Hofteluksation og hoftedysplasi hos børn

Information til forældre

Velkommen

Her kan du få information om hoftedysplasi og hofteluksation hos børn. Du kan læse om, hvad det er for noget, hvad det betyder for dit barn og dig selv, samt hvordan det kan behandles. Endelig kan du se, hvor behandlingen foregår.

Du kan også få forklaret, hvorfor behandlingen er så forskellig fra barn til barn. Der er nemlig store forskelle afhængig af barnets alder – men der kan også være forskelle afhængig af, hvor behandlingen foregår.

Her finder du ingen reklame, og siden drives uden økonomisk støtte.

Der findes andre årsager til hofteluksation end de medfødte: Akut skade og løs hofteprotese. Disse former for hofteluksation kan du IKKE læse om her.

Den venstre hofte er gået af led (til højre på billedet). Ledhovedet sidder for højt oppe og ikke i hofteskålen, som på den anden side.