Hovedstadens Svømmeklubs



Sponsorstævne 2017 afholdes d. 7. maj-2017

Sponsorsvøm 2017

Hovedstadens Svømmeklub afholder i år sponsorstævne. Tanken er at samle penge ind til klubbens aktiviteter gennem personlige sponsorater.

Hovedstadens Svømmeklub (HSK) er Danmarks største svømmeklub, som blev stiftet i 2012 ved en fusion af to klubber GI40Hermes og Svømmeklubben København. HSK er landets næststørste idrætsforening med over 8500 medlemmer. I selve konkurrenceafdelingen er der mere end 100 svømmere.

Sponsorstævnet afholdes som en timerekord, hvor der vil blive lagt op til festlig sponsorsvømning på tværs af holdene. Sponsorer er meget velkomne til at kigge forbi Vesterbro Svømmehal på dagen. Vi starter kl. 10.00 med gruppefotografering. Selve stævnet starter kl. 11.00. Stævnet afsluttes med præmieoverrækkelse kl. 14.00.

Hovedstadens Svømmeklub har desuden valgt at afsætte 7,5 % af det samlede beløb til to humanitære formål der samarbejder om at bevæge udsatte børn: Julemærkehjemmene og Broen Danmark.

Hvorfor er det interessant at sponsore svømmere fra Hovedstadens Svømmeklub (HSK)?

Konkurrencesvømning er en dyr sport, f.eks. koster en førsteholdssvømmer ca. 35.000 kr. for familien om året. Sponsorbeløbet går derfor 100 % til at mindske prisen på træningslejre mm., så det er muligt for så mange som muligt at være med og dermed sikre, at talenter ikke går tabt.

Og på få år er HSK blevet én af de klubber, der lægges mærke til. Vi har for nylig vundet DM for hold for årgangssvømmere for andet år i træk (se video nedenfor), og vi har flere danmarksmestre i forskellige discipliner, samt en femdobbelt nordisk mester (Maria Grandt i bl.a. 200 m fri).

Og du/I kan som sponsor derfor være med til at understøtte udviklingen, b.la. til klubbens vision om at blive et nordisk fyrtårn indenfor svømning.

Hvad får du/din virksomhed ud af sponsoratet?

Først og fremmest går pengene til et godt formål, nemlig at støtte unge aktive svømmere med at udleve deres drømme.

Udover glæden ved at støtte sin egen svømmer, får sponsor følgende:

  • Sponsorer nævnes på vores hjemmeside uanset sponsorbeløb, hvis det ønskes.
  • Sponsorer som støtter med 1.000 kr. eller mere kan få logo på hjemmesiden**
  • Alle sponsorer nævnes i flot helsides annonce i lokalbladene i Hovedstadens Svømmeklubs område.
  • Sponsorer nævnes flere gange under stævnet i højttalerne.
  • Ønsker du som sponsor at uddele flyers eller anden reklame under stævnet er det muligt, og du kan få hjælp af svømmere.

** Logoet skal sende til sponsorstaevne@hsk.dk og helst være i formatet jpg eller png og gerne i størrelsen 270×150 pixels.

Hvad koster det at sponsere?

Den enkelte sponsor tegner sig minimum for et fast beløb. Beløbet kan være alt fra kr. 200 og op efter.

Hovedstadens Svømmeklub takker på forhånd for din støtte!