. Når nu tilværelsen er så ulidelig - fortsat - så kan det ikke undgås, at der på et tidspunkt indtræder en katastrofe. Mit formål med hjemmesiden er at forklare mig over for omverdenen, før katastrofen indtræder. Jeg vil påstå at de fleste vil kunne forstå det, som uundgåeligt kommer til at ske. Ikke fordi jeg reagerer anderledes end andre mennesker, men netop fordi jeg er et normalt menneske og fordi alle mennesker har en grænse for hvad de kan acceptere. Min situation er ikke opstået pga. en sygdom, den er heller ikke opstået pga. en naturkatastrofe. Min situation er opstået pga. modbydelige mennesker, hvoraf jeg har nævnt de fleste på nær to. Når mennesker har sat mig i en ulidelig situation, så kan mennesker også få mig ud af den ulidelige situation igen. Det er måske det vigtigste budskab med denne hjemmeside. Før katastrofen rammer skal alle vide hvem, der var årsag til den og alle skal vide hvem, der så passivt til. Så snart jeg kan, vil jeg skynde mig væk fra det her syge samfund, så jeg kan få ro til at jeg forhåbentlig når at færdiggøre hjemmesiden, uden ordensmagten kommer rendende.
  • 14. januar 2017 kl. 14.25
    • Under vejs i dette her mareridt har jeg med jævne mellemrum optaget korte filmsekvenser hvor jeg forklarer min aktuelle situation. Desuden har jeg indtalt en slags dagbog. Alt dette skal op på hjemmesiden, uanset for fornedrende der er for mig. E-boks har jeg adgang til og på mandag går jeg på biblioteket, hvor jeg via computere der kan tilgå alle mine henvendelser til Sundhedsstyrelsen. Jeg har selvfølgelig klaget over forløbet her til Sundheds- og Ældreministeriet (til en venlig men uduelig jurist, Celeste Enroth), da der var mulighed for det, men selvfølgelig uden respons. Det og meget mere kommer op snarest.
  • 14. januar 2017 kl. 14.28
    • Udsmidning af mine sidste ejendele fra lagerrummet, opsigelse af lagerrummet og udmeldelse af Yngre Læger/Lægeforeningen står også øverst på listen.
  • 15. januar 2017 kl. 07.06
    • Er netop vågnet kl. 16. Det er noget nær en søvnrekord. Det er godt at dagen er ovre, så fik jeg en pause fra at have det dårligt.
  • 15. januar 2017 kl. 07.40
    • Jeg er for længst holdt op med at tjekke mails. I de foregående halvandet års kamp, har jeg ike modtaget en eneste positiv mail, det har kun været dårlige nyheder, så som afslag på dispensationsansøgninger, meddelelse om at jeg manglede at betale husleje (tak til især embedslæge Elisabet Tornberg Hansen!) og at jeg snart blev smidt ud etc. Da jeg ikke er masochist og da politiet alligevel kommer rendende og "personligt" overbringer mig nyheder, så er der ikke nogen grund til at tjekke noget som helst. Hvert nederlag afleveret per mail, er usædvanligt modbydeligt at modtage.
  • 15. januar 2017 kl. 07.49
    • Den eneste gang jeg i halvandet år har følt bare en tilnærmelsesvis form for håb var, da jeg for et par uger siden tænkte over muligheden for at forlade det her syge land, så jeg kunne få lov til at leve. Ikke bare være passiv tilskuer og offer, men rent faktisk leve. De umennesker, der har foranstaltet mit justitsmord, har nemlig opbygget en fortælling om, at det ikke var noget, jeg ønskede, at jeg ikke var en rigtigt menneske. Den form for dehumanisering jeg har været udsat for, har ellers været forbeholdt Sovjetunionen.
  • 15. januar 2017 kl. 08.00
    • To af de mest vulgære og rasende medløbere var Troels Troelstrup og Finn Zierau. Som rabiesinficerede hunde kastede de sig straks over mig, og de forkastede enhver form for objektivitet i deres nedslagtning. Hvor perfidt og uskønt det var, skal jeg med glæde indvie omverdenen i så snart jeg får min Mac igen. Drev Zinn Zierau privat konsulentvirksomhed i dagtiden fra Gastroenhedens lokaler på Hvidovre Hospital? Misbrugte han derned det offentlige sundhedsvæsens faciliteter, IT-systemer og modtog dobbelthonorar? Det er i høj grad forhold, jeg vil undersøge nærmere. Til forskel fra Finn Zieraus ulækre og uunderbyggede subjektivitet, vil jeg vanen tro dokumentere mine postulater med facts.
  • 15. januar 2017 kl. 08.09
    • Har Overlæge Zinn Zierau iøvrigt monopol eller nær-monopol på at udstede erklæringer for Sundhedsstyrelsen? At han gør det er et faktum, og at han har gjort det fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital i dagtiden er også et faktum, hvilket også gæler at det er konsulentarbejde har i den forbindelse udfører, uden relation til Gastroenheden. Hvis Sundhedsstyrelsen fremsætter en konklusion, som den videregiver til Finn Zierau, der selv skal fremkomme med en konklusion efterfølgende, kunne man da forestille sig, at Finn Zieraus uvildighed var svært utroværdig, qua hans de facto monopol og økonomiske afhængighed af Sundhedsstyrelsen?
  • 15. januar 2017 kl. 08.30
    • Ovenstående forhold har jeg redegjort for meget grundigere, detaljeret og med vedlagt dokumentation overfor Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreninisteriet og selvfølgelig Zinn Zierau selv, uden (forventeligt!) at modtage nogen svar. Et andet forhold, jeg fremlagde overfor Styrelsen og Ministeriet, efter jeg modtog en omfattende aktindsigt fra førstnævnte var, om hvilke KLINISKE kompetencer embedslægerne har. Altså om embedslægerne må og kan udføre klinisk diagnostik og fremsætte kliniske behandlingsplaner, især uden forudgående klinisk undersøgelse, anamneseoptagelse mv, og efter blot en enkelt ikke-klinisk samtale. Og uden klinisk begrundelse overhovedet. Præcis dette forhold er årsagen til, at jeg overfor Styrelsen og Ministeriet anklagede embedslæge Elisabet Tornberg Hansen for magtmisbrug. Man kunne også kalde det for overskridelse af egne kompetencer, grov pligtforsømmelse eller virke langt under faglig standart. Den præcise betegnelse er svær for mig at finde, da jeg ikke er jurist, så jeg synes den mest dækkende er: magtmisbrug. Jeg står naturligvis ved mit udsagn, og jeg gentager det for en god ordens skyld: embedslæge Elisabet Tornberg Hansen er ansvarlig for magtmisbrug. Som tidligere nævnt, så sidder jeg med beviset foran mig, i form af Elisabet Tornberg Hansens eget referat fra den initiale samtale mellem hende og jeg. Det kunne være at hun også skulle få Vestegnens Politi til at konfiskere det referat.
  • 15. januar 2017 kl. 08.49
    • Dette var min allerførste kontakt med Sundhedsstyrelsen, før Finn Zierau blev involveret. Hvis jeg efter denne samtale skulle have gjort som Elisabet Tornberg Hansen dikterede, så skulle jeg have accepteret, uden begrundelse, heller ikke klinisk begrundelse, uden nogen form for undersøgelse, direkte efter min første samtale med hende: 1. lade mig indlægge akut på en psykiatrisk afdeling, for at 2. modtage ANTIPSYKOTISK behandling akut. Det var endt i overgreb a la "Gøgereden". Jeg var meget chokeret efter den samtale. Jeg havde både umiddelbart før og efter samtalen kontakt med venner og bekendte og INGEN af disse, som jeg fortalte om Elisabet Tornberg Hansens barokke overgreb, kunne forstå det. De synes det var lige så absurd som jeg, og ingen mente selvfølgelig at jeg var psykotisk på nogen som helst måde. Jeg fremlagde Elisabet Tornberg Hansens egen vrangforestilling overfor mange venner og bekendte, hvoraf flere var læger, en enkelt var psykiater. Jeg var i daglig kontakt med førnævnte venner og bekendte, og de havde overordentlig god mulighed for at vurdere mig, hvilket de så sandelig også gjorde, for jeg bad dem om det. Der var INGEN af dem, der på noget tidspunkt, hverken før og efter samtalen, opfattede mig som værende andet end NORMAL psykisk. Jeg fungerede helt normalt både før og efter samtalen med den klamme embedslæge, men nu havde hun "sået et frø", og skrevet de første ord i en forkert fortælling.
  • 15. januar 2017 kl. 09.11
    • Da jeg ikke er og aldrig har været psykotisk, har jeg aldrig indtaget nogen former for antipsykotisk medicin. Det er vel rimeligt logisk. Ikke bare datiden gav mig ret, men også nutiden har givet mig ret, så at sige. Der har aldrig været nogen begrundelse for at jeg skulle være psykotisk. Aldrig. Nu skulle man tro at Elisabet Tornberg Hansen kunne indrømme at hun tog alvorligt fejl. Men sådan gik det ikke. Hun har istedet febrilsk forsøgt alle mulige tiltag for at få mig fældet, herunder inddrage skødehunden Finn Zierau. Igen: Ikke bare havde jeg ret dengang; NU er det åbenlyst for enhver, især for alle psykiatere, at jeg SELVFØLGELIG HAR RET I AT JEG IKKE ER ELLER HAR VÆRET PSYKOTISK. Nu må Elisabet Tornberg Hansens løgn og magtmisbrug manes i jorden én gang for alle. Jeg har naturligvis sørget for, for længe siden at konsultere fagkundskaben, der i disse dage indsender en grundig og fyldestgørende erklæring om, at jeg selvfølgelig ikke er psykotisk. Hvis Elisabet Tornberg Hansen er for stædig eller stupid til fortsat at indse hun har et enormt problem, der ikke forsvinder af sig selv, så må Retslægerådet involveres. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at få scannet embedslægens makværk af et referat ind og lægge op på min hjemmeside. Ligesom med samtlige andre dokumenter i min sag. I sidste ende er jeg overbevidst om, at der ikke er nogen i den danske befolkning, der ikke er istand til at indse, at jeg blev udsat for rædselsfuldt magtmisbrug. Hvis jeg var i mindste tvivl om, at jeg havde ret, så havde jeg aldrig skrevet om det hér og jeg havde aldrig lavet den hjemmeside. Jeg udstiller kun mig selv fordi jeg ved at det er prisen for at udstille en række klamme lægers magtmisbrug, overgreb og lovovertrædelser. Kjeld Andersen.
  • 15. januar 2017 kl. 09.16
    • Som tidligere skrevet, så har jeg med mellemrum de sidste halvandet år optaget film- og lydsekvenser af mig selv, så kan enhver idiot selv høre og se, at jeg aldrig var psykotisk eller på anden måde mentalt derangeret. Desværre ligger de fleste på de eksterne harddiske, som politiet tog, men mon ikke jeg kan finde de fleste online?
  • 15. januar 2017 kl. 09.31
    • Måske jeg også var så forudseende at optage flere samtaler med embedslæge Elisabet Tornberg Hansen? Ikke at det ville have haft nogen afgørende betydning, qua hendes egne elendige referater og noter..
  • 15. januar 2017 kl. 12.33
    • I morgen går jeg i gang med at oversætte hjemmesiden til engelsk. Jeg kommer ikke uden om at skulle redegøre for de sidste halvandet års påtvunget ledighed overfor en udenlandsk arbejdsgiver. Til gengæld er jeg sikker på, at man forstår logik, dokumentation og argumenter bedre alle andre steder end i Danmark. Jeg har heller ikke mailet en henvisning til min hjemmeside til de internationale samarbejdspartnere til de korrupte læger, jeg har nævn. Til den forurettede Lægeforening skal jeg skynde mig at nævne at jeg ikke anvender min dadlnet adresse, samt at det næppe gør nogen forskel fra mit perspektiv. Jeg vil bruge resten af mit usle liv på at fortælle hele verden, hvad jeg har været udsat for, hvem der har været ansvarlige for det, og i særdeleshed hvem, der har været vidende til det, men forholdt sig passive. Jeg fortæller hver eneste detalje, fraset kun lige nøjagtigt det, jeg ikke må. Jeg fortæller naturligvis at dansk lov beskytter læger, der begår overgreb og ulovligheder og fremlægger al dokumentationen herfor. Jeg transskriberer samtlige optagelser og oversætter dem til engelsk. Alle skal advares imod at samarbejde med de perfide mennesker, deres forsøgsdeltagere skal have at vide, at deres sygdomsoplysninger haver hos Google, som videresælger dem, og det samme skal deres patienter have at vide. Jeg tænker især på Metropolit kohorte deltagerne. Så skal jeg fortælle og pedantisk dokumentere alle de gange jeg har informeret myndighederne om overtrædelserne og at sidstnævnte har ignoreret samtlige henvendelser.
  • 15. januar 2017 kl. 12.41
    • Sundhedsstyrelsen kan være lykkelig for at den fik fuppet politiet til at tage min Mac og harddiske, hvor en hel del af den dokumentation jeg omtaler ligger. Desværre må Styrelsen forberede sig på at lykken snart falmer, når jeg får tilgået mine online konti. Ikke fordi der ligger ulovligt materiale af nogen art der, men udelukkende materiale, der kompromitter Sundhedsstyrelsen mfl.
  • 15. januar 2017 kl. 12.49
    • Der er endnu ikke én eneste, der rent faktisk har forholdt sig til, hvad jeg har overdraget. Som jeg tidligere har nævnt, så skal myndighederne forholde sig til borgernes henvendelser. Havde de blot gjort det i mit tilfælde og dernæst forkastet min henvendelse, så havde jeg respekteret det. I det tilfælde havde jeg været kværulant, hvis jeg alligevel havde genhenvendt mig. Indtil man forholder sig seriøst til mig, bliver jeg ved.
  • 16. januar 2017 kl. 13.12
    • Begyndt at styrketræne igen. Efter at have tabt næsten 25 kg i løbet af de foregående seks måneders apati er det på tide at blive fit igen. Kan bruge hele dagen på intermitterende træning og..arbejde...
  • 16. januar 2017 kl. 13.54
    • Er glad for at jeg aldrig rigtigt oplevede noget af det, som gør livet værd at leve. Det hele var en lang kamp, som blev afløst af endnu en lang kamp uden udsigt til at få en ende og uden noget positivt resultat af anstrengelserne. Det er svært at skulle redefinere ens tilværelse, især når det er til det værre og især når det skyldes konkrete menneskers onde handlinger.
  • 16. januar 2017 kl. 13.59
    • Jeg tror på, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet, og omvendt.











Bedre end gaden

  • Da det blev for koldt i kælderen, måtte jeg finde et andet værelse. Af mange årsager foretrak jeg kælderen.

Bedre end gaden

  • Jeg har på intet tidspunkt ikke kunne arbejde. Her ses konsekvensen af tvungen passivitet.

Jeg har censureret mindst muligt i dette materiale. Formålet er ikke at hænge nogen ud. Omvendt må man finde sig i at stå til ansvar for sine handlinger, præcis som jeg selv gør og har gjort. Jeg udleverer mest af alt mig selv. Alt materiale har været forelagt relevante myndigheder.

Mit mål er at uploade samtlige dokumenter, billeder og lydfiler til hjemmesiden. Det er et omfattende arbejde, men jeg har heldigvis alverdens tid.

Sket er sket, det kan jeg ikke gøre noget ved. Men jeg kan sørge for at intet nogensinde glemmes af det, der skete. Denne side hjemmeside findes i identiske udgaver på mirror-sites.