Lav din egen altertavle.
I alle kirker er der en altertavle. De er meget forskellige. De hænger (næsten altid) i den ende af kirken, som vender mod øst, fordi "I østen stiger solen op". En altertavle har billeder og figurer fra kristendommen.
Når du har set filmen, er du klar til at gå i gang med at lave din egen altertavle.
Altertavlen i Hellevad kirke [klik her]
Du skal først lave rammer rundt om midterfeltet og sidefløjene. De skal være ca. 1 cm brede. Du skal lave fine mønstre i rammerne. Du kan lave dem allerede nu, eller senere når du trænger til en pause, eller til sidst, når du er færdig med billederne.
Altertavlen i Lodbjerg kirke [klik her]
Du skal vælge tre fortællinger fra Bibelen, som du kan tegne og male på din altertavle. Du kan fx gå hen i kirken og få ideer, eller du kan kigge på billederne nedenunder.
Børn fra Mors viser deres flotte altertavler. De forklarer, hvad de har valgt at tage med.
Når du er færdig med din altertavle, skal du tage et billede af den og sende til din lærer. Du må også gerne sende et til mig, for jeg samler på altertavler [klik her].
Når I er vendt tilbage til skolen, kan I lave en udstilling i den lokale kirke af jeres altertavler. Jeg kan hjælpe jeg med at arrangere det.