New Public Management is the New Black


New Public Management is the New Black er et konsulentfirma ejet af CEO Beatrice Sjødahl og Co-CEO Ivonne von Schlattenheimer. Begge har en kandidatgrad fra CBS – Copenhagen Business School – i Organisational Development and Human Resources og mange års erfaring med optimering, effektivisering, professionalisering og ikke mindst disruption primært indenfor den offentlige sektor.

Kontakt Konsulenterne:

Skulle du eller din virksomhed/organisation være interesseret i konsulentydelser fra New Public Management is the New Black kan de kontaktes på følgende mail: konsulenterneblack@gmail.com

Konsulenterne arbejder både dag og aften for at gøre Danmark til den mest effektive, suboptimerede nation, verden hidtil har set(de er også villige til at se på andre nationer, skulle ønsket forekomme.). Derfor tager de for et rimeligt honorar ud til alt fra dåb til begravelse og allerhelst hvad der ligger derimellem for at imødekomme behovet for super effektive latteranfald.

Om konsulenternes virke:

Adskillige kommunaldirektører, ministre og sågar Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2. har hyret New Public Management is the New Black til at bistå i diverse reorganiseringer og omstruktureringer.

Om deres generelle virke siger konsulenterne: ”Som udefrakommende konsulenter er vi i stand til at se en virksomhed og/eller organisation i helikopterperspektiv og dermed afdække de behov, man har for at optimere og udvikle sig, så man er omstillingsparat i en konstant foranderlig verden. Det er vigtigt, at man som konsulent ser helheden, og samtidig derfor af afgørende betydning at den enkelte medarbejder kan holde mange bolde i luften og er positiv overfor kompetenceudvikling. Vores erfaring er, at kompetenceudvikling typisk foregår bedst udenfor virksomheden/organisationen og efter at pengene fra en fratrædelsesordningen er brugt.

Konsulenterne om deres sproglige kompetencer: Nogle kalder vores sprog for voladjøfsk. Vi kalder det effektiv distanceblænding.

Holdning til den offentlige sektor:

Et eksempel på New Public Management is the New Blacks effektive suboptimering i den offentlige sektors smertebarn: Sundhedsvæsenet:

Hvis man tænker på, hvor hurtigt en gris kommer ind i produktionslinjen og ud igen som utrolig lækker bacon, så giver det stof til eftertanke. Ifølge vores beregninger ift. til plads, hvor vi har sammenlignet det danske landbrug og hvor meget plads en lille grisling har ift. en hospitalspatient, har vi kunnet skære så meget ned, at vi simpelthen udelukker at bygge to af de nye super-sygehuse. De bliver overflødige, fordi vi ligesom skærer ind til benet ift. hvor meget plads en patient reelt har brug for.